Tirsdag, d. 19. marts 2013 begyndte retsprocessen mod den tidligere diktator i Guatemala, José Efraín Ríos Montt. Anklagen lyder på folkemord og forbrydelse mod menneskeheden.
Under hans regime dræbte hæren utallige civile og ødelagde landsbyer og marker overalt, hvor de formodede, at befolkningen støttede den venstre- orienterede guerilla.
Hele Guatemalas indianske befolkning blev kategoriseret som guerilla-sympatisører og blev derfor som gruppe udsat for forfølgelse og mord.
Ríos Montt (86), der var tidl. lutheriansk præst og general, anklages for at have været drivende kraft bag militær- diktaturets mord på 1771 Ixil-indianere samt voldtægt af over tusind kvinder og piger.
Under hans regime iværksattes ”den brændte jords strategi“ mod indianerne og de forbrydelser, som hæren stod bag i provinsen Quiché i den nordlige del af landet har nu ført til, at Ríos Montt er sat på anklage- bænken.
Guatemalas guerillabevægelse
Under disse omstændigheder opstod der væbnede revolutionære bevægelser. I 1962 gjorde dele af militæret oprør og en gruppe yngre officerer dannede landets første guerillaorganisation, Fuerzas Armadas Rebeldes (De væbnede styrkers Rebeller, FAR). I 1975 dannedes Ejército Guerrillero de los Pobres (De fattiges Guerillahær, EGP), og i 1979 Organización del Pueblo en Armas (Det bevæbnede folks Organisation, ORPA).
FAR havde oprindelig koncentreret sine politiske og militære aktiviteter blandt ladino landarbejdere og bønder i landets nordøstlige del, men var blevet nedkæmpet af militæret i 1967-68.
EGP og ORPA erkendte i stedet, at det var nødvendigt at koncentrere arbejdet blandt landets mest undertrykte og samtidig største befolkningsgruppe: den oprindelige befolkning, der udgjorde godt 60% af befolkningen.
Kontrollerede i starten af 1980'erne over halvdelen af landet
I 1975 hærgedes højlandet af et voldsomt jordskælv. Genopbygnings- hjælpen gik overvejende i militærets lommer, men genopbygningen gav den oprindelige befolkning en betydelig erfaring i selvorganisering, hvor de samtidig fik støtte af udenlandske hjælpepræster og skolelærere. I slutningen af 70'erne fik guerillaen derfor jordskredsagtig tilslutning og kontrollerede i starten af 80'erne over halvdelen af landet.
I februar 1982 sluttede guerillaen sig sammen i Unidad Revolucionaria Nacional Guatemalteca (Guatemalas nationale revolutionære Enhed, URNG), der bestod af EGP, FAR, ORPA samt PGT - Partido Guatemalteco del Trabajo (Guatemalas Arbejderparti / kommunistpartiet).
Mest blodige periode i landets historie
Det er første gang i Guatemalas historie, at en tidligere statschef anklages for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. Den korte tid, hvor Ríos Montt var på magten (1982-1983) regnes for at være den mest blodige periode i landets borgerkrigsperiode, der varede fra 1960 til 1996. I disse årtier myrdede militæret og paramilitære strukturer over 200.000 mennesker.
Ríos Montt kom til magten ved et kup i marts 1982. En gruppe yngre officerer styrtede Angel Aníbal Guevara, der var kommet til magten vha. valgsvindel, og indsatte istedet et triumvirat, som den daværende evangelske præst og eks-general Ríos Montt var del af. Ríos Montt opløste efter kort tid triumviratet og udråbte sig selv til præsident.
Militærets Civilforsvarspatruljer, PAC
Massakrer, terror og masseflugt var med til at bringe oprøret under kontrol. Militærets vigtigste våben var dog tvangsorganiseringen af alle mænd i højlandet i Patrullas de Autodefensa Civil (Civilforsvarspatruljer, PAC). Patruljerne blev anført af betroede tidligere soldater, samt unge og mænd i alderen 15-50, der skulle patruljere flere gange ugentligt i området omkring deres landsbyer.
Formålet var umiddelbart at begrænse guerillaens manøvremuligheder, men samtidig at indføre en omfattende social kontrol af den oprindelige befolkning. Da PAC systemet var på sit højeste var næsten 1 million mand på denne måde tvangs- organiseret i højlandet.
Men trods oprørsbekæmpelsens brutale resultater kom Ríos Montt diktaturet hurtigt i modsætning til borgerskabet og USA. Montt erkendte, at hvis guerillaen skulle slås definitivt, krævede det en økonomisk udvikling af højlandet, og for at finansiere den, var det nødvendigt for borgerskabet at betale højere skatter. Det faldt i meget dårlig jord og allerede i august 1983 blev Ríos Montt derfor væltet ved et kup planlagt af CIA, borgerskabet og dele af militæret. Kuppet bragte general Oscar Mejía Víctores til magten, der lovede en hurtig overgang til ”demokrati”.
I den periode på 1½ år, hvor Ríos Montt var præsident, blev der iflg. det tyske dagblad Frankfurter Rundschau (19. Marts 2013) myrdet 17.000 mennesker – først og fremmest indianere. Omkring 440 landsbyer blev fuldstændigt jævnet med jorden. 100.000 mennesker måtte flygte. (1)
Anklaget for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden
Efter mere end ti års anstrengelser fra menneskeretsorganisationen CALDHs side kom retsprocessen mod Ríos Montt endelig igang i februar i år . Alle anklagerens vidner, eksperter og dokumenter er blevet godkendt, skønt forsvaret forsøgte at tilbagevise en del af dette med den begrundelse, at der var tale om formfejl.
Indtil det sidste var det uvist, om processen ville blive gennemført. Forsvaret har forsøgt at få sagen henlagt under henvisning til amnestiloven fra 1986. Dette blev dog afvist, fordi folkemord, forbrydelse mod menneskeheden og krigsforbrydelser ikke falder ind under amnestilovgivningen.
FORELØBIG EPILOG
Efter 36 års borgerkrig i Guatemala blev der underskrevet en fredsaftale i 1996 mellem regeringen og oprørsbevægelsen URNG. Siden da, har landet været præget af stor social uro og organiseret kriminalitet blandt alle sociale samfundslag. Landet har derfor været præget af korruption, afpresning, dødstrusler og vold.
I løbet af de seneste år er volden i Guatemala eskaleret. I 2008 blev der i gennemsnit begået 17-18 drab om dagen i et land med knap 13 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen af drabene var narkorelaterede. I de allerfleste tilfælde slipper de kriminelle for straf. Narkobandernes udbredelse i samfundet og deres kyniske metoder skaber stor usikkerhed blandt den lokale befolkning.
Ved præsidentvalget den 11. september 2011 opnåede eks-generalen Otto Pérez Molina fra det konservative Partido Patriota 53,7 procent af stemmerne.
(autonom infoservice)
Kilder: Dagbladene Frankfurter Rundschau af d. 19.marts 2013 og Junge Welt af d. 20.marts 2013, Centro de medios independientes Guatemala.
______
Note
1) I maj 2007 offentliggjorde FN en undersøgelse der viste, at antallet af mord i Guatemala var steget med 60% i de foregående 5 år. Alene i 2006 var næsten 6.000 personer blevet myrdet. Iflg. politologen Rachel Sieder fra University of London er der flere forklaringer på denne udvikling: ”Statslige aktørers mangeårige tradition for at skjule krænkelser af menneskerettighederne; et svagt,
korrupt og ineffektivt retsvæsen; og en grundlæggende mangel på tillid fra civilsamfundets side ift. rets- væsenet”. Trods omfattende protester tilsluttede Guatemala sig i 2007 CAFTA frihandelssamarbejdet, der omfatter lande i Mellemamerika og USA.
Præsidentvalget blev i 2. runde i nov. 2007 vundet af centrum-venstre kandidaten Álvaro Caballeros med 52,7% af stemmerne.
Hans modkandidat var general Otto Pérez Molina. Caballeros er formand for det socialdemokratiske UNE (Den Nationale Union for Håb). Hans far var i 1970'erne borgmester i Ciudad de Guatemala, men blev i 79 dræbt af militæret.
Heller ikke den nye præsident formåede at reducere voldsniveauet i landet. Alene i 2008 blev 687 kvinder myrdet. En stor del af dem var blevet voldtaget eller udviste tegn efter tortur. Dødspatruljer er fortsat aktive, sikkerhedsstyrker er fortsat indblandet i mord, tortur og forsvindinger og nyder udstrakt straffrihed for deres forbrydelser. På landet fortsætter konflikterne om jorden.
kilde: leksikon.org
Kommentar schreiben