4. april 2013: "Free Amina! We are all Amina!"

Med feministiske slagord skrevet henover deres nøgne bryster demonstrerer de for kvinders rettigheder: 

For nyligt er FEMEN protesterne også kommet til Tunesien. Den 19-årige aktivist Amina, der har fået de reaktionære islamisters massive modstand at føle, er idag tvangs- indlagt til ”psykiatrisk behandling”.

  • Den 4. april 2013 er udråbt til international solidaritetsdag: Free Amina! We are all Amina!

 

   Feministisk aktion foran moske i Paris, den 3. april 2013
Feministisk aktion foran moske i Paris, den 3. april 2013

     

     ”Min krop tilhører mig og er ikke genstand for nogens ære”

Sort eyeliner, ildrøde læber, en cigaret i hånden og nøgne bryster. Selvbevidst tilbagelænet. Henover hendes nøgne overkrop skrevet på arabisk: ”Min krop tilhører mig og er ikke genstand for nogens ære”.

Sådan fotograferede den 19-årige kvinde Amina sig selv og postede billedet på Facebook. Formål: At bevæge og skabe røre i det kønspolitiske landskab i Tunesien, hvor hun lever.

Tvangsindlagt på psykiatrisk klinik

Siden starten af marts 2013 har FEMEN Tunesia etableret sig med egen Facebook-profil. Amina hører til den kreds af aktivister, som har sat liv i siden, der idag har mere end 15.000 ”likes”. Men massiv modstand fik de også hurtigt at mærke: Reaktionære islamister har angrebet internetsiden og udskiftet fotografierne med lovprisninger af islam.

            Feministisk aktion foran moske i Paris, den 3. april 2013

                                ___________________________

Nu er Amina, som med billedet af sig selv satte fokus på FEMEN Tunesia, forsvundet.

Ifølge flere medie- beretninger har hendes forældre tvangsindlagt hende på en psykiatrisk klinik, efter at hun den 16. marts 2013 optrådte på tunesisk TV, hvor hun i et interview fortalte, hvorfor hun støtter FEMEN og hvorfor hun vil bringe de feministiske idéer til Tunesien.  

"80 til 100 piskeslag"

Almi Adel, præsident for Al-Jamia Al-Li-Wassatia Tawia Wal-Islah, udtalte til den tunesiske dagsavis Kapitalis:

” Den unge kvinde burde i følge Sharias regler straffes med 80-100 piskeslag. Men på grund af hendes særlig alvorlige forbrydelse fortjener hun dødsstraf ved stening”.

Grundlæggeren af FEMEN, Inna Shevchenko, udtalte fornyligt til en reporter fra det amerikanske tidsskrift The Atlantic:"Det eneste spørgsmål for os lige nu er: Hvornår tager vi til Tunesien?”  

4. april 2013 - international solidaritetsdag

Den 4. april 2013 er udråbt til international solidaritetsdag for Amina.

Bidrage kan du blandt andet ved at underskrive en petition, tweete #Amina, poste billeder og tekst på de sociale medier.

Den 4. april 2013 vil en meget lang række organisationer, bevægelser, grupper og enkeltpersoner ytre sig for at minde verden om, at kvindehad skal bekæmpes overalt.

(ikh / autonom infoservice)

TV-interview med Amina den 16. marts 2013 (på arabisk) :


AMINA MUST BE SAFE - PETITION her 

Følgende støtter International Day to defend Amina:

For more information on the International Day to Defend Amina, contact:

Maryam Namazie
@mail: maryamnamazie@gmail.com

web: http://www.maryamnamazie.com/

blog: http://freethoughtblogs.com/maryamnamazie/

Inna Shevchenko
FEMEN
@mail: femen.ua@gmail.com

web: http://femen.org/en