Peer Stolle er forsvarsadvokat for sønnen til kioskejeren Mehmet Kubasik, der blev henrettet af NSU-nazier den 4. April 2006 i byen Dortmund.
For advokaterne til de pårørende til ofrene handler retssagen mod NSU først og fremmest om optimal opklaring af hændelserne, deres samfunds- mæssige baggrund og de implicerede personer, deriblandt myndighederne og politiagenter i nazi-miljøet.
- ” Forventningerne fra mine klienter er naturligvis ret høje. De vil vide, hvordan NSU kunne opstå, hvem der har hjulpet og hvem der i denne forbindelse har set den anden vej ... ”
Retssagen mod ”Nationalsozialistischer Untergrund” (NSU)
På tredjedagen i retssagen mod nazi-terrorcellen ”Nationalsozialistischer Untergrund” (NSU), den 15. maj 2013 forsøger den hovedanklagede Beate Zschäpe’s forsvarsadvokater for anden gang at udskyde processen i tre uger.
Beate Zschäpe’s forsvarsadvokater Wolfgang Heer, Wolfgang Stahl og Anja Sturm forsøger igen at få retssagen mod Beate Zschäpe og fem sympatisører til nazi-terrorcellen ”Nationalsozialistischer Untergrund” – NSU udsat i endnu tre uger. (Se artiklen Tysk nazibandes blodige spor). Første gang blev processen udskudt den 6. maj 2013 på grund af de nu afviste beskyldninger om, at de fem dommere i retssagen var inhabile pga. forudindtagethed.
Ifølge dagbladet Neues Deutschland af den 16. maj 2013 er begrundelsen for en ny udsættelse af retssagen, at de tre forsvarsadvokater har brug for mere tid til at få et overblik i det om- fattende materiale med vidneudsagn, som den parlamentariske under- søgelseskommission har udarbejdet: ”Kun på denne måde kan Beate Zschäpe rettigheder blive varetaget meningsfuldt og effektivt”, sagde forsvars- advokat Wolfgang Heer onsdag den 15. maj til dommerpanelet i landsretten i München.
Nicole Schneiders, forsvarsadvokat for Ralf Wohlleben, der er en af de fire andre medanklagede, gik et skridt videre og krævede indstilling af retssagen mod hendes klient, fordi medierne ”har dømt hendes klient på forhånd”.
Derudover kritiserede hun også de statslige myndigheder for at fremstille NSUs mordserie som facts – på trods af at de anklagede endnu ikke er blevet dømt. Som eksempel nævner hun, at gader er blevet opkaldt efter navne på NSUs ofre, uden at det er blevet bevist, at terrorcellen er skyld i deres død. NSU-sympatisøren Wohlleben og hans forsvarsadvokat Schneiders kender hinanden fra deres virke i det parlamentarisk orienterede naziparti ’Nationalsozialistische Partei Deutschlands’ – NPD. (1)
- Fakta om processen mod NSU
De anklagede bistås af 12 forsvarere overfor fem statsanklagere, der repræsenterer ikke mindre end 606 vidner. Retssagen bliver ledet af fem dommere og to doms- mænd. Dertil kommer omkring 80 civile sagsøgere fra pårørende til ofrene, sammen med nogle tolke og 50 advokater.
Navnene på de mennesker der blev myrdet af NSU-nazier:
Enver Şimşek, Abdurrahim Özüdoğru, Süleyman Taşköprü, Habil Kılıç, Mehmet Turgut, İsmail Yaşar, Theodoros Boulgarides, Mehmet Kubaşık und Halit Yozgat og Michéle Kiesewetter.
_________________
Interview med forsvarsadvokat Peer Stolle.
Forsvarsadvokat til sønnen af kioskejeren Mehmet Kubasik, der blev henrettet af NSU-nazier den 4. April 2006 i byen Dortmund. Peer Stolle er medlem af 'Den Republik- anske Advokatforening' - RAV.
-
At forsvaret har klaget over dommernes angivelige forudind-tagethed kom ikke uventet. Men hvordan vurderer du den dermed begrundede afbrydelse af retssagen?
Peer Stolle: Afbrydelsen er naturligvis endnu et slag i ansigtet på de civile sagsøgere fra pårørende til ofrene. Allerede udskydningen af retssagen fra den 17. april til den 6. maj 2013 (på baggrund af de tyrkiske mediers klage til forbundsforfatningsdomstolen fordi de ikke kunne få en plads i retssalen, al.) var en enorm belastning for de pårørende, som i ugevis havde forberedt sig på denne dato. De havde booket flybilletter og organiseret overnatninger. Nu har senatet (2) efter disse klager så udsat fortsættelsen af retsprocessen endnu en uge. Senatet kunne have afgjort sagen i løbet af de efterfølgende dage. En udskydning til den 14. maj havde ikke været nødvendig.
(...)
-
Ugeavisen "Die Zeit" har betegnet processen som ”Stammheim imod højre” ...
Peer Stolle: Processen mod NSU er ikke et ”Stammheim imod højre”. I Stammheim-retssagen – og i øvrigt i de fleste andre processer, hvor forfatningstjenesten er indblandet, var og er en varetægts- fængsling en standardmæssig fremgangs- måde.
- Helt anderledes forholder det sig her: Tre af de fem anklagede befinder sig på fri fod, på trods af at de bl.a. bliver beskyldt for at støtte en terroristisk forening og for delagtighed for ti-dobbelt mord.
- Også situationen i retsprocessen adskiller sig helt afgørende fra retssager mod for eksempel formentlige eller rigtige medlemmer af RAF (Den nu opløste byguerillagruppe Rote Armee Fraktion ) eller af det kurdiske PKK.
- De anklagede Beate Zschäpe og Ralf Wohlleben sidder i retssalen ved et bord sammen med deres forsvarer, uden bur med panserglasvæg, uden forhindringer overhovedet. Denne retsstatslige standard leder man forgæves efter i en proces, der relateres til statssikkerhedsmæssige kriterier mod venstrefløjen eller kurderne. Misforstå mig ikke, for mig handler det ikke om at kræve de samme indskrænkninger for Beate Zschäpe og de andre anklagede. På ingen måde. Derimod må der kræves, at disse betingelser også anvendes i andre processer, hvor forfatningstjenesten er indblandet .
- -Hvordan virkede Beate Zschäpe på dig ved hendes første optræden i retten?
Peer Stolle: Ikke overraskende. Jeg har ikke forventet, at hun lader sig påvirke af begivenhederne i retten. Og det billede som en del af medierne har tegnet af hende – at hun kun har været en medløber og altid åben og hjertevarm – bliver nu endeligt korrigeret. Som overbevist racist og højreekstremist som hun er, var det ikke til at forvente, at hun viser anger eller skam.
- Hvad forventer dine klienter af denne retsproces?
Peer Stolle: Forventningerne fra mine klienter er naturligvis ret høje. De vil vide, hvordan NSU kunne opstå, hvem der har hjulpet og hvem der i denne forbindelse har set den anden vej.
- De vil vide, hvilken andel de statslige myndigheder har haft i den racistiske terror – og mordserie, som kunne finde sted igennem ti år uden at blive opklaret. Og de vil naturligvis vide, hvorfor netop deres far, bror eller søn er blevet myrdet.
-
Hvordan vil du følge disse forventninger op?
Peer Stolle: Vi vil have en optimal opklaring. Vi er selvfølgelig klar over, at muligheden for at finde sandheden i en retssag er begrænset. Men sådanne processer tilbyder også chancer. Først og fremmest fordi vi her har at gøre med såkaldte struktur-retssager.
- Det betyder, at retssagen handler om spørgsmål som - hvordan og hvem der har været med i dannelsen af NSU, hvem der har støttet og hvem der har deltaget i deres gøremål.Vi vil stille disse spørgsmål og retten kan heller ikke bare negligere dem.
-
Formanden for statssikkerhedssenatet, dommeren Manfred Götzl, har udtalt, at de ikke eksplicit vil undersøge de forskellige delstaters forfatningstjenesters indblanding i sagen ej heller politiets svigt. Vil det lykkes at udelukke disse spørgsmål?
Peer Stolle: Nej, det vil ikke lykkes. Den øverste forbundsanklagemyndighed har i sit anklageskrift godt nok set bort fra en mulig statslig delagtighed i sagen, men det var heller ikke til at forvente anderledes. En retssag følger ikke automatisk anklageskriftets logik. Det bliver de civile sagsøgeres opgave, ved hjælp af vidneafhøringer og bevisførelsen i øvrigt, at gøre politiets og forfatningstjenestens meddelagtighed til et tema.
(...)
-
Foruden Beate Zschäpe er blot fire andre NSU-støtter anklaget. Ifølge undersøgelser fra kredse omkring Antifa omfatter NSU langt flere personer. Er denne indskrænkning ikke et tydeligt tegn på, at med denne retsproces skal der fastslås et bestemt billede af NSU”?
Peer Stolle: Vi finder den forhastede fastlæggelse af, at NSU kun består af tre personer meget problematisk. Forbundskriminalpolitiet (BKA) har umiddelbart efter bekendtgørelsen af eksistensen af en nazigruppe ved navn NSU, den 4. november 2011, kaldt deres undersøgelseshold ”BAO TRIO”.
- Skønt der ikke fandtes nogen som helst vished om, at NSU virkelig kun bestod af Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt og Beate Zschäpe. Dette udsagn om at det kun drejer sig om tre medlemmer, tilslører blikket på deres omgangskreds.
- Men vi må også huske, at forbundsadvokaturet er ved at undersøge anklager mod flere mistænkte. Det går ud fra, at der findes omkring 129 personer, som skal regnes til NSUs tættere sympatisørkreds. At bringe mere lys i mørket vil bl.a. være vores opgave.
____________________________________
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det venstreorienterede magasin ak -analyse und kritik, nr. 583. Oversat af al/autonom infoservice, forkortet og let redigeret).
-
Note
1) Se også artiklen: Stridigheder i det tyske naziparti NPD op til landsmøde
2) Når forbundsanklagemyndigheden indleder en forundersøgelse og derefter lægger sag an for terrorisme eller andre lovbrud mod ”Tysklands sikkerhed”, er statssikkerhedstjenesten af den øverste landsret (Oberlandesgericht) den ansvarlige dømmende myndighed i første omgang. Ethvert forbundsland har sådan en instans.
-
Relateret
* Tyske nazisters brandanslag: ”Hele huset stod i flammer” – et interview
- Relaterede links fra Tyskland
* Bürgerrechte und Polizei * Datenschutz * Opferberatung Berlin * Arbeitskreis kritischer JuristInnen * Anarchist Black Cross – Berlin * Rote Hilfe - Berlin * Knasttipps * anifa.de
