Frankrig: Højreekstremister forbydes efter mordet på antifascisten Clément Méric

Mindedemo for Clément Méric i Paris
Mindedemo for Clément Méric i Paris

Seks uger efter mordet på den 18-årige anti-fascist Clément Méric, der blev tævet ihjel af nazier, har den franske regering forbudt to højre- ekstremistiske organisationer og en nærtstående forening.


Det franske indenrigsminister- ium  har udstedt forbud mod Organisationerne "Troisiéme Voie" (Den tredje vej ) og "Jeunes nationalistes révolutionnaires" (Unge revolution- ære nationalister) samt foreningen Envie de rever ( Ønsket om at drømme ), der gennem længere tid har stillet lokaler til rådighed for højreekstremister i Paris.

  • Forbuddet er dog omstridt indenfor venstrefløjen. Nogle mener, at det er kun en symbolhandling med ringe effekt.

Tilbageblik

Den franske antifascist og anarkosyndikalist Clément Meric blev dræbt af nazi-skinheads den 5. juni 2013 i nærheden af banegården Saint-Lazare i Paris' 9. Arrondissement.

Clément var først fornyligt flyttet fra byen Brest til den franske hovedstad for at studere politikvidenskab på højskolen Science-Po. Han var først organiseret i den anarkosyndikalistiske fagforening CNT og flyttede derefter sin aktivitet til den overvejende venstreradikale studenterfagforening SUD-Etudiants. Clément var også aktiv i den venstreradikale Action Antifasciste Paris-Banlieue.

Manifestation af "Troisième Voie" , d 12. maj 2013 i Paris
Manifestation af "Troisième Voie" , d 12. maj 2013 i Paris
  • Det hele startede den 5. juni 2013:

I en tøjforretning kommer en gruppe på fire antifas op at skændes med lige så mange skinheads. Dette resulterer i, at gruppen af skinheads ringer efter assistance. Den kom fluks.

Således var gruppen af nazi- skinheads hurtigt i overtal og dominerede den efterfølgende fysiske konfrontation. Kort efter fulgte de drabelige slag mod Clément. Nazierne angreb Clément voldsomt med knyttede næver, hvorpå han faldt på hovedet på det stenbelagte fortorv og mistede bevidstheden. Han blev kørt til Salpêtrière-hospitalet, hvor han døde nogle timer efter.

Naziskinheadgruppen tilhører kredsen omkring den fascistiske gruppe "Jeune Nationaliste Révolutionnaire" (JNR). En nazigruppe, som er den militante fløj af det fascistiske småparti ”Troisième Voie” (”Tredje Vej”) (1) under ledelse af Serge Ayoub.

Venstreradikal antifascistisk mindedemo i Toulouse efter drabet på Clément Méric
Venstreradikal antifascistisk mindedemo i Toulouse efter drabet på Clément Méric
Naziskin Esteban Morillo (lyskegle) sammen med medlemmer fra det nu forbudte "Troisieme Voie"  og "Envie de rever"
Naziskin Esteban Morillo (lyskegle) sammen med medlemmer fra det nu forbudte "Troisieme Voie" og "Envie de rever"

Nazimordernes identitet

Hovedaktøren i drabet på Clément er den nu fængslede 20 årige naziskin Esteban Morillo. Allerede i sin tidlige ungdom gjorde han sig bemærket som ”landsbynazi” i Neuilly-Saint-Front med 2000 indbyggere.

Hans 32-årige kæreste, der ligeledes deltog i drabet på Clément, er medlem af en højreekstrem dyrerettigheds- forening, der ifølge dagbladet Libération er en dækorgani- sation for det fascistiske småparti ”Troisième Voie” .

Til dette småparti hører den militante undergruppe "Jeune Nationaliste Révolution- naire" (JNR), som angiveligt har omkring 30 medlemmer og udgør ”Troisième Voies” ordensværn.

Umiddelbart efter mordet på antifascisten Clément Méric krævede venstrefløjs- organisationen Front de Gauche (Venstrefronten) (2), at der blev udstedt forbud mod højreekstremistiske organisationer. Forslaget fik støtte fra såvel enkelte parlamentsmedlemmer fra Parti Socialiste ( Socialdemokratiet) som fra medlemmer af det højreorienterede samlingsparti UMP (Union pour un Mouvement Populaire).

Medlemmer af  Ligue Communiste angriber fascistorganisationen d’Ordre Nouveau's kongres i Paris i 1970´erne
Medlemmer af Ligue Communiste angriber fascistorganisationen d’Ordre Nouveau's kongres i Paris i 1970´erne

Konservative sammen- kæder højreekstreme og
venstreradikale kredse

UMP fremturede i denne forbindelse med kravet om også at forbyde en række venstreradikale organi- sationer. Dette blev straks kategorisk afvist af bla. Henri Weber, der er parlaments- medlem for Parti Socialiste. ”Højreekstreme og venstreekstreme har diamentralt modsatte ideologier, projekter og værdier“, udtalte han. Henri Weber var i sin ungdom selv medlem af den trotskistiske 4. Internationale organisation Ligue Communiste ( Ligue communiste révolutionnaire - LCR's forløberorganisation). LCR har i 2009 transformeret sig til en mere bred antikapitalistisk organisation ved navn Nouveau Parti Anticapitaliste – NPA. (3)

Venstreradikale demonstrerer mod det parlamentsorienterede højrenationalistiske parti 'Front National's march i Paris 2012
Venstreradikale demonstrerer mod det parlamentsorienterede højrenationalistiske parti 'Front National's march i Paris 2012

  • Debatten om relevansen af et forbud mod højreekstremistiske organisationer 
Omkring 200 nazier marcherer gennem Lyon, den 14. januar 2012
Omkring 200 nazier marcherer gennem Lyon, den 14. januar 2012

* Jean-Luc Mélenchon fra Front de Gauche argumenterer, at den 'demo- kratiske retsstat' har tilstrækkelige midler til at håndtere højreekstremister: ”I 1936 indførtes i Frankrig loven mod grundlæggelse af højreekstremistiske ligaer, og den lov gælder stadig“, udtaler Mélechon. og fortsætter: ”Der skal blot politisk vilje til for at anvende loven i praksis“.

* Jean-Yves Camus, der er politolog ved det statslige forskningscentrum CNRS påpeger, at erfaringen viser, at det er vigtigt at opløse højreekstremistiske organisationer så tidligt som muligt. Før de hverver hundredevis af medlemmer, opbygger organisatoriske strukturer og etablerer egne tilholdssteder og publikationer. Camus udtaler: ”Det drejer sig ikke om forbud mod en bestemt ideologi , men  om forbud mod konkrete angreb på den demokratiske retsstat. Et forbud mod organisationer er ikke tilstrækkeligt. De danner nye organisationer og dukker op igen med et nyt navn kort tid efter. Først og fremmest må man holde deres ledende kræfter under skarp overvågning“.

*Alain Krivine, kendt 1968’er og en af grundlæggerne af og mangeårig ledende aktivist i Ligue communiste / Ligue communiste révolutionnaire LCR) er imod foreningsforbud. Det er kun afledningsmanøvrer og løser ikke de reelle problemer: ”Den største fare kommer fra det højre-ekstremistiske parti Front National, hvis idéer finder større og større udbredelse i befolkningen. Vi må gøre op med regeringens asociale krisepolitik, der betyder, at højreekstremisterne får stadig større opbakning“ siger Alain Krivine fra LCR. Han mener, at nazierne skal bekæmpes i det offentlige rum, så snart de dukker frem. Denne holdning svarer til de fleste antifa-gruppers positioneringer i Frankrig.  (Kilder:  Dagbladene Liberation og Le Monde, d.10. juli 2013).    

(autonom infoservice)

Links: Action Antifasciste Paris-Banlieue * La Horde


_____

Noter

Medlemmer af det nu forbudte ”Troisième Voie”
Medlemmer af det nu forbudte ”Troisième Voie”

1) ”Troisième Voie” (”Tredje Vej”), symboliserer en afvisning af både kapitalismen og kommunismen og refererer bl.a. til en af de talrige fløje i Hitler-fascismens strukturer: SA / Sturm Abteilung - det tyske nazipartis NSDAPs paramilitære organisation. 

2) Front de Gauche (Venstrefronten). I 2009 sluttede Parti de Gauche sig sammen med de franske kommunister og dannede Front de Gauche (Venstrefronten). Med dette navn går de til valg. Lige siden grundlæggelsen har Front de Gauche fået tilslutning fra nogle mindre partier og en del uafhængige intellektuelle. Parti de Gauche har i de franske kommunister fået en partner, som er yderst svækket og dermed let at manøvrere med. Frankrigs kommunistiske parti (PCF) er idag et marginaliseret parti, som ved sidste præsidentvalg fik under to procent af stemmerne. Kun i PCFs raditionelle højborge, som for eksempel i Pariserforstaden Seine-Saint-Denis har de bevaret deres oprindelige indflydelse. Indtil slutningen af 1970´erne havde det franske kommunistparti en stor tilhængerbasis og opnåede over 20 procent af stemmerne. For de franske socialdemokrater dengang en alvorlig konkurrent - og senere en vigtig samarbejdspartner. Denne alliance bidrog i 1981 til, at Frankrig fik sin første socialdemokratiske præsident - François Mitterrand - og afsluttede den lange konservative epoke, der startede med general de Gaulles magttiltrædelse i 1958... Front de Gauche knytter politisk-nostalgisk an til denne alliances første periode.

3) Det Nye Antikapitalistiske Parti - NPA, blev dannet i 2009 som en sammenslutning af globaliseringskritikere, radikale venstrefløjsaktivister og medlemmer af det tidligere trotskistiske Ligue Communiste Revolutionaire – LCR (fransk sektion af 4. Internationale, pendant til danske SAP). NPAs  medlemsskare, der skønnes at være på omkring 3000, er modstandere af den franske republiks system og kæmper i det hele taget for et alternativ til det borgerlige-repræsentative demokrati.

Deres svar på den kapitalistiske krise er ekspropriation af bankvæsenet under samfundskontrol, slettelse af al bankgæld og opråb til at føre sociale bevægelses- kampe tværs over landegrænserne. NPA er aktiv i fagforeninger, i arbejdskampe, i  immigrantmiljøet og i folkeuniversiteter (Université Populaire) som NPA-medlemmer er den drivende kraft bag.