REPORTAGE fra et møde med feministen Nadje Al-Ali
____________________
Marts 2003: USAs præsident George W. Bush indleder ”krigen mod terror” og invasionen af Irak sættes igang. Med fuld opbakning fra de fleste NATO lande, heri- blandt Danmark, som tilslutter sig invasionstropperne og ukritisk gengiver den US-amerikanske krigspropaganda.
Man lancerede en række argumenter for krig og invasion – et af dem var kvinderne. De irakiske kvinder skulle frigøres og de vestlige demokratiers invasion af landet skulle sikre Iraks kvinder en bedre fremtid.
- Idag, ti år senere er der stort set ingen, som taler om kvinderne i Irak...
_______________________________
Nadje Al-Ali’s foredrag: ”Women’s lives in Iraq. 10 years after the invasion. Lawless hyper-patriarchy?”
IRAK 2003: USAs udenrigsminister Condoleezza Rice og præsidentfruen Laura Bush betonede igen og igen i verdenspressen, at USA var meget optaget af kvindernes livsvilkår i Irak.
Samtidig rullede tanks ind i landet, militærbaser blev etableret med ’stars and stribes’, de vestlige landes soldater terroriserede befolkningen og spredte angst.
Idag er der stort set ingen, som taler om kvinderne i Irak...
... Men det gør den irakisk-tyske feminist og kønsforsker Nadje Al-Ali, som var i København i weekenden.
Fredag d. 12. april 2013 kunne man møde hende i Blixen-salen i Den Sorte Diamant, hvor hun holdt foredrag med titlen: ”Women’s lives in Iraq. 10 years after the invasion. Lawless hyper-patriarchy?”
_______________
Nadje Al-Ali, professor ved University of London, har skrevet en række bøger om kvinder i Irak. I sit oplæg præsenterede hun nogle af pointerne:
” Den største forhindring for at få en reel indsigt i irakiske kvinders livsvilkår er den udbredte ’culturalzation’ af temaet”, siger Nadje Al-Ali og fortsætter: ”Når det drejer sig om Irak, om Afghanistan, om Ægypten eller andre muslimske lande er det en udbredt opfattelse, at kvindeundertrykkelse skyldes den islamiske kultur. Det er helt forkert. Kvindeundertrykkelsen i disse lande er politisk og økonomisk bestemt og er ikke et automatisk udslag af islamisk kultur”.
- Dette understregede hun med historiske nedslag i de irakiske kvinders historie:
1948: Irakiske kvinder deltager aktivt i kampen mod den britiske kolonimagt, som behersker landet.
1958: Irakiske kvinder er del af revolutionen, som fører til at monarkiet afskaffes og der skabes en republik. Organisationen Iraqi Women’s League, der er tæt knyttet
til Iraks kommunistparti, der har på dette tidspunkt 40.000 medlemmer.
8. marts 1958 markeres med kvindemarch gennem Bagdads centrum. Kampråb og paroler om kvinders rettigheder præger demonstrationen. Den politiske offensiv for kvinders rettigheder sætter spor. Bla. i de civilretslige love, som er nedfældet i ’Personal Status Code’.
I 1959 har Irak den mest progressive lovgivning i regionen, hvad angår kvinders rettigheder ifm. ægteskab, skilsmisse, arv og lign.
1968-2003: Saddam Husseins diktatur. Enevælde og brutal repression mod enhver opposition præger landet. Kvindernes levevilkår undergår i denne periode dog visse
forandringer.
- Kvinder kom i stor stil ind i uddannelses- systemet og ud på arbejdsmarkedet.
Med olieboomet i 1973 ekspanderede den irakiske økonomi voldsomt. Landet oplevede en opblomstring på alle niveauer og der var brug for kvinderne. Man startede i stor stil alfabetiseringskampagner specielt for de mange kvinder, der ikke kunne læse og skrive. Med stor succes. Kvinder kom i stor stil ind i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. På alle planer, i alle brancher.
”Gode irakiske kvinder føder 5 børn”
I 1980erne var det en helt anden dagsorden:
Fra 1980-88 hærgede krigen mellem Irak og Iran. Den var meget blodig og kostede omkring 500.000 mennesker livet. Først og fremmest mænd og drenge. De blev sendt i slagmarken, mens kvinderne blev sendt hjem for at føde børn til krigsmaskinen.
Kvinder fik frem for alt rollen som leverandører af fremtidens soldater. Saddam Husseins parole var: ”Gode irakiske kvinder føder 5 børn” og prævention blev forbudt.
- 1990erne var for kvinderne en periode med ’backlash’
Konservative kønsnormer fik endnu dybere rodfæste i takt med, at polygami blev mere og mere udbredt. Blandt andet som følge af, at Irak havde underskud på mænd. Mange var enten døde i krigen eller flygtet ud af landet.
”Nutidens korsriddere for demokrati og frihed”
Da invasionstropperne indtog Irak i 2003 forsøgte man at bilde verdenssamfundet ind, at de var nutidens korsriddere for demokrati og frihed. Irak skulle have demokrati og kvinderne skulle frigøres. Vesten vidste hvordan...
Fra USA sendte man en række kvinder til Irak for at fremme arbejdet for kvinders rettigheder. Ingen af disse kvinder var feminister. Ingen af dem havde be- skæftiget sig med kvinders livsvilkår i landet.
Interview med Nadje Al-ALi om Kvinder i Irak ( 3 minutter):
- Ikke ét eneste kvindekrisecenter i Irak idag
Men de havde et til fælles: De var svorne tilhængere af Bush-regeringen i Washington. Man talte meget om ’kvindefrigørelse’. Man byggede kvindehuse og kvindekrisecentre.
Ingen af disse huse er nogensinde blevet brugt af kvinder. Der findes ikke ét eneste kvinde-krisecenter i Irak idag. Kun et par enkelte i den kurdiske region.
- Idag er Irak et af verdens mest militariserede samfund
Da invasionen blev iværksat talte man også meget om at demilitarisere landet. Idag er Irak et af verdens mest militariserede samfund. Maskuline normer, væbnede konflikter og militære ”løsninger” bestemmer kampen om magten.
Kvinderne er sat ud på et sidespor. Godt nok er der etableret et ”Minister of Women”. Men ministeriet har ingen reel indflydelse og det har heller ikke noget budget. Der er kun ganske få kvinder i parlamentet – og de er absolut ikke feminister på nogen måde.
- Kvinder der organiserer sig og kæmper politisk for deres rettigheder
Men der er trods all odds kvinder i Irak, som organiserer sig og kæmper politisk for deres rettigheder. Ofte som del af bevægelser med overordnede mål som velfærd, frihed, menneskerettigheder, retfærdighed og ligestilling. Iraqi Women’s Network omfatter idag 80 forskellige organisationer, der på forskellig vis arbejder for at forbedre kvinders levevilkår i Irak. Desværre ofte i hård indbyrdes konkurrence om de sparsomme økonomiske donationer fra udenlandske organsationer og fonde.
Kvinder i dagens Irak har mange og eksistentielle problemer at slås med. Humanitære kriser, mangel på mad, på medicin, på boliger har forværret kvinders livsvilkår ekstremt og der er tale om en udbredt feminisering af fattigdommen.
Kvinder i Irak er konstant truet, der er ingen sikkerhed og lovløse tilstande gør dem ofte til ofre for vold, voldtægt, seksuel intimidering. På gader og stræder. I byer og på landet. Hjemme og i de offentlige rum. Tvangsægteskaber og kvindehandel florerer som aldrig før. Alt dette især pga. USAs og UKs invasion og krigsførelse.
- Hvem var det, som sagde kvindefrigørelse og demokrati ?
(ikh / autonom infoservice)
___________
Relevante links:
- What kind of liberation? Women and the occupation of Iraq. Af Nadje Al-Ali og Nicola Pratt. Udg. af University of California Press, 2008
- Iraqi women. Untold stories from 1948 to the present. Af Nadje Al-Ali. Udgivet af Zed Books, 2007
-
Fotoserie fra det amerikanske tidsskrift The Atlantic:
Se billeder fra dengang invasionen af Irak begyndte for 10 år siden
________________________
Nadje Al-Ali samt andre feminister i fælles diskussion om ’Global Feminism & The Middle East’( 40 minutter):
Kommentar schreiben