USA før valget

Præsident Barack Obama er under massivt pres fra det konservative højre repræsent- eret af Republikanerne.

Ikke mindst fordi Obama kun kan påpege yderst ringe resultater af Demokraternes reformløfter, som ved sidste valg formåede at trække en del af landets fattige befolkning til valgurnerne.  

  • Det lille venstrefløjsspektrum hinsides de to store borgerlige partier er politisk og regionalt opsplittet og ude af stand til at nå ud til større dele af USAs befolkning.

Ifølge den seneste tids meningsmålinger kan det ikke udelukkes, at republikaneren Mitt Romney vinder valget den 6. november.

En mand, hvis kæmpe formue først og fremmest stammer fra investeringsspekulation og som unddrager sig beskatning ved at overføre størstedelen af  sin formue til finans- instituter i Schweiz og til ”skatteparadiset” Kaimanøerne i det vestlige Caribiske Hav.

Obama og Mitt Romney - forskelle og fællesnævnere

Mainstream medierne fremstiller Demokraternes kandidat præsident Barack Obama og den republikanske udfordrer multimillionæren Mitt Romney, der er tidligere guvernør fra forbunds- staten Massachusetts, som repræsentanter for to uforenlige størrelser. Spørgsmålet er bare, om de politiske differencer i realiteten er så store, som det bliver fremstillet i medierne.

På den ene side præsenterer begge kandidater sig som neoliberale politikere, der konkurrerer om storkoncernernes velvilje ( F.eks. bilkoncerner som Ford og General Motors). Dette blev yderligere forstærket, da den amerikanske forbundsdomstol i 2010 vedtog en lov kaldet ”Citizens United”, som giver tilladelse til økonomisk valgstøtte udenom enhver statslig kontrol. (1)

Forskellen mellem Obama og Romney er i denne henseende alene baseret på varierende vægtning i forhold til de forskellige kapital- fraktioner som Demokraterne og Republi- kanerne repræsenterer. De programmatiske forskelle i forhold til de globale sociale og økologiske udfordringer er minimale.  

På den anden side findes der reelle forskelle i forhold til kandidaternes vælgerbasis, som har meget forskellige holdninger til en række centrale politiske spørgsmål. Mens den højrepopulistiske Tea-Party-bevægelse har presset det i forvejen stærkt højreorienterede republikanske parti yderligere til højre, lægger Occupy Wall Street – bevægelsen pres på Demokraterne ved at sætte venstreorienterede temaer på den politiske dagsorden. Først og fremmest den voksende sociale kløft mellem rige og fattige.

Republikanernes politik - langt ude til højre

Republikanernes politiske strategi har lige fra starten af Obamas regeringsperiode været at obstruere hans politik på hver tænkelig måde - ved hjælp af en hidtil uset blokadepolitik. Selv konjunkturprogrammer til gavn for erhvervslivet er blevet afvist af Republikanerne med ét eneste formål: At dårlige økonomiske tal besværliggør eller umuliggør Obamas genvalg.

Den samme afvisning erfarede Demokraterne hos store dele af kapitalen, hvis vilje til reformer er yderst begrænset på grund af den skærpede konkurrence på verdensmarkedet. Selv moderate reformansatser som udbygning af klimavenlige teknologier eller gen-regulering af finanssektoren samt andre mindre reformer, der før i tiden blev mødt med en vis sympati hos en del virksomhedsejere, faldt til jorden. Dermed mistede Obama-regeringen nogle af de vigtige støtter indenfor erhverslivet.

Tea-Party bevægelsens ”darling”

Da Mitt Romney kårede kongresmedlemmet Paul Ryan til sin vicepræsidentkandidat, gav det en klar fornemmelse af, hvad der er i vente, hvis Republikanerne vinder valget den 6. november. Paul Ryan er en ’darling’ for det højrepopulistiske Tea-Party-miljø. Han er manden bag det benhårde republikanske finansbudget. På forbundsstatsniveau er de republikanske guvernører meget ligefremme: De kræver kompensering for budgetunderskuddet ved at skære massivt i lønningerne indenfor den offentlige sektor.  

Skattelettelser for de rige ...

Skønt Obama allerede har accepteret et spareprogram, som skærer kraftigt i de sociale udgifter uden at have forhøjet den ekstremt lave skattprocent for de højeste indtægter indtil videre (2), så opfatter Republikanernes ”vicepræsident” Ryan denne åbenlyse kapitulation fra Demokraternes side som fuldstændig utilstrækkelig.

Ryans  program, som Mitt Romney fuldt ud støtter og som allerede er godkendt af Repræsentanternes Hus, sigter på en yderligere reduktion af topindtægter på omkring 20 procent til 25 procent.(3) Dette ville så være den laveste skatteprocent for topindtægter siden 1931. Samtidigt har Republikanerne forkyndt, at de vil forhøje militærudgifterne. Derudover skal gælden på statsbudgettet, der idag udgør ca. 62 procent af bruttonationalproduktet reduceres til 10 procent indtil 2050.

... nedskæringer hos de fattige

På spørgsmålet om hvordan dette vil kunne lade sig gøre, henviser Republikanerne til den klassiske neoliberalistiske koncept: At de fleste civile opgaver som staten idag påtager sig overlades til privat- sektoren og velgørenhedsorganisationer. Således skal de statslige udgifter til lægehjælp, medicintilskud og sygesikring for fattige reduceres med hele 78 procent.

-       Imellem 2008 og 2010 betalte de tolv største amerikanske koncerner – deriblandt General Electric, Verizon, ExxonMobil – ingen skat. På trods af en samlet profit på ialt 175 milliarder dollars.

-       Mellem 1979 og 2007 steg de superriges indtægter hele 390 procent, mens indtægterne for 90 procent af befolkningen i samme tidsrum kun steg med 5 procent.

-       I gennemsnit tjener en amerikansk virksomhedsleder i 2011 343 gange så meget som en gennemsnitslønnet arbejder. (I 1980 var forskellen ”kun” 42 gange så meget ...).

Metalarbejderdemonstration
Metalarbejderdemonstration

Frontalangreb på fagbevægelsen

En anden af Republikanernes berygtede hardlinere er Scott Walker, guvernør fra forbundsstaten Wisconsin. Han blev landsdækkende kendt, da han med succes formåede at fratage fagforeningen for offentligt ansatte retten til overens- komstforhandling. Virksomhedsejere og republikanere bestræber sig på at knuse fagforbundet for offentligt ansatte - den sidste reelle højborg blandt de amerikanske fagforeninger. Dette ville være en vigtig etappe på vejen til deres mål: At gøre USA til en fagforeningsfri zone. (4) 

Ingen stemmeret uden id-kort med pasfoto

Partiernes valgkamp bliver i det væsentlige koncentreret i de forbunds- stater, hvor udgangen på valget stadig- væk er åbent. I praksis betyder det, at der kun bliver ført reel valgkamp i et dusin forbundsstater - de såkaldte ”Swing States”.

Det drejer sig først og fremmest om Florida, Virginia og Ohio. De stater, hvor et parti fører markant, afskrives    på forhånd af det andet parti.

Republikanerne har i de Swing States, som de vandt ved sidste guvernørvalg i 2010, vedtaget en lov, som kræver at borgerne fremlægger et id-kort med pasfoto for at kunne deltage i fremtidige valg. Hvad der er en selvfølge ved valg i Danmark, er i USA langt fra den gængse praksis. I USA er der mange mennesker, som ikke har et pas eller et kørekort.

Særlig ramt af denne lov er afroamerikanere og latinos. En vælgergruppe, hvis stemmer afgørende har bidraget til Obamas sejr i 2008 . I forbundsstater som Ohio og Pennsylvania er næsten 10 procent af de registrerede vælgere udelukket på grund af denne lov. Dette kan blive afgørende for resultatet af det kommende valg.

Barack Obama – socialpolitik light og neoliberal sparepolitik

Barack Obama blev efter to valgperioder med George W. Bush og efter finanskrisens udbrud valgt til USAs præsident på en bølge af entusiasme og håb. Han var lige fra starten af sin embedsperiode under et massivt pres, da den stærkt højreorienterede Tea-Party-bevægelse formerede sig i januar 2009 ( læs Mumia Abu-Jamals Hvem er USA's ‘Tea-Party’ - people? ). Den mobiliserede et racistisk underbygget modangreb – et såkaldt “backlash” mod den første afro-amerikanske præsident i USAs historie. Generøst støttet med økonomiske midler fra højreorienterede koncerner og enkelte kapitalister. 

Siden 2011 har Obamas regering praktiseret en sparepolitik i den sociale sektor, hvilket har resulteret i en yderligere stigning i fattigdommen. Den skyldes ifølge Obama de konservative Republikaneres blokadepolitik. Skønt den samlede økonomiske vækst i 2011 næsten nåede de 3 procent (aktuelt under 2 procent), ligger arbejdsløsheden officielt på 8,3 procent (aktuelt 7,9 procent) – i realiteten muligvis omkring det dobbelte. Disse små tendenser på et ”opsving” ændrer dog intet ved de generelle forhold:

-       Arbejdsløshedsprocenten for de 20 til 24 –årige lå ved årsskiftet 2011/2012 officielt på 26,8 procent

-       Andelen af lavtlønsjobs udgør idag hele 41 procent.

-       Den gennemsnitlige årlige husholdsindtægt faldt i 2010 omkring 2,3 procent til 49.445 dollars.

-       Fattigdommen steg fra 11,3 procent i år 2000 til 15,1 procent i 2011, svarende til 46,2 millioner amerikanere. (Fattigdomsgrænsen i USA ligger på

en årligt indkomst på 11.139 dollars pr. person / under 22.314 dollars for en familie med to børn)

(Kilder: Washington Post, TV-kanalerne ABC og CCN Breaking News)

Apropos mellemlaget

I USA defineres mellemlaget som de mennesker, der har en årsindtægt på mellem 40.000 og 100.000 dollars (ca. 230.000 – 573.000 d.kr.). Omkring 30 procent af de amerikanere, som er opvokset i mellemlaget, har de seneste år som voksne oplevet en voldsom social de-route. Denne rutschetur startede allerede før den globale kapitalistiske krisecyklus i 2008.

Occupy-Wall-Street bevægelsen sætter fattigdommen på dagsordenen

På baggrund af de høje forventninger til Obama og de yderst små resultater hans regering har opnået, hersker der udbredt skuffelse blandt hans førhen så begejstrede vælgerskare – særlig i den yngre generation. Det mest markante udtryk herfor er fremkomsten af Occupy-Wall-Street bevægelsen i efteråret 2011. For første gang i årtier er en bred og mangfoldig venstre-

orienteret bevægelse slået igennem på lands- plan. Først med Occupy-bevægelsen er den voksende sociale ulighed blevet sat på dags- ordenen i den amerikanske mainstream - offentlighed.

Obamas valgstrateger har måttet konstatere, at flertallet af forretningsverdenen ("business community”) ikke kan vindes for Demokrat- ernes tvetydige politik. Derfor relateres Demokraternes politik i stigende grad til Occupy-bevægelsens kamp mod den sociale ulighed. Samtidig er Obama siden Demokrat- ernes partikonvent i starten af september 2012 gået i offensivt forsvar for deres sundheds- reform.

 

Barack Obamas udtalelse i kongresdebatten om uligheden i 2012:

“Den store ulighed straffer de løfter, der karakteriserer USA, og gør dem til løgne: Vi fortæller alle – også vores børn – at selv når nogen er født med ingenting, så vil hårdt arbejde gøre det muligt at nå op til mellemlaget. Men i de sidste årtier er afstanden mellem trinnene på stigens muligheder blevet stadigt større og dette gør, at mellemlaget skrumper ind.”

Obama viderefører Bush’s indvandrerpolitik

” Jeg har ikke realiseret alt det som jeg har planlagt, derfor opstiller jeg til en anden embedsperiode”.

Et af hans største fejltrin var ifølge Barack Obamas eget udsagn, at han ikke for- måede at omsætte hans løfter om en revideret indvandrer-reform. Udtalelsen kommer fra et debatmøde på universitet i Miami i september i år. (kilde: ABC News / Univision, 20.9.2012)

For mange immigranter kommer denne erkendelse for sent. Mange af dem støttede Obama i 2008, da de efter år med hårde restriktioner håbede på, at der nu ville komme en længe ventet liberalisering i USA’s indvandrerpolitik. Deriblandt en legalisering af de talrige immigranter i USA der er uden opholds – og arbejdstilladelse.

De lovede reformer blev ikke realiseret og Obama-regeringens immigrantpolitik fortsatte Bush-periodens restriktive politik. Antallet af udvisninger af ”illegale” indvandrere nåede i de sidste 4 år en ny rekord. (Læs også AP: The Modern Immigrant Rights Movement ) 

Variant 1: Neoliberalisme light

Selvom Obama næppe er en principiel modstander af neoliberale rammebetingelser til gavn for koncernerne, ville hans kritik af visse forretningspraktikker forstørre den eksisterende mistro mod ham på Wall Street. I tilfælde af at Barack Obama bliver genvalgt, vil hans regering blive udsat for et stort pres fra koncernernes side. Alene af den grund vil hans tilhængere blive yderligere skuffet, når de håber på Demokraternes afstandstagen fra neoliberalismen.  

Variant 2: Udradering af de sidste rester af socialstaten

I tilfælde af en republikansk sejr vil det give nye impulser for ikke mindst den europæiske højrefløj. Republikanerne vil opfatte deres sejr som et mandat for en endegyldig ødelæggelse af de socialstatslige landvindninger ( ”Nej til forsørgelsesstaten”), en generaloffensiv mod fagbevægelsen samt intensivering af den i forvejen blomstrende islamofobiske paranoia. Sidstnævnte kunne give den europæiske racistiske højrefløj ny medvind.

The same procedure as always ...

Endnu engang tvinger to-partisystemet i USA millioner af amerikanske vælgere til at stemme på en præsident, som med sikkerhed skuffer deres forventninger. Således vil mange amerikanere på ny stå overfor det sædvanlige valg mellem pest og kolera eller det mindste onde... Dette valgshow vil blive ved, indtil der før eller senere udvikler sig et venstrefløjsparti båret af folkelige bevægelser - med helt andre samfundsperspektiver på dags- ordenen. 

(ikh. og al. autonom info-service)

_____

Noter

1)    Med vedtagelsen af “Citizens United“ - loven gav retten erhvervslivet frit spil i forhold til valgkampstøtte. Økonomiske bidrag til såkaldte "Super PACs”, som støtter de enkelte kandidater behøver ikke længere at blive offentligt fremlagt. Dermed forhøjedes det finansielle volumen for præsidentvalget til svimlende højder. Ifølge amerikanske medier vil valgpropagandaen indtil den 6. november koste flere milliarder dollars.

2)    I USA betaler for eksempel en multimillionær som Mitt Romney med en officiel årsindtægt på 21,6 millioner dollars 14 procent i skat. En multimillionær som Warren Buffett betaler 17,4 procent i skat. Warren Buffetts sekretær tjener 60.000 dollars om året og betaler 35,8 procent i skat...

3)    Obama har i valgkampen lovet at revidere de skattereduktioner, som blev gennemført under Bush-regeringen. Fra skatteåret 2013 vil alle amerikanere med en indtægt på over 200.000 dollars igen komme til at betale højere skat. Derimod har Mitt Romney udtalt sig for yderligere skattereduktion i tilfælde af, at han bliver præsident. I TV-debatterne i oktober 2012 har Romney imidlertid udtalt sig modsat af sine forudgående kampagner. Han fastslår nu, at han også er ”for en større beskatning af de rige”...

4)    Læs herom på Election World (May 10, 2012) : U.S.: Republicans attack on trade unions  

________

Relateret

Kommentar schreiben

Kommentare: 1
  • #1

    Jan (Mittwoch, 24 Oktober 2012 14:28)

    Tak for en fed artikel. Thumps up!