Filmanmeldelse: ”Handlinger ikke ord!”

'Suffragette' er en stærk og bevægende spillefilm om en gruppe engelske kvinder, der kastede deres liv ind i kampen under sloganet ’Votes for women. Deeds not words’.

De danner konspirative netværk, laver sabotage aktioner og brandattentater mod magtens mænd og går i direkte aktion på gader og stræder. Filmen er et medrivende portræt af en kvindebevægelse, som har sat sine spor og kan inspirere den dag idag.

  • Bonus. 'Herstory: Sufragetternes guerillakrig i England' 

           Filmen 'Suffragette' har haft premiere d. 26. november 2015


”Deeds not words!” - var suffragetternes slogan, da de i 1912 optrappede kampen for kvinders stemmeret.

I årtier havde kvinder i England demonstreret, organiseret, argumenteret og appelleret til parlamentet for at få indført stemmeret for kvinder. Uden resultat. Så besluttede de sig for at tage andre metoder i brug. Sabotage, brandattentater og smadrede vinduesruder i de fine forretningskvarterer blev sat på dagsordenen. Det er her filmen ’Suffragette’ starter... 

Maud Watts, en ung vaskekone, der pludselig befinder sig midt i et militant feministisk oprør ...
Maud Watts, en ung vaskekone, der pludselig befinder sig midt i et militant feministisk oprør ...

Maud Watts, en ung vaskekone

Med udgangspunkt i arbejderkvinden Maud Watts beskriver filmen mange aspekter af sufragettenes kamp:

Deres konspirative undergrundsarbejde, politiets brutalitet, overvågningen , kriminaliseringen og pressehetzen ikke mindst. At kvinder i datidens England var retsløse i forhold til deres egne børn og fuldstændig underkastet mandens vilje i ægteskabet beskriver filmen også.

Sufragetterne bestod af kvinder fra såvel arbejderklassen som fra borgerskabet. Men på trods af klassemodsætninger var sammenholdet og solidariteten det stærkeste element i den fælles kamp.

Det er filmens udsagn og understreges med den sidste scene, hvor alle slags kvinder går skulder ved skulder under begravelsen af suffragette aktivisten Emily Davidson, der mistede livet, da hun under Derbyet 4. juni 1913 kastede sig ud foran kongens hest for at gøre den internationale offentlighed opmærksom på kvindernes kamp for stemmeret og for et værdigt liv på lige fod med mændene.


Tilbage står så en række åbne spørgsmål:

  • Hvad med de politiske uenigheder og splittelserne inden for Sufragette-bevægelsen?
  • Hvordan var sufragetternes forhold til venstrefløjen i datidens England?

Det siger filmen desværre ikke noget om.  Men alt i alt er det en stærk film, en bevægende historie med et aktuelt budskab. Den skal ses.

(ikh./ autonom infoservice)


Herstory:

Suffragetternes guerillakrig i England

I 1884 havde 75% af alle mænd i England stemmeret – udelukket var kvinder, straffede personer og sindslidende...

_____________ 

Kvinderne indledte en militant kamp for stemmeret. Det blev en decideret guerillakrig, som for alvor satte parlamentet under pres, da alle legale midler viste sig at føre til ingenting...

Mary Wollstonecrafts flammende manifest

Mary Wollstonecraft
Mary Wollstonecraft

Forfatteren Mary Wollstonecraft skrev allerede i 1793 ”A Vindi- cation of the Rights of Woman” et flammende manifest for samfundsmæssig og politisk ligestilling af kvinder og mænd. Men det var først med den såkaldte ’Education Act’ fra 1870, at der blev oprettet de første pigeskoler og der langsomt – langsomt - begyndte at sætte sig ændringer igennem for piger og kvinder i England. Det var minimale fremskridt der var tale om: Uddannelsessystemet kunne højst give kvinder en tilværelse som ugifte lærerinder, ellers var målet for kvinders uddannelse at gøre dem til ”gode hustruer og mødre” ...

I 1869 offentliggjorde den politiske filosof John Stuart Mill det berømte essay The Subjection of Women, hvori har i klare vendinger analyserede datidens patriarkalske samfund og fastslog, at det som nogle af hans samtidige kaldte “kvindens natur” ikke var andet end en legitimering af kvindeundertrykkelsen, som der reelt ikke var noget grundlag for at forsvare. Mills udsagn vakte furore og satte en offentlig debat igang, som ikke var til at standse.

Kamp for stemmeret og bedre arbejdsforhold

1897 dannedes National Union of Women’s Suffrage Societies (NUWSS), som arbejdede tæt sammen med arbejderforbund og fagforeninger, f.eks. i kampen for mindsteløn og bedre arbejds- betingelser. I begyndelsen af 1870erne opstod de første rene kvindefagforeninger i England. I 1874 dannedes National Union of Working Women i Bristol. 1891 demonstrerede flere tusinde vaske- koner i Hyde Park i London for bedre arbejdsforhold og højere løn.

Resultatet var lig 0...

Arbejderkvinderne var blevet til en politisk magtfaktor, som ikke længere kunne ignoreres og kvindestemme- retsbevægelsen indså på et tidligt tidspunkt, at der måtte etableres et samarbejde med arbejderkvindernes organisationer. Således gik kvinders kamp for politisk ligestilling og for bedre arbejdsforhold hånd i hånd.

Der blev gennemført et utal af petitioner, skrevet stribevis af artikler, essays og taler, holdt et væld af møder og forsamlinger. Alt dette blev tolereret...Resultatet var lig 0. 

Sufraget-demo i London 1891
Sufraget-demo i London 1891

Direkte aktion og provokation

Direkte militante aktioner
Direkte militante aktioner

Dette forandrede sig, da Emmeline Pankhurst i oktober 1903 dannede Women’s Social und Political Union  (WSPU). Det var lige fra starten af forenings mål at overskride de legale grænser, fordi hun havde erkendt, at indenfor disse ville kvinderne ikke opnå deres mål. I 100 år havde stemmerets- bevægelsen kæmpet for kvinders stemmeret, og intet havde forandret sig.

Emmeline Pankhurst
Emmeline Pankhurst

Medlemmerne af WSPU kom fra alle lag i samfundet. De udgav tidsskriftet ’Votes for Women‘ med et oplag på 40.000 hver uge.

Emmeline Pankhurst var imidlertid en egen- rådig kvinde, som ikke var meget for procedurer som afsteminger og nedsættelse af kommitéer. Hun traf beslutningerne selv og handlede derefter.

Det førte til, at arbejderkvindeorganisationerne vendte sig imod hende og dannede en ny organisation: East London Federation of Suffragettes (ELFS), hvis medlemmer næsten udelukkende var arbejderkvinder i London. Samt Sylvia Pankhurst – Emmeline Pankhurst’s datter.

Over 1.000 kvinder blev tvangsfodret i fængslerne

Emmeline Pankhurst’s strategi var lige fra starten af provokation og protest. Hun og andre suffragetter forstyrrede diverse partiforsamlinger – rullede transparenter ud og råbte slagord.

Det indbragte dem fængselsstraf – og megen opmærksomhed. 1908 kædede en række medlemmer fra WSPU sig fast til gelænderet i Downing Street 10, mens andre aktivister demonstrerede klædt i kvindebevægelsens farver hvid, grøn og violet.

Politiet opløste demonstrationen. Ruder blev knust og en del blev såret under konfront- ationerne med politiet.

De fængslede aktivister krævede løsladelse og gik i sultestrejke for at få deres krav opfyldt. Regeringen og premierminister Henry Herbert Asquith – en svoren modstander af stemmeret til kvinder – lod over 1.000 kvinder tvangsfodre i fængslerne. Med slanger som med vold blev ført ind i næse, mund eller anus...

Bomber og nedbrændte togstationer

Kvinderne tog fra nu af mere militante midler i brug. Det fik bla. Winston Churchill at mærke, da en WSPU-aktivist i oktober 1909 gik til angreb på ham med en hundepisk. Kvinderne blev stadig mere kreative i deres protestaktioner. De kastede døde katte på politikere og afholdt opsigtsvækkende demonstrationer og parader.

Da premierminister Aquith forhind- rede parlamentets behandling af et forslag om stemmeret til kvinder, stod det klart for aktivisterne, at de måtte øge presset. Ruder blev knust på offentlige bygninger, flere kvinderetsaktivister blev anholdt. Emmeline Pankhurst flygtede til Paris, men modstanden fortsatte.

Telefonledninger blev skåret over, golfbaner ødelagt, bådehuse, sommerhuse, kirker og togstationer blev brændt ned og i Doncaster eksploderede flere bomber.

I clubber og saloner blev ruderne smadret. Kvinderne havde indledt en decideret guerillakrig over hele England – og især i London. Som svar herpå enedes parlamentet om en plan, der havde til formål at knække kvindernes modstand: De tvangsernærede kvinder skulle løslades, men lige så snart de var kommet sig, skulle de uden begrundelse anholdes igen og underkastes tvangsernæring påny. Denne behandling kostede en suffragette livet og det udløste voldsomme gadekampe med politiet.

Nye politiske vinde

Under 1. Verdenskrig afbrød WSPU deres kamp for kvinders stemmeret og udviste ”patriotisk støtte” til den engelske regering. Men ELFS, der var præget af  socialistisk ideologi, forblev krigsmodstander. 1915 kom en koalition af Labour og de liberale til magten. For første gang skete der fremskridt i forhold til kvinders stemmeret. Fra den 6. februar 1918 kunne 8,4 millioner kvinder i England gå til valg, dog med en anden aldersgrænse end der gjaldt for mænd.

Valgret til kvinder i 1928

Efter loven om kvinders stemmeret fulgte en række love som forbedrede de sociale vilkår for kvinder og deres børn.

Den endelige ligestilling ift. stemme- og valgret fik kvinderne i 1928 i kraft af den såkaldte Representation of the People Act. 

Da var der også "kun" gået 135 år siden Mary Wollstoncraft havde leveret argumenterne herfor i manifestet ”A Vindication of the Rights of Woman” ...

(ikh./ autonom infoservice) 


Relateret

Tidens feminismer  (autonom infoservice)

  • Litteraturhenvisninger

Toni Liversage: Da kvinderne måtte gå under jorden. Suffragetternes kamp for stemmeret i England. Gyldendal, 1975.

Jill Liddington: Rebel girls : their fight for the vote. Virago, 2006.

Antonia Raeburn: The militant suffragettes. New English Library, 1974.

Beatrix Geisel: Klasse, Geschlecht und Recht – Vergleichende sozialhistorische Untersuchung. Nomos Verlagsgesellschaft, Baden-Baden 1997

Jana Günther: "Suffragetten. Mediale Inszenierung und symbolische Politik", in Gerhard, Paul (Hrsg.): Das Jahrhundert der Bilder 1900 bis 1949, Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 2009, S. 108-115

Jana Günther: Die politische Inszenierung der Suffragetten in Großbritannien. fwpf-Verlag, Freiburg 2006

Melanie Phillips: The Ascent of Woman – A History of the Suffragette Movement and the ideas behind it. Time Warner Book Group, London 2003