'Det Muslimske Broderskab' har allerede inden valgresultatet foreligger, udnævnt sin kandidat, Mohamed Mursi, til Ægyptens nye præsident.
I dagene op til valget præsenterede landets almægtige militærråd (SCAF) en såkaldt ”overgangsforfatning”, der beskærer den kommende præsidents politiske magtkompetance afgørende.
Forud for dette har selv samme militærledelse opløst parlamentet og den forfatnings- givende forsamling. Magtkampen mellem islamisterne og militærrådet er gået ind i en ny fase. 'Det Muslimske Broderskab' indkaldte igår til massedemonstration på Tahrirpladsen i Cairos centrum i protest mod militærets ”kolde kup”.
- Altimens den ægyptiske venstrefløj er blevet afkoblet siden den har lidt et større nederlag ved den mislykkede ”generalstrejke” i foråret.
Militærkup i etapper
Den reelle beslutning om magtfordelingen i Ægypten blev imidlertid allerede truffet før præsidentvalget sidste weekend. Med det ene indgreb efter det andet gennemfører militærrådet (SCAF) demonteringen af de landvindninger, som folkeopstanden mod Mubarak-regimet har tilkæmpet sig:
Landets øverste domstol tillod, at eks-præsidenten Hosni Mubaraks premierminister Ahmed Shafik stillede op som kandidat ved præsidentvalget.
- Samtidig erklæres parlamentet for opløst. Den officielle begrundelse herfor var, at Det Muslimske Broderskab havde tilranet sig de uafhængige kandidaters parlamentsmandater.
- Derefter blev den forfatningsgivende forsamling også opløst. Forud for opløsningen havde venstrefløjen og uafhængige forladt dette gremium i protest mod fundamentalisternes chikaner.
- Militærrådet udvidede deres magtbeføjelser ved at præsentere en såkaldt ”overgangsforfatning”, der beskærer præsidentens indflydelse til et minimum.
Ny lov mod ”politisk vold” er rettet mod de sociale og faglige protester
De fleste medier har i deres beretninger om militærrådets indskrænkning af de demokratiske rettigheder set bort fra loven mod ”politisk vold”, som blev vedtaget sidste torsdag (14.06). Denne lov giver militæret frit spil til når somhelst at gribe ind imod det, der vagt omtales som ”politisk vold”. Det spænder fra angreb på offentlige bygninger til trafikblokader.
Loven er ikke kun møntet på de forventede masseprotester fremover, men er også rettet imod faglige og sociale kampe. Således falder sit-down blokader og anbringelse af genstande på kørselsveje i denne kategori. Velvidende at dette er gængse fremgangsmåder ifm. strejker og demonstrationer. Faglige netværk i Cairo har allerede reageret på disse forsøg på at kriminalisere retten til at aktionere og er gået på gaden i protest mod denne repressionslov.
Vesten frygter destabilisering
At dette kunne lade sig gøre uden en massiv modstand fra neden, skyldes at militærrådet har vundet fornyet styrke efter de sidste 12 måneders udmattelseskamp med den brogede folkeopstandsbevægelse:
* Den nye præsidents magtkompetence vil kun gå en smule ud over repæsentative gøremål.
* Hvis og hvornår nye parlamentsvalg vil finde sted er lige så uvist som dannelsen af en ny forfatningsgivende forsamling.
Dekonstruktionen af den møjsommeligt opbyggede magtbalance mellem det Muslimske Broderskab og Mubaraks gamle militærgarde er selv for Vestens regeringer gået for vidt. Frygten for yderligere destabilisering af Mellemøsten og dermed tab af strategisk kontrol med regionen er overhængende. USA har i den forbindelse truet Ægyptens militærledelse med at indfryse den økonomiske støtte til landet, hvis valgresultaterne ikke respekteres.
Islamisternes forsøg på samling
Mohamed Mursi, som islamisterne har udnævnt til Ægyptens nye præsident, før det endelige valg- resultat foreligger, er tidligere formand for ”Partiet for frihed og retfærdighed”, som er det Muslimske Broderskabs politiske fløj.
Valgdeltagelsen i anden omgang af præsidentvalget var meget lav og skyldes ikke kun venstrefløjens og andre progressives boykot- opfordringer. Mange kvinder har ytret udpræget mistro overfor Mursis religiøse dogmatisme og også landets koptiske mindretal frygter Mursi på grund af hans sekteriske holdninger.
I slutfasen af valgkampen forsøgte Mohamed Mursi derfor at dæmpe de kristnes (kopternes) og de mange kvinders angst for en institutionaliseret islamistisk magtposition. Han betonede ifølge online-dagbladet Financial Times – Deutschland, at hans præsidentskab vil basere sig på islam, men ikke udgøre et teokrati.
Han vil således udnævne en kristen til sin vicepræsident og han vil respektere kvindernes rettigheder til at klæde sig efter egen smag, arbejde i alle samfunds- sektorer og derudover vil der ikke blive tale om nogen form for tilsløringstvang.Om disse udmeldinger holder, vil den kommende tid vise....
"Vi kommer med et budskab om fred til alle"
I Mohamed Mursi’s tale i tirsdags den 19.juni, hvori han udnævner sig til valgets vinder, forsøgte han ifølge Financial Times – Deutschlands korrespondent i Cairo at bygge bro til de mange revolutionsaktivister og andre, der stiller sig kritisk overfor islamisterne. Han sagde bl.a. ”...Vi kommer med et budskab om fred til alle. Til gavn for revolutionen, for de revolutionære, for mænd og kvinder, for arbejdere og studenter, for muslimernes og for de kristnes Ægypten”.
Islamisterne overtager initiativet fra venstrefløjen
I disse dage mobiliserer Det Muslimske Broderskab til nye masseprotester imod det militære overgangsråds eliminering af de borgerlig-demokratiske institutioner. Foreløbigt højdepunkt vil ifølge politiske iagttagere blive den kommende fredag i forbindelse med de traditionelle fredagsbøn i landets moskeer.
Mens det før i tiden næsten altid var det brede spektrum af ”revolutionære”, som kaldte til protester på Tahirpladsen og medlemmer af Det Muslimske Broderskab som, efter taktiske overvejelser, sluttede op omkring det – så er det idag lige omvendt. Nu hægter venstrefløjsgrupperne og ikke-religiøse grupper sig på moslembrødrenes initiativer.
En venstrefløj i krise
Dette afspejler en venstrefløj, som i de sidste mange måneder har haft svært ved at leve op til sin tidligere mobiliseringsevne.
Til deres protester foran højeste- retten i Cairo kom kun nogle få hundrede aktivister. Et opråb fra flere grupper i den ”Revolutionære Alliance”, der samler mere end 50 venstreorienterede og ikke-religiøse grupper, til at afholde protestmøder hver aften på Tahrirpladsen, blev kun efterfulgt af nogle tusinde mennesker.
Generalstrejken der blev en fiasko
Efter de langvarige kampe, der fandt sted i starten af februar i år som reaktion på massakren på protesterende i havnebyen Port Said, mobiliserede de fleste venstre- fløjsgrupper i og omkring ”Revolutionær Alliance” til generalstrejke i hele landet. Dette var en fatal overvurdering af venstrefløjens indflydelse og reelle muligheder. ”Generalstrejken” blev en fiasko.
Opråbet blev kun efterfulgt af dele af de revolutionære studerende og af de ansatte i den offentlige sektor, først og fremmest i sundhedsvæsenet. Den øvrige deltagelse var begrænset til nogle få regionale strejkeaktioner. Dette medførte en udpræget mistillid til venstrefløjens slagkraft i brede dele af offentligheden.
Derudover gav den ensidige fokusering på valgpolitiske temaer på bekostning af socialpolitiske initiativer bagslag.
Skønt de venstreorienterede og ikke-religiøse kandidater i den første runde af præsidentvalget samlet set fik omkring 40 procent af stemmerne, kunne dette potentiale ikke mobiliseres på gaden imod militærledelsens ”trin-for-trin-kup”.
(autonom info-service)
- Aktivister fjerner valgreklame for Mubaraks premierminister Ahmed Shafik:
Kilder
aufstand für linksunten , Financial Times Deutschland (20.06), Stuttgarter Zeitung.de (20.06),
Il Manifesto (19.06)
Relateret
»Kvindeovergreb skal kvæle revolutionen«
Mubarak-regimets krig mod befolkningen
Kommentar schreiben