Sexarbejder: ”Vi har brug for rettigheder – ikke kriminalisering!”

Udine de Riviere er en tysk  sexarbejder og har udgivet bogen ”Mein Hurenmanifest”  (Mit ludermanifest) .
Heri fortæller hun om den globale  sexarbejderbevægelse og hendes engagement heri. Det er hendes bidrag til debatten om en samfundsmæssig afklaring omkring sexarbejdet.

• Et interview med Udine de Riviere 

I de fleste europæiske lande er menneskehandel, vold, voldtægt, mord, mishandling, frihedsberøvelse og afpresning forbudt – såvel i prostitutionsbranchen som i alle andre sammenhænge.                              Der er masser af juridiske muligheder for at straffe gerningsmænd bag sådanne forbrydelser og overgreb. Uanset hvor de finder sted og hvem der er ofrene.

- Hvorfor så kræve et forbud mod prostitution?

Er det ikke blot en formynderisk magtudøvelse ud fra egne moral-forestillinger, hvis oprindelse er reaktionær religiøs og puritansk dogmatisme? Det mener mange af  de organiserede sexarbejdere, som kræver at deres arbejde legaliseres og anerkendes som erhverv. 

- Er prostitution et erhverv som alle andre?      Næppe. Det er noget særligt, fordi det drejer sig om prissættelse af ydelser, der handler om drifter og lyster, under-bevidsthed og fantasiudlevelse, illusioner og drømme. Indbygget er mange komplekse modsætninger. Sexarbejde er ikke et arbejde som alt andet.                                                 - Men hvorfor forbyde det?                                  Det er der mange gode grunde til   ikke at gøre. Nogle af dem belyses i dette interview med sexarbejder Undine de Rivière fra ”Berufsverband erotische und sexuelle Dienstleistungen”  (Erhvervsforeningen for erotiske og sexuelle serviceydelser).                                                  Undine de Rivière er talskvinde for organisationen og driver et SM-studie i Hamburg.                               -  inge og julie /autonom infoservice  

INTERVIEW med sexarbejderen Undine de Rivière

             ________________

”Det vi har brug for er professionalisering, mere uddannelse, empowerment, opgør med stigmatiseringen af sexarbejdere og flere rettigheder for sexarbejdere”  

• Den tyske prostitutionslov,  der blev indført i 2002 under regeringssamarbejdet mellem Socialdemokratiet og De Grønne, har liberaliseret de juridiske bestemmelser for sexarbejde. I EMMAs appel hedder det, at loven har gjort Tyskland til ’Europas højborg for menneskehandel’...
  

Undine de Rivière: Prostitutionsloven fra 2002 var i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Og i følge rapporter fra BKA (Bundes Kriminal Amt) er omfanget af menneskehandel netop ikke taget til. Udvidelsen af EU er sket i denne periode og derfor har vi i øjeblikket en vis arbejdsimmigration fra Bulgarien og Rumænien.

- Tidligere har vi haft immigration af sexarbejdere fra Afrika, Sydamerika og Asien. Men nu er det sådan, at man ikke bare kan udvise sexarbejdere fra Rumænien og Bulgarien, for de arbejder nemlig her legalt – og det er godt at det forholder sig sådan.

• Er det ikke netop disse kvinder, der er udsat for ekstremt dårlige arbejdsforhold og brutal udbytning ?
  

Undine de Rivière: De accepterer deres miserable arbejdsforhold og den brutale udbytning, fordi de ved at arbejde her kan sende flere penge hjem, end de kan tjene der, hvor de kommer fra. Men det gælder jo også for dem der arbejder i bygge- branchen, i restaurationsbranchen, i landbruget og overalt.

• Burde man have en stærkere overvågning af prostitutions-branchen for at kunne forandre det? Strengere straffe eller mere kontrol ?
  

Undine de Rivière: Udbytning af sexarbejdere er jo allerede forbudt. Menneskehandel er forbudt. Voldtægt er forbudt. Og intet andet erhverv er så godt overvåget som prostitutionsbranchen.

- Problemerne ligger andetsteds. Det er som regel sådan, at inderliggørelsen af stigmatiseringen af prostituerede betyder, at de fleste kvinder ser deres sexarbejde som noget forbigående – skønt det ’forbigående arbejde’ kan vare i årevis. De laver ingen længerevarende planer og egne investeringer, men forbliver afhængige af feks. bordelejerne.

                            _____________________________________

"Vi har brug for diversitet og oplysning, så enhver sexarbejder kan udsøge sig den arbejdsform, der passer hende/ham bedst"

- Det vi har brug for er professionalisering, mere uddannelse, empowerment, opgør med stigmatiseringen af sexarbejdere og flere rettigheder for sexarbejdere. Råd- givningscenterne skal ikke kun rådgive om, hvordan man kommer ud af branchen. De skal også rådgive i, hvordan man begynder i brancen, så sexarbejdere ved, hvad de går ind til og hvad de skal være opmærksomme på.

• Men sexarbejde ER  jo en patriarkalsk størrelse for så vidt, det er udtryk for magtforholdet mellem mænd og kvinder – sådan er det  for eksempel formuleret i  EMMAs appel ...
  

Undine de Rivière: Sådan som sexarbejdet fungerer idag – først og fremmest med kvinder som udbydere og mænd som kunder, er det naturligvis patriarkalsk præget. Men svaret er ikke at afskaffe eller kriminalisere sexarbejde. Svaret er at skabe lighed mellem kønnene.

I de senere år er der kommet flere kvinder som kunder, først og fremmest hos tantramassørerne – men i mit SM studio ser jeg også flere kvinder som kunder. Også kvinder, der kommer alene og ikke som del af et par for at tilfredsstille manden.

• Er der også mænd blandt medlemmerne af jeres forbund?
  

Undine de Rivière: Ja, selvfølgelig. De er jo i særlig grad stigmatiseret, fordi de ofte arbejder for mænd. Men jeg tror, at alle vores krav og ønsker kommer lige meget kvinder og mænd til gode.                                                                                              (Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske magasin Jungle World nr. 45/15. Oversat og let forkortet af ikh./autonom infoservice)   

Forhistorien

I 1975 besatte omkring 100 sexarbejdere Saint-Nizier kirken i byen Lyon. BZ- aktionen, der varede 8 dage, skete i protest mod den stigende kriminalisering af de prostitueredes arbejde. Hvilket betød, at sexarbejderne blev tvunget til at arbejde mere og mere i det skjulte – med det resultat, at flere og flere sexarbejdere blev udsat for voldelige overfald. Problemet eksisterer stadig.

For at sætte fokus på det og for at mindes BZ-aktionen i 1975 holder sexarbejdere i mange lande international kampdag hvert år den 2. juni. 

• “En bølge af kriminalisering af sexarbejdere...“

I forbindelse med markeringen af den internationale kampdag for sexarbejdere udtalte Berivan Aslan fra det østrigske parti 'Die Grünen' til østrigsk TV:  

" Forbud fører til kriminalitet, vold og illegalitet på sexarbejdernes bekostning. En bølge af kriminalisering af sexarbejdere går gennem Europa. Det er en bekymrende udvikling, som medfører truende og prekære livs- og arbejds- betingelser for sexarbejdere.”