Spanske nazier som virksomhedsejeren Victor Nicolás Vico Garcia fra Cordoba forsøger at slå mønt af den økonomiske krise i landet og kopiere de græske fascisters fremgang.
Hans parti ”Nuevo Amanecer” (Nyt Morgengry) har dog indtil videre ingen nævneværdig opbakning i befolkningen.
Ved sidste parlamentsvalg i slutningen af 2011 opnåede det brogede spektrum af højreradikale partier tilsammen kun 73.980 stemmer, svarende til 0,3 procent af stemmerne. Skønt vælgernes opbakning til de spanske fascister og de racistiske ”patriotiske” valglister er faldende, så er antallet af fascistiske overfald på immigranter, homosexuelle og venstreorienterede de sidste år steget markant.
I Spanien, hvor situationen ligner de socio-økonomiske tilstande i Grækenland, forsøger fascistiske grupper og småpartier at knytte an til den omsiggribende vrede og modstand mod den politiske dagsorden, der uddyber fattigdommen i brede dele af befolkningen.
Fik aldrig over én procent ...
Samtidig med de græske fascisters indtog i parlamentet i 2012 dannede virksomhedsejeren Victor Nicolás Vico Garcia fra Cordoba den spanske afdeling af Grækenlands fascistparti ”Gyldent Daggry” under navnet ”Nuevo Amanecer” (Nyt Morgengry).
Den ekstreme højrefløj står på det parlamentariske plan traditionelt svagt. Efter Franco-regimets opløsning kom den ekstreme højrefløj aldrig over én procent af stemmerne. Ikke mindst på grund af stærke indbyrdes stridigheder og det ultrakonservative regeringsparti Partido Popular’s absobering og aktualisering af den francistiske ideologi om et stort, hvidt og katolsk Spanien.
”Han fratog os aldrig juletillægget ”
Formanden for det neonazistiske parti ”España 2000”, José Luis Roberto, tror på en voksende beundring for den i 1975 afdøde spanske diktator Francisco Franco og hans fascistiske regime. ”Han fratog os aldrig juletillægget”, udtalte Luis Roberto til en journalist fra BBC. Valgresultaterne dokumenterer dog det modsatte. Ved parlamentsvalget i slutningen af 2011, hvor den økonomiske og politiske situationen rystede landet, fik den samlede ekstreme højrefløj kun ialt 73.980 stemmer. Svarende til 0,3 procent.
Antallet af stemmer til ”Falange Española de las JONS”, den legale efterfølgeorganisation af det francistiske statsparti ”Movimiento Nacional” (1) faldt fra 14.000 stemmer ved forrige valg til nu omkring 3000 stemmer.
”Blood and Honour” som legal registreret ”kulturforening”
Fra myndighedernes side er de organiserede racistiske og fascistiske grupperinger gennem lang tid blevet ignoreret. Imens kunne de uforstyrret udbygge deres infrastruktur og aktionsradius.
Den spanske sektion af ”Blood and Honour” har således siden 1999 officielt været registreret som legal ”kulturel forening”. Først omkring 2004 startede den spanske stat landsdækkende razziaer mod de højreekstremistiske miljøer. Først og fremmest imod den spanske afdeling af ”Hammerskins”.
De følgende år måtte fascistkredse indkassere flere tilbageslag. Først kom turen til ”Blood and Honour”, derefter til ”Frente Antisistema – FAS”. Ved razziarne blev der foruden nazipropaganda også fundet store mængder af våben. Over 60 personer blev anholdt og varetægtsfængslet ved denne første store razzia mod fascistiske kredse. Domstolen forbød i 2009 ”Hammerskins”. Det var første gang, at en fascistisk gruppering blev kriminaliseret i den spanske stats territorium.
Racistisk og fascistisk propaganda
På trods af de statslige foranstaltninger mod fascistmiljøet kan det fortsat agere under gunstige betingelser. Forherligelse af nationalsocialismen og fornægtelse af Holocaust bliver ikke retsligt forfulgt. Ku-klux-klan-veteranen David Duke har fornyligt været på forelæsningsturné i Spanien uden nogen gener fra myndighedernes eller mainstream-mediernes side. Den årlige offentlige mindehøjtidelighed for ”Hærdivisionen Azul”, der bestod af spanske frivillige til Hitlers værnemagt, finder ikke bare helt legalt sted i det offentlige rum, men bliver også annonceret med plakater, der er pyntet med hagekors...
Ingen oparbejdning af Franco-regimets forbrydelser
De spanske statsinistitutioner har aldrig oparbejdet deres fascistiske fortid. Samtidig var – og er – landet den vigtigste tilbagetrækningsenklave for naziforbrydere. I følge den kendte spanske journalist Joan Cantarero kan samtlige efter-frankistiske regeringers holdning overfor gamle nazier bedst betegnes som ”absolut passiv og stiltiende”.
Der findes utallige fonde, kulturforeninger og ”venskabskredse”, hvori pårørende til den gamle og den nye elite åbent og ganske legalt hylder fascismen. Francismens idéer om et stort, hvidt og katolisk Spanien er et fast segment af det spanske samfund. Det nuværende regeringsparti Partido Popular står i denne tradition og er hovedkraften i massekampagner mod abort, mod homoægteskaber, imod legaliseringen af illegaliserede immigranter og selvfølgelig også imod oparbejdning af Franco-regimets ufattelige forbrydelser.
Dette er en af de væsentlige grunde til, at de åbenlyst fascistisk agerende partier i Spanien er så relativt svage. Når ”España 2000” fører kampagner imod immigranter under parolen ”Spanierne først” og på den måde forsøger at knytte an til de aktuelle sociale protestbevægelser fra en nationalistisk vinkel, så adskiller det sig næppe fra den regerende Partido Popular-regering under ledelse af den ultrakonservative regeringschef Mariano Rajoy.
(autonom infoservice. Artiklen bygger hovedsagligt på en reportage fra den tyske ugeavis Jungle World, nr. 4 – 2013)
__________
NOTE
Falange og ”Movimiento Nacional”:
I den spanske borgerkrig kæmpede de falangistiske militser på Francos side. Primo de Rivera, falangisternes leder var fængslet i byen Alicante og blev henrettet af republikanerne den 20. november 1936. Interne kampe indenfor Falange om hans efterfølge blev afgjort af Franco gennem et dekret i 1937, der beordrede en fusion mellem Falange og dens syndikalistiske fløj JONS (Juntas de
Ofensiva Nacional Sindicalista) samt den carlistiske ”Comunión Tradicionalista”(monarkistiske bevægelse) til ”Falange Española Tradicionalista y de las JONS” (FET y de las JONS).
Dermed blev Falanges ”nationalrevolutionære” program (a la de tyske naziers ”nationalrevolutionære fløj” i NSDAP, omkring Ernst Niekisch og Strasser-brøderne) stort set udvisket. Således blev vejen banet for, at Falange kunne blive fascisternes statsparti. Franco erklærede sig til leder af ”Movimiento” som partiet nu også blev kaldt.
I 1970 blev fascistpartiet FET y de las JONS officielt navngivet ”Movimiento Nacional”. Indtil slutningen af Franco-diktaturet i 1975 var fascistpartiet det eneste lovlige parti i Spanien.
Mange af de gamle falangister (”camisas viejas”) reagerede afvisende mod det francistiske statsapparats overtagelse af falange-bevægelsen. De propaganderede istedet for den ”udeblevne revolution”. Deres program byggede på en fascistisk-nationalsyndikalistisk nyordning af det spanske samfund. De dannede en såkaldt ”national opposition til højre” for Franco-regimet. Deres mest profilerede repræsentant var Blas Piñar. En af de mere kendte fascistiske organisationer var "Frente de Estudiantes Sindicalistas – FES” (Syndikalistisk Studenterfront) hvis ledende medlem bl.a. var den senere regeringschef José María Aznar fra Partido Popular (PP).
(autonom infoservice)