Efter en vis afmatning er protesterne mod den islamisk-konservative regering omkring Tayyip Erdogan nu igen på gaden.
Foranledningen til den nye protestbølge er området omkring Det tekniske Universitet i landets hovedstad Ankara. Det konservative bystyre vil fjerne en lille skov på universitetsområdet for at bygge en offentlig bilvej tværs igennem området.
-
Mandag d. 9. september blev den 22-årige Ahmet Atakan dræbt under en demonstration i byen Armutlu i Marmara - provinsen. Han blev ramt af tåregasgranat i ansigtet og døde senere på hospitalet. I vrede og protest demonstrerede tusinder af mennesker i flere tyrkiske byer.
Kampen på Ankaras universitet
Med stor brutalitet forsøger politiet at forhindre, at anti-regeringsprotesterne fra juni i år fortsætter. Denne gang drejer det sig ikke om Gezi-parken i Istanbul, men om området omkring det tekniske Universitet i hovedstaden Ankara.
Bystyret under ledelse af den konser- vative borgmester Melih Gökcek vil opføre en bilvej tværs igennem universitets- området og i den forbindelse fjerne det lille stykke skov på området. Borgmesteren, der er medlem af regeringspartiet AKP ( ”Partiet for retfærdighed og udvikling”) har i årevis forsøgt at lægge hindringer i vejen for det ’venstreorienterede’ universitet.
Ung demonstrant dødeligt såret af tåregasgranat
Den foreløbige kulmination på konfrontationerne mellem demonstranter og politi fandt sted natten til onsdag den 11. september. Politiet anvende tåregas, vandkanoner og knipler og skød med plastikprojektiler mod demonstranterne i Istanbul, Ankara, Izmir, Izmit og Antakya.
To dage før, mandag, den 9. september, blev den 22-årige Ahmet Atakan under en demonstration i byen i byen Armutlu i Marmara - provinsen af en tåregasgranat i ansigtet og døde derefter på hospitalet.
Ifølge øjnevidneberetninger blev endnu en ung demonstrant alvorligt såret af en tåregasgranat i byen Antakya under de voldsomme konfrontationer natten mellem tirsdag og onsdag. Den sårede demonstrant befinder sig i øjeblikket på hospitalets intensivafdeling.
I Istanbul omgjorde store politistyrker byens centrum omkring Taksim Pladsen til belejret zone nogle timer før demonstrationens start. Da demonstranterne forsøgte sig med en fredelig sit-in på pladsen, angreb politiet demonstranterne med vandkanoner.
Derefter jagede politienheder de flygtende demonstranter i timevis igennem den indre bys gader. Istanbuls centrale bydel Beyoglu blev pumpet med så store mængder tåregas, at en fodboldkamp i det nært liggende fodboldstadium ikke kunne gennemføres.
Medierne praktiserer selvcensur af angst for repression
For første gang blev også Istanbuls asiatiske bydel Kadiköy del af konfrontationerne mellem politiet og de protesterende.
Flere tusinder demonstranter forsøgte i første omgang at nå over Bosperus broen til den europæiske del af byen, men blev presset tilbage af store politistyrker. Den efter- følgende demonstration i bydelen Kadiköy blev mødt af meget brutalt agerende politienheder.
Af angst for statslige chikaner viste Tykiets private TV-kanaler ingen billeder af politivolden. Kun på de de sociale netværk kunne man se politiets fremfærd.
(al./autonom infoservice)
____
Links
_______
Relateret
* Interview: Tyrkisk forår – revolte og håb
Kommentar schreiben