Mumia Abu-Jamal: ”Årtiers repression mod Move-aktivister”

Har du set dokumentationen om MOVE-bevægelsen på DR2 den 10. marts 2015?Her er baggrundshistorien:

__________

Læs forud for udsendelsen Mumia Abu- Jamals fortælling om den amerikanske stats vedvarende repression mod den venstreorienterede afro-amerikanske bevægelse.

  • "USAs myndigheder fører permanent krig imod MOVE. Hårdest ramt er først og fremmest dem, der overlevede angrebet på MOVEs hus i 'Powelton Village' i Vest-  philadelphia, den 8. august 1978...”

- Mumia Abu-Jamal, afro-amerikansk journalist har været politisk fange i USA siden den 19. dec. 1981. 

”Politiet affyrede tusindvis af skud mod huset”

Mumia Abu-Jamal
Mumia Abu-Jamal

Den 8. august 1978 kom politifolk for at rydde bygningen. Politiet affyrede tusindvis af skud mod huset, hvor der boede såvel mænd som kvinder og børn. Forud for skudangrebet fra politiets side, var huset blevet fyldt med vand fra vandkanoner for at drive beboerne udenfor. Men de flygtede ned i kælderen, hvor de nær var druknet.

Justitsvæsenet og dets forudindtagede dommere samt ærgerrige statsadvokater tager også del i denne krig. De fældede de mest uretfærdige domme over de ni overlevende MOVE-medlemmer (”MOVE 9 ”) efter politiangrebet den 8. august 1978.

De blev alle idømt fængelsstraffe på mellem 30 til 100 år. Disse ekstremt lange fængselsdomme var den kollektive straf for, at politimanden James Ramp omkom under stormen på huset.

Alle indicier taler for, at Ramp døde af et skud fra en af hans politikollegaer. Dommer Edward Malmed erklærede efter retssagen, at han ikke havde den ringeste anelse om, hvem der havde dræbt Ramp, men da MOVE betegner sig selv som ”familiy” , dømte han også de ni anklagede som familie.

Idag fortsætter kautionskommissionen krigen mod de endnu otte levende fanger fra MOVE9. Uden at interessere sig det mindste for grundene til ansøgningerne om løsladelse mod kaution, afviser embedsmændene disse ansøgninger ren rutinemæssigt. Efter 34 år ( - 37 år i 2015, aut. info) i fængsel har de fængslede egentlig ret til betinget løsladelse.

De lovmæssige bestemmelser tager normalt højde for, at fanger, som i flere år forud for afslutningen på deres mindstestraf ikke har gjort sig skyldige i noget, har ret til løsladelse mod kaution. Der har sågar været tilfælde, hvor fanger som belønning for god opførsel er blevet løsladt før tid eller er blevet forflyttet til et åbent fængsel.

______________________

”34 års fængsel på basis af en konstrueret anklage om ”uagtsomt manddrab”...”


Udbredt racisme i USAs politi og justitsapparatet
Udbredt racisme i USAs politi og justitsapparatet

Jeg siger ”under normale om-  stændigheder”, for når det drejer sig om medlemmer af MOVE er intet ”normalt”. Da kommer der hele tide nye procesforordninger og nye forskrifter på bordet – og til slut finder de ansvarlige hele tiden nye veje for at kunne sige ”nej” til ansøgningerne.

Begrundet med fangernes tilhørs-forhold til MOVE og pga. deres politiske overbevisninger. Derfor er de stadigvæk i fængsel – selv om de allerede har været fængslet fire år udover længden på deres mindstestraf.

I forhold til kvinderne fra ”MOVE 9” har sågar fængselspersonale udtalt deres støtte til løsladelse før tid pga. god opførsel. På trods heraf har kautionskommissionen flere gange afvist kvindernes betingede løsladelse.

Også mændene ville forlængst have været frie, hvis de ikke havde været medlemmer af MOVE. 34 års fængsel på basis af en konstrueret anklage om ”uagtsomt manddrab” er 34 år for meget.

- Det er på høje tid, at denne årtier lange krig får en ende."

(Mumia Abu-Jamal har skrevet historien om MOVE i 2012, oversat af autonom infoservice)

  • Se udsendelsen om MOVE-bevægelsen på DR2 her

____

Links

* Historien om MUMIA ABU-JAMAL

Det var den 9. december 1981, Philadelphia i Pennsylvania i USA.

Pludselig blev nattens mørke brudt af hvidt projektørlys. Han kneb øjnene sammen og så straks politipatruljen forude. Angsten meldte sig med det samme: en svag susen gennem hjernen. Det var kendt for enhver, hvad der kunne ske sådan en nat, når en hvid politipatrulje mødte en sort mand alene.

Det var næsten til at forudse. Og det skete også. Næppe var han standset, før han blev revet ud af bilen, kastet mod jorden og det ene slag efter det andet ramte med fuld kraft hans sammenbøjede krop.

Men der var én, som tilfældigvis så dette ske. Det var Mumia Abu-Jamal, som kørte taxi om natten ved siden af hans job som radiojournalist. Manden, som politipatruljen indædt slog løs på, var ingen mindre end hans bror. Mumia ilede til for at hjælpe sin bror. Det endte med, at Mumia lå blødende og svært såret i rendestenen, skudt gennem den ene lunge. På gaden lå også en død politimand.

Skønt flere vidner har udtalt, at de så den, der skød politimanden løbe væk fra stedet, og skønt man aldrig har fundet det våben, hvormed politimanden blev dræbt, så udpegede Philadelphias politiledelse straks samme nat Mumia Abu-Jamal som „politimorderen“, da de blev klar over, hvem den sårede sorte mand var.

Et halvt år efter disse begivenheder blev Mumia Abu-Jamal dømt i en 2 dage lang skueproces. Et nævningeting, som kun bestod af hvide og en dommer, som tidligere var sherif, dømte ham til døden. Dommeren Albert Sabo har dømt 31 mennesker – først og fremmest sorte – til døden og er dermed den dommer, som har udstedt de fleste dødsdomme i hele USA.

......

_________________

(Et uddrag af en artikel fra ikh/autonom infoservice, offentliggjort i bl.a. dagbladene Information og SøndagsPolitikens kultursektion, august 1995).

 

_______________________

3O år senere ...

Så sent som i 2011 blev Mumia Abu-Jamals dødsdom omstødt til livsvarigt fængsel. I starten af 2012 blev han efter en del målrettede forsinkelser og chikaner flyttet fra dødsgangen til et ”normalt” fængsel.

Solidaritetsbevægelsen kæmper i samarbejde med Mumias advokatkollektiv for en genoptagelse af hans sag, som vil føre til løsladelse på grund af de mange facts, der imødegår politiets konstruerede anklagegrundlag. 

_____

Relateret

Mumia Abu-Jamal - vægmaleri
Mumia Abu-Jamal - vægmaleri

Kommentar schreiben

Kommentare: 0