Den 10. september 2006 dannede 53 internetaktivister på et ”hacker- møde” i Berlin Piratpartiet efter svensk forbillede.
I dag, 6 år senere, har piraterne ifølge de nyeste meningsmålinger overhalet det tidligere bevægelses- parti De Grønne samt venstrefløjs- partiet Die Linke og står til hele 13 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag.
- Pirater fra 25 lande mødtes forleden i Tjekkiets hovedstad Prag for at diskutere dannelsen af et fælles Europæisk Piratparti.
Overhaler de etablerede progressive partier
Det hele startede den 10. september 2006. Her mødtes 53 internetaktivister på Berlins hackermødested ”C-Base” og dannede efter svensk forbillede ”PiratenPartei”.
Ved det efterfølgende parlamentsvalg opstillede de og fik prompte 2 procent. I september 2011 stormede piraterne ind i Berlins delstatsparlament og efterfølgende overhalede de ved valget i Tysklands mindste delstat Saarland det tidligere bevægelsesparti De Grønne med 7,8 procent af de afgivne stemmer.
Ved de nyeste meningsmålinger står piraterne til hele 13 procent og overhaler dermed både venstrefløjspartiet Die Linke ( 2009: 11,9 aktuelt: 8 procent) og det i mellemtiden socialdemokratiserede grønne parti Die Grünen/Bündnis 90 (2009: 10,7 aktuelt: 11 procent). I sidste uge meldte Piraternes repræsentanter, at partiet nu har rundet de 25.000 medlemmer. Dermed er de næsten halvt så store som det 32 år gamle grønne parti.
”Liquid Feedback”
Piraterne baserer mere end alle andre partier tilsammen deres beslutningsprocesser på internet-teknologien. Joken om at piraterne er ” Die Linke plus internet-adgang” kurserer p.t. i den tyske forbundsdag.
Erfaringsudvekslinger, debatter og uenigheder føres via et utal af mailinglister, chats, wikipedias, rundbordskonferencer via internet og sociale medie-kanaler... Denne politiske kulturs fremtidsteknologi kaldes ” ”Liquid Feedback”. Idéen bag bygger på erkendelsen af, at de gammeldags metoder til meningsdannelser som der praktiseres i partierne ikke længere formår at formidle medlemmerne følelsen af at være en deltagende og kreativt skabende aktør.
Piraterne mener, at det parlamentariske demokrati er gået i selvsving og at dets
selvstændiggørelse har fremmedgjort politikerne fra dets vælgere. Således er indhold og visioner udskiftet med partitaktik, spin og personlige karriere-anliggender. Politikersproget kan sammenlignes med dårligt synkroniserede film. Gode idéer bliver som regel skudt i sænk, fordi de enten slet ikke bliver diskuteret eller bliver ytret af de ”forkerte personer” eller ganske enkelt går imod de magtpolitiske interesser i partierne.
Basisdemokrati i den digitale tidsalder betyder for piraterne at forslagene bliver præsenteret, diskuteret og udbredt online. Ændrings – eller alternative forslag foregår på samme måde. Sådan kan enhver ændring gennemses af piraterne i den mindste detalje. I presserende situationer kan afgørelser om partiets positioner indenfor få timer organiseres og antages. Som afslutning på denne proces bliver forslaget taget til afstemning på regionalt eller landsdækkende plan. Ethvert medlem kan afgive sin stemme.
Dette ”Liquid”-eksperiment indebærer aspekter, som allerede nu er heftigt om- diskuteret hos piraterne. Så som den p.t. eksisterende mulighed for en på forhånd indsamlet en-bloc afgivelse af stemmerne. I praksis opstår på denne måde en magt- koncentration hos enkelte pirater, der ikke har nogen officiel partifunktion, men de facto dominerer partiets holdning.
Hvad er der nyt ved Piraterne?
Ifølge piraterne selv giver de den optimale mulighed for, at folk kan deltage med egne ideer i de politiske beslutninger. Dette inkluderer også mennesker, der ikke har tid til eller mulighed for at gøre det aktive politiske engagement til deres primære aktivitet. Og på den anden side ikke vil have noget at gøre med den professionelle politikerkaste.
Piraternes credo: Enhver pirat kan til hver en tid indbringe sine egne meninger om ethvert tema. Deltage i at sætte prioriteringer og deltage i efterfølgende afstemnings- procedurer.
Som i de fleste politiske organisationer er det også hos piraterne kun et mindretal af medlemmerne, som er permanent aktive. Ikke alle beskæftiger sig konstant med aktuelle politiske spørgsmål eller fremtidstemaer eller deltager i politiske formuleringer og udformning af programmatisk indhold. Mange pirater arbejder kun med punktuelle spørgsmål, som de brænder for.
Interessant er, at dette aktive mindretal blandt piraterne tilstræber en optimal åbenhed overfor hele piratspektrummet. Kigger man i piraternes twitters, får man den fornemmelse, at den mere pragmatisk anlagte politik er noget fundamentalt anderledes end hos de andre etablerede parlamentariske partier. For uafhængigt af alder, erfaring eller opbakning har man øjeblikkeligt tilgang til Piratpartiets hjerte. Denne åbenhed er med sikkerhed nøglen til den overvejende positive nysgerrighed, som piraterne møder alle vegne og som præger og motiverer deres medlemmer.
Nogle af piraternes politiske krav i stikord:
- Ophævelse af ophavsretten på internettet
- Fuldstændig åbenhed/transparens i de politiske beslutningsprocesser
- Indførelse af en fast garanteret borgerløn til alle uden betingelser, for de som ikke har / ikke ønsker et lønarbejdsforhold
- For frihed og selvbestemmelse til mangfoldighed
- For billige boliger – mod gentrificering af byerne
- Fuld skattefinansieret, ”billetfri” offentlig transport - overalt
- For aktiv medbestemmelse og deltagelsesdemokrati
- Økologisk landbrugspolitik istedet for industriel masseproduktion
- For regional og ikke-genmanipuleret levnesmiddelproduktion
Piratpartiet versus kunstnere
Med Piratpartiets fremstormen i offentligheden spiller dets centrale krav om en omfattende reform af ophavsrettigheder og frigivelse af erhvervsmæssige copyrights en vægtig rolle og piraterne er ikke til at komme udenom som organiseret aktør imod EUs ACTA-aftale (og USAs endnu strammere SOPA og PIPA – lovforslag).
Piraterne vil lovfæste retten til ”ikke-kommerciel deling” af alt intellektuelt og kunstnerisk indhold på nettet. De mener, at deling og downloads af alt materiale på nettet principielt bør være tilladt og uden strafferetslige konsekvenser. Dette har foranlediget kunstnere og intellektuelle, som traditionelt er progressive til at gå på barrikaderne – også i Danmark.
I Tyskland er kendte venstreintellektuelle som Hans Magnus Enzensberger, musikerene Jan Delay, Peter Maffai, filminstruktør Doris Dörrie, forfatter Julia Franck, m.fl. gået sammen for at danne en protestbevægelse mod ”piraternes nonchelante omgang med åndelig ejendom”. Kunstnerne opfordrer piraterne til at diske op med en løsning på, hvordan kreative kulturarbejdere kan tjene penge til deres eksistens, når deres værker på nettet bliver stillet omkostningsfrit til rådighed.
Kritik fra De Grønne ...
Mens venstrefløjspartiet Die Linke ser ud til at holde lav profil overfor Piratpatiet med henblik på en mulig alliance efter parlamentsvalget i 2013, langer politikere fra De Grønne kraftigt ud efter deres umiddelbare konkurrent i kampen om vælgestemmerne. Det kritiske omkvæd lyder ca. sådan: Hos piraterne dominerer troen på teknologiens kraft. De er opvokset med internet og vil nu overføre den digitale verdens regler til den reale verden. Til deres første kampagner talte ikke protesterne mod krigen og social ulighed, men deres modstand mod forbud af splatterfilm på nettet.
... og fra feminister
Kendte venstrefløjsfeminister som Jutta Ditfurth kritiserer Piratpartiet for at udvise komplet udvidenhed overfor feminismens vurdering af de patriarkalske samfundsforhold og for at reproducere den ved ikke at tilgodese ligestillingsproblematikken i partiets organisationsstruktur. Hun og andre feminister hentyder bl.a. til den manglende kønspolitik og det mandsdominerede politiske udvalg. Der er således kun én kvinde i piratpartiets øverste gremium.
Gamle og nye basisdemokratiske idealer
Forestillinger om basisdemokratisk deltagelse er siden Pariserkommunens dage på dagsordenen hos den anti-autoritære del af venstrefløjen. Emancipatoriske politiske bevægelser har konstant forsøgt at finde nogle mekanismer for at involvere deres medlemmer kontinuerligt i beslutningernes tilblivelse og forhindre, at kløften mellem fuldtidsaktivister og medlemmer ikke bliver for stor.
Det er ingen hemmelighed, at basisengagementet er tids – og ressourcekrævende og i en tid med accelererende hektik og effektivitetsmani i de traditionelle partier anses det for at være ”upraktikabelt” og simpelthent for langsommeligt.
Piraterne er trådt frem i offentligheden med et forsøg på en basisdemokratisk politikforståelse med det 21.århundredets kommunikationsmidler – uden at falde i fælden med endeløs ævl uden bindende afgørelser. Fremtiden vil vise, om piraterne kan holde kursen i forhold til deres idealer og inspirere andre til mere åbenhed og demokratiske diskurser.
Piraterne sætter kurs mod Europa
Omkring 200 delegerede fra Pirat- partier i 25 lande mødtes den 14. april 2012 i Tjekkiets hovedstad Prag for at diskutere et organiseret samarbejde fremover. Målet er dannelsen af et europæisk piratparti, som skal opstille til EUropavalget i 2014.
Efter nogle langvarige forhandlinger blev konferencen "Pirate Parties International“ enig om, at de tyske pirater i samarbejde med andre landes kampfæller forbereder udarbejdelsen af en europæisk platform. Sideløbende etableres der på sigt faste internationale strukturer. På en online-opslagsvæg og over internet-chats vil grupperne intensivt diskutere en alternativ EUropapolitik.
En del af de deltagende piratpartier på Prag-konferencen vil endnu ikke fastlægge sig og i første omgang melde tilbage til dets respektive medlemmer. Pirat-delegerede fra Storbritannien og Schweiz går foreløbigt kun ind for en løs sammenslutning, prioriterer deres nationale programmer og i første omgang er de mere villige til at oprette en fælles tænketank.
Under konferencen kom oplysninger om dannelsen af to nye piratpartier i henholdsvis Grækenland og Kroatien.
Den historiske grundlægger af piratbevægelsen, svenskeren Richard Falkvinge, var en af fortalerne for en tæt koordinering af Piratpartierne. Han ser store fælles nævnere blandt de eksisterende ca. 50 piratpartier verden over.
(al./autonom info-service)
Links
- Piratenpartei website
