Interview: Tyrkisk forår – revolte og håb

Kampe ml. politiet og demonstranter på Istanbuls Taksim Plads
Kampe ml. politiet og demonstranter på Istanbuls Taksim Plads

INTERVIEW med Cemal Weli

 ______________________

Cemal var aktiv på den revolutionære venstrefløj i Tyrkiet allerede i 1980´erne. Deltog i militante aktioner, var fængslet, senere i politisk eksil, nu tilbage i Istanbul.

 ” Der er intet der tyder på, at demon- stranterne vil standse deres oprør. Visse regeringsmedlemmer overvejer at oprette undtagelsestilstand i landet og på den måde forsøge at knække oprøret.”

Taksim Pladsen ryddet

Politiet ryddede den 11. juni 2013 vold- somt Taksim Pladsen i Istanbul, der var bz’at af demonstranter i næsten to uger.

(Ifølge regeringspolitikernes udsagn vil politiet angiveligt ikke rydde den nær- liggende Gezi-park).

  • Se billederne: 

 

INTERVIEW

”Miljø-aktivisterne var på pletten og prøvede at forhindre nedrivningen”

  • autonom infoservice: Hvordan begyndte dette oprør? Og hvilke kræfter stod bag park-initiativet?

Cemal: Regeringen havde en plan om nedrivning af grønne områder (den såkaldte Gezi-Park) på Taksim Pladsen for at bygge et indkøbscenter. I denne forbindelse blev der for et år siden dannet en forening af en miljø-aktivister, som satte sig for at forhindre regeringens plan.

Aktivisterne har indsamlet protest- underskrifter, arrangeret debatmøder, etc.


Men disse aktiviteter ændrede ikke regeringens holdning. Tværtimod insisterede Recep Tayyip Erdogans regering på at realisere sit prestige-projekt.

Dommedag nærmede sig og den 28. maj begyndte forberedelsen til nedrivningen af de store gamle træer. Miljø-aktivisterne var på pletten og prøvede at forhindre nedrivningen.

Det kulminerede den 31. maj, da politiet anvendte meget brutale metoder imod de fredelige aktivister. Politiet brugte peber-gas, tåregas, vandkanoner og knipler mod aktivisterne. Deres telte, som de havde opstillet i parken blev brændt ned. Hundredevis af aktivister blev såret og mange af dem blev anholdt.

  • Hvorfor spredte oprøret sig til hele landet? Og hvilken rolle spiller de sociale medier som facebook, twitter og blogs i mobiliseringen? 

Cemal: Begivenhederne er som bekendt ikke begrænset til Istanbul. Oprøret spredte sig lynhurtigt i de største byer som Ankara, Bursa, Izmir, Adana og mange flere. Oprørets bredde og dets dynamik chokerede regeringen, men det overraskede også de unge miljø-aktivister. Det kom helt uventet for dem.

Den ulmende utilfredshed med regeringen og dens systematiske undertrykkelse af ytringsfriheden blev sparket i gang med konfrontationerne omkring Gezi Parken.

Regeringens tendens til at omforme samfundslivet på grundlag af islamiske regler er en afgørende årsag til oprøret mod Recep Tayyip Erdogans regering. Erdogans direkte indblanding i folks privatliv - for eksempel ved at foreskrive hvad folk må drikke af alkohol, eller at ved forbyde mennesker i at gå hånd i hånd og kysse i hinanden på gaden, er nogle af mange eksempler herpå.

En anden vigtig årsag til oprøret er Erdogan – regeringens fuldstændig respektløse holdning til miljøspørgsmål og i det hele taget deres hærg ift. naturen. Mange opfatter regeringens holdning som ren og skær profit tankegang. 

Tyrkiske mediers adfærd har gennem- gående været meget skamløs ift. de seneste begiven-heder. I oprørets første dage var de helt i tavse. Tusindevis af folk samlede sig derfor foran mediernes kontorer for at protestere imod deres tavshed. Det skete foran NTV-kanalen, ved den tyrkiske CNN-kanal, og mange andre.

Nogle af dem har bagefter lavet selvkritik og sagt undskyld til de protesterende. Facebook og twitter har spillet en utroligt stor rolle i bevægelsen. Det var også derfor, at Erdogan betegnede de sociale medier som ”ballademagere”.


  • Er der bestemte kræfter, der er den organisatoriske motor i oprøret? 

Cemal: Der er ikke en bestemt politisk kraft bagved det hele. Bevægelsen er helt spontan. Selvom en håndfuld unge miljøaktivister startede bevægelsen, blev oprørets sammensætning allerede dagen efter mangfoldig og omfattede med det samme mange forskellige sociale og politiske strømninger. De unges initiativ mistede fuldstændig overblikket og blev positivt overrasket. 

Det er sådan set alle samfunds- lag, der deltager i oprøret. Men folk fra mellemlaget og især vestligt orienterede unge er de dominerende.

Bevægelsens grundlæggende træk er først og fremmest dens anti–autoritære karakter.  Der er som sagt, ikke nogen bestemt politisk organisation bagved oprøret.

Bevægelsens vigtigste krav er

  • Gezi parken forbliver, som den er . Ingen nedrivning, intet indkøbscener.
  • Politiets og hvem der ellers er politisk ansvarlige for volden mod de protesterende, skal straffes.
  • Anvendelsen af pebergas-granater og spray skal forbydes.
  • De anholdte demonstranter skal løslades.
  • Forbuddet mod demonstrationer på offentlige pladser skal ophæves.
  • Hvor stærk er de sociale bevægelser i revolten? Og hvilke bevægelser er der tale om?

Cemal: Som jeg allerede har nævnt, er denne slags bevægelse, som vi nu ser i det aktuelle  oprør et helt nyt fænomen i Tyrkiet. Selvom bevægelsen er spontan, og ikke har nogen bestemt politisk-ideologisk karakter, deltager der selvfølgelig alle mulige venstrefløjsorganisationer heri. Selv nationalistiske organisationer prøver at vinde indflydelse i bevægelsen.

Man kan godt sige, at oprøret er tendensielt venstreorienteret, men det er ikke en krystalklar positionering som sådan.

  • Hvordan tror du, at det vil gå videre? Er styrkeforholdet mellem magthaverne og den folkelige opposition forandret?

Cemal: Det er for tidlig at kommentere bevægelsen fremtid nu. Selvom den er begyndt som en miljø-bevægelse, antager den efterhånden en mere politisk karakter. Regeringsmedlemmer forsøger at etablere en dialog med demonstranterne. Men den er blevet afvist indtil videre.

Siden i går (9.juni) begyndte folk at bygge barrikader rundt omkring Taksim-Gezi parken. Området er nu helt befriet for centralmagten og politiet. Demonstranter organiserer deres samliv på egne  præmisser.

Indtil i dag er 3 demonstranter blevet dræbt og hundredevis er blevet såret og anholdt. Der er intet der tyder på, at demon- stranterne vil standse deres oprør. Min vurdering er, at visse regeringsmedlemmer overvejer at oprette undtagelsestilstand i landet og på den måde forsøge at knække oprøret...

Tak for interviewet, Cemal!

(autonom infoservice)

Kommentar schreiben

Kommentare: 0