Berlin: Luxemburg-Liebknecht demo ”Ingen og intet er glemt”

Den venstreradikale antifa-blok
Den venstreradikale antifa-blok

En kold søndag, den 15. januar 2012, samledes om formiddagen omkring 6.000 deltagere (Ifølge arrangørene: 10.000) til den traditionelle mindedemo for de    to legendære revolutionære socialister Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, der blev myrdet af højreradikale frikorpssoldater i 1919.

Demonstrationen blev dog over- skygget af, at deltagere fra de må stalinistiske demoblokke fysisk angreb en gruppe demonstranter, der holdt en transparent frem som tog afstand fra Stalin og co.

  • I den anden ende af byen demonstrerede 1000 mennesker fra Occupy-bevægelsen under sloganet ”En mulig verden er andeledes”. Fælles- nævner var modstanden mod den globale kapitalismes hærgen og bankernes og koncernernes magt. 
Rosa Luxemburg - konference 2012
Rosa Luxemburg - konference 2012

Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, der repræsenterede den revolutionære venstrefløj i den tyske arbejderbevægelse, blev for 93 år siden myrdet af højre- radikale frikorpssoldater i Berlin. Med billigelse fra de højresocialdemokratiske ledere - først fremmest rigsværnsministeren Gustav Noske.

Rosa Luxemburgs mordere smed hendes lig i Landwehrkanalen. Karl Liebknecht blev skudt “under flugtforsøg”. Rosa Luxemburg bliver indtil idag først og fremmest identificeret med en basisdemokratisk socialisme med emancipatorisk sigte. (1)

Venstrefløjens politiske who-is-who - basar

Ved 10:30-tiden starter den årlige mindedemonstration for de to revolutionære socialister fra S-togstationen U-Bhf Frankfurter Tor i Berlin. Målet er de to socialisters gravsted på centralkirkegården i det østlige Berlin, hvor titusinder af socialister – unge og gamle - dagen igennem aflægger besøg ved Rosa og Karls grav.

Demonstrationen er en fremvisning af alskens venstrefløjsstrømninger – fra etablerede partier som Die Linke, til et hav af små internt konkurrerende ml-partier med tydelig reference til Sovjetunionen under Stalin, til Maos Kina, eller Enhver Hoxha’s Albanien, samt grupper af venstreradikale antifas og uafhængige socialistiske ungdomsorganisationer.

Blokkene holder som regel lidt afstand til hinanden og distancen brydes kun ansatsvis med fælles overordende paroler for ”International solidaritet” og anti- kapitalistiske slogans.

(Forstør ved at klikke på billedet):

”Oury Jalloh, das war Mord!”

De mange taler undervejs er præget af afsløringen af nazi-terrorgruppen "Nationalsozialistischer Unter-grund” (NSU) og denne gruppes drab på migranter (2) samt af en kritik af den tyske efterretningstjenestes tvetydige rolle i denne sammenhæng.

Taleren fra antifa-blokken mindes den politiske flygtning fra Sierra Leone, Oury Jalloh, som for syv år siden omkom i en politicelle i den østtyske by Dessau. Uvildige undersøgelser ytrede allerede dengang mistanke om, at politiets udsagn om, at ”Oury Jalloh satte ild på sig selv”, ikke var i overensstemmelse med sandheden. Taleren erklærede også sin solidaritet med en mindedemonstration for Oury Jalloh dagen før i Dessau, som flere gange blev brutalt angrebet af byens politi.

Et andet centralt tema i talerne var modstanden mod Natos militærindsats i Afghanistan. ”Gerningssted Kurdistan” – kampagnen protesterede i en tale mod, at tyske våben eksporteres til tyrkisk militær, som dokumenteret anvender dem i krigsførelsen mod de kurdiske guerillagrupper og den civile befolkning i de kurdiske bjergområder.

Stalinister overfalder kritikere

Demonstrationen blev imidlertid overskygget af, at deltagere i de stalinistiske blokke gik fysisk til angreb på nogle demonstranter, der havde taget opstilling på hjørnet af Frankfurter Allee og Ruschestrasse med en transparent, som tog afstand fra Stalin og Mao ( "Nej, nej, det er ikke kommunismen!" - se billede her ). 

Stalinisterne overdyngede den lille skare af Stalinkritiserende demonstranter med knyt – og knippelslag og fravristede dem deres transparent og et kamera. At episoden ikke udartede sig til et større slagsmål skyldes indblandingen fra nogle demodeltagere i anti-fa-blokken, der stillede sig imellem de stridende parter.

Senere gik deltagere fra ml-blokken med spark og fanestænger til angreb på nogle journalister, som havde placeret sig ved det lille mindesmærke for ”stalinismens ofre”, der er opstillet i form af en stenskulptur ved indgangen til centralkirkegården.

Mindesmærket blev etableret i december 2006 på et fælles initiativ fra Berlins Social- demokrati og venstrefløjspartiet PDS (nu: Die Linke). Nogle billeder herom her og her .

Stalin forbød Rosa Luxemburgs værker

Flere deltagere i demoen har på bl.a. indymedia.de ytret deres mishag overfor de stalinistiske sekters notoriske deltagelse i en mindedemonstration for Rosa Luxem-burg og henviste i den forbindelse til anti-Rosa-Luxemburg-kampagnen i Sovjet- unionen under Stalin. Hun blev i 1931 anklaget af Stalin for at være ”trotskist” og ”socialdemokratisk afviger” og samtlige af hendes skrifter blev forbudt.

 

Rosa Luxemburg – konferencen ...

Allerede om lørdagen den 14. januar deltog omkring 1500 mennesker i den ”16. Internationale Rosa Luxemburg – konference”, arrangeret af dagbladet Junge Welt. Oplægsholderne var bl.a. den venstreradikale forfatter og tidl. forkvinde for ’De Grønne’, Jutta Ditfurth (Medlem af bystyret i Frankfurt fra ”ÖkoLinx”), eks-RAF-aktivist fra bogforlaget ”Neues Leben” Karl Heinz Dellwo, forfatteren Georg Fülberth, samt en masse repræsentanter fra den internationale brogede venstrefløj.

Blandt de mere kendte repræsentanter fra dette spektrum var Johanna Fernandez, historiker fra New York og medlem af den fængslede afro-amerikanske journalist Mumia Abu-Jamals forsvarshold.

Ertuğrul Kürkcü, en fremtrædende aktivist i den tyrkiske 68-bevægelse og ledende medlem i den revolutionære ungdomsbevægelse Dev Genc, samt medgrundlægger af den tyrkiske guevaristiske organisation Dev Sol (senere efter splittelsen: THPK-C). Idag er Kürkcü parlamentsmedlem for det prokurdiske parti BDP.

Et omfattende kulturprogram fyldte ikke mindre end 9 timer. Den nyligt afdøde balladesanger, 68-bevægelsens ikon Franz Josef Degenhardt, blev ligeledes hyldet på konferencen. Se interviewet med nogle paneldeltagere her: ”Wider den terroristischen Normalzustand”

... og antifa-party’en

Om aftenen fejrede flere hundrede antifas deres traditionelle ”før-LL-demo-party” i Kreuzberg og ved denne lejlighed valgte de også en ny politipræsident for Berlin...

Occupy-demo i Berlin

I den anden ende af byen demonstrerede søndag eftermiddag 1000 mennesker fra Occupy-bevægelsen under sloganet ”En mulig verden er andeledes” (”Eine mögliche Welt ist anders”). Fællesnævner var modstanden mod den globale kapitalismes hærgen og bankernes og koncernernes magt. Her var stemningen i demoen mere sammenhængende end ved LL-demoen, der var præget af politiske fragmenteringer.

Den åbne mikrofon sørgede for aktivt engagement blandt deltagerne, der holdt taler og statements mod kapitalismens hærgen. En kvinde overbragte en solidarisk hilsen fra occupy-aktivister fra New York. En ægyptisk aktivist fra Tahrir-plads - bevægelsen krævede en ende på diktaturerne ”- også på kapitalens markedsdiktatur”.

(autonom infoservice)

Noter
1) ... Soldaterne skubbede Rosa Luxemburg ind i vognen. Da den kørte afsted, sprang en mand op bagfra og slog hende i hovedet med en tung genstand. Undervejs satte overløjtnant Vogel sin pistol mod Rosas hoved og skød. De kørte afsted ned mellem Landwehrkanal og Zoologisk Have. Ved Landwehrkanal stod en gruppe soldater. Vognen standsede og soldaterne smed på Vogels befaling liget af Rosa i kanalens mørke vand. Således døde Rosa Luxemburg - en af den europæiske venstrefløjs mest markante skikkelser.... Dette er indledingen til artiklen om Rosa Luxemburs liv: Rosa Luxemburg - En politisk biografi

2) I næsten 14 år drog en gruppe unge østtyske nazier i al hemmelighed gennem Tyskland. På deres vej likviderede de blandt andet små forretningsdrivende med indvandrerbaggrund. Ved deres afsløring spores forbindelser til efterretningstjenesten: Tysk nazibandes blodige spor