DIE LINKEs netop over- ståede partikongres i Göttingen den 2. – 3. juni 2012 var præget af interne stridigheder mellem partiets to hovedstrøm-ninger – den østlige reformfløj og den vestlige fundamentalopposition.
Den truende splittelse blev til sidst undgået og partiet valgte som dobbeltfor- mandsskab to moderate repræsentanter fra de to rivaliserende fløje: Østtyskeren Katja Kipping og vesttyskeren Bernd Riexinger.
- I et interview betoner den nyvalgte partiformand og fagforeningsaktivist Bernd Riexinger nødvendigheden af at styrke de udenomsparlamentariske bevægelseskampe.
Opslidende interne magtkampe
Partiet DIE LINKE’s 3. partikongres den 2. – 3. juni 2012 fandt sted i en forhenværende lokomotivhal i universitetsbyen Göttingen.
*DIE LINKE blev grundlagt den 16. juni 2007 som resultat af sammenslut- ningen af det østtyske PDS (Partei des Demokratischen Sozialismus) og det vesttyske venstresocialdemokratiske WASG (”Wahlalternative Arbeit und soziale Gerechtigkeit”). Partiet har aktuelt næsten 70.000 medlemmer.
Partikongressen afspejlede de sidste års heftige konflikter mellem reform- fløjen, der ihærdig søger samarbejds- muligheder med Socialdemokratiet, omkring promi- nente østpolitikere som Dietmar Bartsch, Petra Pau, Lothar Bisky og Bodo Ramelow - og de fundamentaloppositionionelle vesttyske partikredse omkring Oskar Lafontaine, Sahra Wagenknecht og Klaus Ernst. En konflikt der har krævet mange ressourcer og tydeligt har formindsket DIE LINKEs opbakning i befolkningen.
Fra 11,9 procent i 2009 til 6 procent i 2012
Mens DIE LINKE ved parlaments- valget i 2009 fik 11,9 procent af stemmerne, er partiet ifølge aktuelle meningsmålinger styrtdykket til 6 procent af stemmerne.
Den største opbakning får DIE LINKE traditionelt i den østlige del af Tyskland, hvor de står til 17 procent af stemmerne, mens partiet i Vesten ifølge meningsmålings- institutet Emnid, kun opnår 3 procent.
I de fornyligt afholdte delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen (2,5 procent) og Schleswig-Holstein (2,2 procent) led DIE LINKE voldsomme stemmetab og kom ikke over spærregrænsen på 5-procent.
” Der er ingen grund til at tale om splittelse...”
DIE LINKEs mest populære politiker, den østtyske dissidentadvokat, tidligere partiformand og nuværende parlamentariske gruppeformand, Gregor Gysi, kritiserede på partikongressen de årlange opslidende interne magtkampe. I en brandtale til de delegerede sagde han bla. : ”Hvis det fortsætter på samme måde, vil det være bedre at blive skilt, end at fortsætte i et ødelagt ægteskab”.
Fundamentaloppositionens ledende repræsentant, den tidligere venstre- socialdemokratiske finansminister og
partiformand fra SPD, Oskar Lafontaine, svarede herpå:
”Der er ingen grund til at tale om splittelse. Jeg beder jer alle om at undlade dette ord fremover. Jeg vil også sige jer hvorfor. Arbejderbevægelsens historie lærer os, at en splittelse kun er påkrævet, hvis den ene part – jeg erindrer om Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg – er imod krig og de andre er for krigen. Eller når den ene part er for nedbryd-ningen af velfærdsstaten og de andre er imod et sådant forehavende. Dét er en legitim grund til at skille sig fra hinanden. Men ’personlige sympatier og antipatier’ er ingen legitim grund til at stille spørgsmålstegn ved det politiske projekt!”
( al./ autonom info-service)
INTERVIEW
med den nyvalgte delformand for DE LINKE, fagforeningsaktivisten Bernd Riexinger
- Hvilken politiske kurs står du for?
Bernd Riexinger: Jeg står for forbindelsen mellem de udenomsparlamentariske kampe og parlamentsarbejdet. For mig er det sociale spørgsmål det centrale led i venstreorienteret politik. Det er jo en målrettet udbredt myte, at Tyskland er ”godt kommet ud af krisen”. Millioner af mennesker arbejder i lavtlønssektorer og har prekære arbejdsforhold. Dette spørgsmål må DIE LINKE atter prioritere højt.
- Euro-krisen accelererer og de neoliberale politikere har ingen løsninger at byde på. Deres system er efter mange meninger diskrediteret. Hvorfor er DIE LINKE netop i sådan en situation i krise?
Bernd Riexinger: Det har til dels objektive grunde. I Tyskland viser krisen sig med en anden udtryksform end i de fleste andre lande og DIE LINKE bør være istand til at gøre dette anskueligt. Dertil kommer, at Socialdemokratiet (SPD) altid verbalt går et stykke til venstre, når de er i regeringsopposition. Dels har DIE LINKE også gjort nogle fejl.
Pt. eksporteres ”Agenda 2010 plus” på EU-plan under ledelse af forbundskansler Angela Merkel. Det vil sige, at de særlig kriseramte lande i EUropa får dikteret en benhårdt nedskærings – og forarmelsespolitik, kombineret med et massivt afdemokratiseringsprogram. DIE LINKE må gøre det klart, at konfrontationerne omkring disse spørgsmål ikke er begrænset til disse lande. Grækenland er således en prøveballon for den fremtidige politik i vores region.
- Da Socialdemokratiet havde regeringsmagten, var det tilstrækkeligt at præsentere sig som venstreorienteret korrektur til dem. Dette ser ikke ud til at fungere længere.
Bernd Riexinger: Vi bliver nødt til at skærpe vores egne politiske positioner og præsentere dem offensivt. I praksis har den i øjeblikket lidt mere venstreorienterede profilering fra Socialdemokratiets side overhovedet ingen betydning.
- Hvilken konklusion drager du af erfaringerne med DIE LINKES deltagelse i de social- demokratisk ledede delstatsregeringer – stikord Berlin?
Bernd Riexinger: Jeg står fast på den holdning, at betingelserne for en regeringsdeltagelse må være klokkeklar. Det vil sige: Ingen sociale nedskæringer, ingen privatiseringer, ingen fyringer i den offentlige sektor, og ikke mindst ingen militarisering og deltagelse i krige. Dette er minimumsgrundlaget.
- Du er faglig leder af ver.di (Fagforbund for offentligt ansatte og servicefagene, 2 millioner medlemmer) i Stuttgart. Hvad må DIE LINKE gøre i forhold til fagforeninger?
Bernd Riexinger: Fagforeningerne og deres medlemmer er for os mere end blot alliancepartnere. Det er afgørende, at DIE LINKE støtter de arbejdende, de arbejdsløses, pensionisternes og ungdommens sag og aktivt deltager i de faglige kampe.
(Interviewet blev oprindeligt bragt i det venstreorienterede dagblad Junge Welt, den 2. juni 2012. Oversat og forkortet af autonom info-service).
- Links
Kommentar schreiben