INTERVIEW med Igor Urrutikoetxea, international sekretær for Baskerlandets største fagforening LAB
________________________
Under sloganet ”Den 29. marts - alle ud på gaden!” kalder de baskiske fagforeninger og talrige grupper og organisationer på den baskiske venstrefløj til
general- strejke. Deriblandt den baskiske fagforening LAB, hvis mangeårige formand, Rafa Díez, i september sidste år blev dømt til 10 års fængsel i den såkaldte ”Bateragune-proces” pga. af
”forbindelse” til den baskiske undergrundsorganisation ETA.
I interviewet fortæller fagforeningsaktivisten Igor Urrutikoetxea om den latente fare for kriminalisering, som venstreorienterede baskere er udsat for pga. de
såkaldte ”anti-terrorisme” – love.
- Hvad er baggrunden for dommen i ”Bateragune“ - processen?
Igor Urrutikoetxea: De anklagede venstrefløjsaktivister blev af domstolen 'Audiencia Nacional´ beskyldt for at være ”medlemmer af en væbnet bande”. 'Audiencia Nacional´ er en særdomstol i den spanske stat – et levned fra Franco-diktaturets dage. Under fascismen hed den ”domstolen for offentlig orden” og dens eneste funktion var at forfølge og kriminalisere baskiske uafhængigheds- aktivister og andre antifascistiske revolutionære.
”I Baskerlandet lever vi i en latent undtagelsestilstand”
- De anklagede blev beskyldt for at være ”del af ETA-bevægelsen”
Igor Urrutikoetxea: Denne påstand er fuldstændigt grebet ud af luften. Anholdelsen og hele procesforløbet var præget af rene politiske kriterier.
Såvel for Rafa Díez‘ vedkommende som for de andre anklagede kammerater.
I Baskerlandet lever vi i en latent undtagelses- tilstand og er retsligt ganske forsvarsløse, da vi hvert eneste øjeblik kan blive anholdt og dømt, hvis vi er
politisk aktive i ungdomsorganisationer, faglige organisationer, internationale grupper, etc.
- Rafa Díez er kendt for sit mangeårige engagement i LAB. Hvorfor blev han kriminaliseret nu?
Igor Urrutikoetxea: Som jeg før nævnte, er der udelukkende politiske grunde fra den spanske stats side på spil. Det er på denne politiske baggrund, man skal se hans anholdelse og hans dom. Rafa Díez befinder sig ligesom mange andre uafhængighedsaktivister kun i fængsel, fordi han har udøvet sin formelle ret til at engagere sig politisk.
- Antirepressionsdemo i Bilbo (Bilbao), den 24-09-2011:
”Ved valgene fik vi over 22 procent af de afgivne stemmer”
-
Hvorfor gennemføres der overhovedet en proces med sådanne beskyldninger, når ETA-bevægelsen for et år siden har erklæret en ensidig våbenhvile og har indstillet alle guerilla-aktiviteter?
Igor Urrutikoetxea: Det burde man spørge den spanske stats repræsentanter om. Den forhenværende socialdemokratiske regering under Zapatero og
dommerne har gjort alt for at haste processen igennem. Ud fra vores syn forsøger de hele tiden at svække den separatistiske venstrefløj, idet de fængsler dens fremtrædende personer. Den spanske
stat vil dog ikke nå dette mål. Det viser kommunalvalgene i maj og det spanske parlamentsvalg i november sidste år med al tydelighed.. Den del af venstrefløjen, som kæmper for et uafhængigt
socialistisk Baskerland bliver støttet af en stor del af det baskiske samfund. Ved valgene fik vi over 22 procent af de afgivne stemmer.
- Hvordan har LAB ageret i forhold til protesterne mod en kriseløsnings- politik på bekostning af de fattige lag i befolknin- gen?
Igor Urrutikoetxea: Vi har i Baskerlandet lige fra starten reageret på kapitalismens krise og de efterfølgende ned- skæringer og forringelser, der blev gennemført af den social- demokratiske regering med henvisning til krisen.
De store spanske fagforbund CCOO (venstrereformistiske) og UGT (pro-socialdemokratiske) er i Baskerlandet i mindretal. 65 procent af den baskiske arbejderklasse bliver repræsenteret af baskiske fagforeninger, hvoraf LAB er en af de to største.
Det baskiske fagforeningsflertal har under krisen udviklet sin egen kampdynamik. Blandt andet blev der i Baskerlandet de sidste tre år gennemført tre generalstrejker imod regionalregeringens og den spanske centralregeringes neoliberale politik. Det var i maj 2009, i juni 2010 og i januar 2011. Vi har opstillet en kravkatalog og organiserer hele tiden demonstrationer og strejker i hele Baskerlandet.
- Deltog LAB også officielt i ” “Democracia Real YA!” / indignados - bevægelsen?
Igor Urrutikoetxea: Nej. Men selvfølgelig deltager medlemmerne individuelt heri. Dertil må man vide, at bevægelsen M-15, så stor en opmærksomhed der end var på den, ikke havde den store virkning i Baskerlandet. Måske har det noget at gøre med, at den revolutionære venstrefløj her har været godt organiseret i mange år med klare politiske alternativer – og den har haft meget større samfundsmæssig indflydelse her end i de andre dele af den spanske stat.
Bevægelsen M-15 spiller især en rolle i områder i den spanske stat, hvor den organiserede venstrefløj er svag eller ingen rolle spiller.
- Vil protesterne i Spanien blive ved ?
Igor Urrutikoetxea: Det konservative Partido Populars (PP) valgsejre bringer intet godt med sig. PP vil forsætte med forringelser i den sociale sektor og indskrænke de faglige rettigheder – altså med andre ord videreføre den afgåede socialdemokratiske PSOE-regerings politik. Protesterne vil derfor blive ved.
- Er det ikke en forhindring for udbredelsen af protesterne mod de sociale forringelser, at LAB opfatter sig og agerer decideret som baskisk fagforening?
Igor Urrutikoetxea: Tilsyneladende ikke. LAB definerer sig som baskisk fagforening og agerer i hele Baskerlandet, såvel i den spanske del som i den franske del.
- Arbejder LAB sammen med fagforeninger, der ikke opfatter sig som baskiske?
Igor Urrutikoetxea: Forskellene til CCOO og UGT er ikke kun baseret på nationale interesser. Forskellen er naturligvis også, at de ikke anerkender
Baskerlandets ret til selvbestemmelse.
Den anden store forskel er deres fagforeningsmodel. Vi deler på ingen måde deres koncept om en ”social dialog”. Det er intet andet end det spanske og europæiske
borgerskabs middel til at indskrænke sociale, faglige og arbejdsretslige landvindinger fra de sidste 30 år – næsten altid på basis af et kompromis med disse fagforbund. Som sidst ved forhøjelsen
af pensionsalderen fra 65 til 67 år. I Baskerlandet har vi mobiliseret arbejderklassen og de baskiske fagforeninger til strejker imod disse ”reformer”.
- Hvordan er såvel den spanske som den baskiske nationalisme en forhindring for arbejderklassens frigørelsesproces i Baskerlandet?
Igor Urrutikoetxea: Den baskiske nationalbevidsthed er intet problem for emancipationen. For os er kampen for social og national befrielse to sider af samme sag. Den eneste fare for den baskiske arbejderklasses frigørelsesproces er, at den spanske stat ikke tillader, at vi selv bestemmer over vores fremtid og på alle områder af vores liv.Derudover er den politiske, sociale og økonomiske realitet i Baskerlandet en anden end i resten af Spanien.
- Er protesterne mod “Bateragune“ – dommene ikke snarere et spørgsmål om generelt manglende menneskerettigheder? Hvorfor forbinder LAB denne modstand med kravet om national selvbestemmelse?
Igor Urrutikoetxea: Alle protester mod politiske processer, der er rettet imod uafhængighedsforkæmpere er aktioner til forvar for
menneskerettigheder. Sådan har det været i 30 år. Flertallet af baskerne kræver Baskerlandets ret til selvbestemmelse, og det er anerkendt i praksis i alle internationale konventioner. Dette må
ikke kunne overhøres af den spanske og den franske regering.
___________________________
(Interviewet blev oprindeligt bragt i den tyske ugeavis Jungle World nr. 12- 2012. Oversat af autonom infoservice).
Solidaritetsdemo for de omkring 700 baskiske
politiske fanger og imod tortur i fængslerne:
Tortur i fængslerne – en dokumentation (spansk-engelsk):