Alexis Tsipras: ”Vi har brug for aktiv deltagelse og mobilisering – hver eneste dag”

INTERVIEW med Alexis Tsipras, formand for det græske venstresocialistiske parti  Syriza.

____________________

Som noget enestående i hele Europa står et græsk parti med en antikapitalistisk profil til at vinde valget til EU-parlamentet den 25. maj i år.

I interviewet fortæller den 39-årige revolutionære socialist om Syrizas muligheder, om sammenslutningsprocessen på den notorisk opsplittede græske venstrefløj og det ambivalente forhold til EU.

____________________

”Kun en forenet græsk venstrefløj kan opnå noget betydningsfuldt”

  • Efter seks år med krise er det græske samfund totalt hærget. Men ikke desto mindre fortsætter det neoliberale eksperiment. Krisen er blevet  ”normal tilstand”. Hvornår er grænsen nået?

Alexis Tsipras: Vi befinder os i en meget vanskelig situation, men der findes håndgribelige løsninger. Det indebærer helt sikkert ikke en videreførelse af den førte spare – og nedskæringspolitik. Denne borgerlige ”helbredskur” som kriseløsning har ført til endnu større skader, end selve krisen har forårsaget.

 - Grækenland er en EU-medlemsstat, det vil sige, at vi er et led i en kæde, der holder den fælles europæiske valuta sammen. Den tyske forbundskansler Angela Merkel har ved sit sidste beøg i Bruxelles konstateret, at EURO-zonen ville være brudt sammen, hvis EU ikke have vedtaget et redningsprogram for Grækenland. Senest med denne udtalelse skulle det være klart for enhver, at EU ikke har vedtaget dette rednings- program for at hjælpe Grækenland, men for at redde Euro’en, Euro-zonene – og bankerne.

 - Grækenland ville være reddet, hvis en radikal venstreorienteret regering med befolkningens støtte overtager regeringsmagten og afslutter Troikaens (EU- kommissionen + Den europæiske Centralbank + Den internationale Valutafond) mandat. Vi står for et alternativt vækst – og fremskridstprogram. Mens vi realiserer dette program vil vi træffe vores egne beslutninger, og dermed tage udgangspunkt i EUs ’demokratiske selvforståelse’. Skulle vi have succes med det, vil det blive et afgørende vendepunkt for en politisk, social og økonomisk forandring i Europa.

  • Hvad vil dit første statement til EU og Tyskland være i tilfælde af, at Syriza vinder det næste parlamentsvalg?

Alexis Tsipras: Der findes ingen simple løsninger. Det har vi altid sagt. Vores første prioriteter vil være at for- hindre fortsættelsen af ødelæggelserne og katastrof- erne. Derfor har vi tænkt os en hård forhandlingskurs med Bruxelles. Vi vil prøve at finde en for alle parter acceptabel løsning.

 - Det græske redningsprogram forårsagede ikke kun sammenbruddet på det økonomiske og samfundsmæssige plan, men også på det politiske  niveau. Før sparediktatet blev underskrevet, lå den græske statslige gældsætning på 120 procent af det samlede bruttonationalprodukt. Idag, efter årene med spare – og nedskærings- foranstalninger, ligger gældsætningen på over 175 procent. Og den bliver ved med at vokse. I 2015 vil den med stor sandsynlighed nå op på 205 procent af brutto- nationalproduktet.

 - Det er klart for enhver, at krisen ikke kan blive løst, når statsgælden er så høj, som den er. Og enhver er klar over, at Grækenland aldrig vil kunne tilbagebetale denne sum. Den eneste løsning er, at store dele af gældes eftergives.

 - Vi vil foreslå kreditorerne, at de eftergiver 50 til 60 procent af den samlede græske gæld. Det vil være en rimelige løsning, såvel for et dybt forgældet land som for kreditorerne.

 - Når vores statsgæld bliver ved med at stige, vil der snart ikke være nogle løsnings- muligheder tilbage og vi vil blive nødt til at erklære økonomisk insolvens (bankerot). I tilfælde heraf vil kreditorerne miste alle deres penge. Men hvis vi derimod kan blive enige, så vil det gavne os allesammen.

(...)

  • Det projekt, som går ud på at forvandle Sydeuropa til en region med billig arbejdskraft og „frie virksomhedszoner“ med indskrænkede arbejds- og menneskerettigheder har egentlig haft succes. Hvorfor skulle forkæmperne for troikaen ønske at forandre noget som helst ?

Alexis Tsipras: De har har selv indrømmet, at de har lavet fejl. Blandt andet i Grækenland.

  • Repræsentanterne fra IVF har faktisk indrømmet det. Men det lyder snarere som en slags ’acceptabel selvkritik’, der ikke har nogen reel betydning.

Alexis Tsipras: Repræsentanter fraIVF hari deres beretning sågar nævnt, at de har lavet ”en hel række fejl”. Europaparlamentet har erklæret, at troikaens handlinger ikke var legitime. Det virker underligt: De indrømmer deres fejl og siger, at de ikke har valgt den rigtige medicin til vores sygdom, samtidig med at de fortsat lægger pres på Grækenland for at få os til at efterkomme retningslinjerne og nedskæringsdirektiverne.

__________________________

”Alle påstår, at de tyske og europæiske skatteydere har måttet betale dyrt for Grækenlands redning. Men det er en stor løgn”

 

 - Jeg er overbevist om, at der ikke findes nogen teknokratisk løsning på krisen – hverken i Grækenland eller i al almindelighed. Løsningen kan kun være politisk. Det der tæller i politik er magtbalance, styrkeforholdene – ikke følelser. Vi vil ikke kunne overbevise vores internationale partnere med tale om solidaritet, vi kan kun over- bevise dem, idet vi gør dem det klart, at de har meget at tabe, hvis de bliver ved med at følge den aktuelle nedskæringspolitik. 

 - Tyskland har tjent mange penge på krisen i EUro-zonen og i de europæiske periferi lande. Alle påstår, at de tyske og europæiske skatteydere har måttet betale dyrt for Grækenlands redning. Men det er en stor løgn. Skatteyderne betaler til rednings- pakker for banker:  98 % af pengene til ”redningspakken til Grækenland” flød direkte til bankerne eller til gældssanering. Kun 2% af hele redningspakken landede i real-økonomien.

  • Efter mange år med krise og protester, der næppe har forandret noget som helst, er mange grækere fuldstændigt udmattede. Mange har forladt den politiske scene, der for dem er blevet noget afskyeligt – de er ikke apolitiske , men anti-politiske. De har tilsluttet sig sociale bevægelser i det græske civilsamfund, der til tider hører til de meste aktive og mest progressive i hele Europa. Hvordan vil De vinde opbakning fra denne kritiske masse ?

Alexis Tsipras: Disse bevægelser har været meget aktive i de seneste 4 år – især i 2010 og 2011. Nu kan deres håb om forandring igen kobles til politik, til mulig- heden for en politisk forandring. Al denne vrede og skuffelse kan anspore til, at folk deltager i valgene. Og disse mennesker vil sikkert stemme på Syriza.    

 - Men hvis de tror, at dermed vil deres problemer forsvinde, så tager de fejl. Vi har ikke bare brug for stemmer, vi har brug for energi, aktiv deltagelse, samarbejde,  mobilisering. Og det har vi brug for hver eneste dag. Ikke kun op til og under valgene, men også derefter.

______________________

”Vi var de eneste, der sagde, at vi ikke var interesseret i splittelser på venstrefløjen”

  • De vil ikke kunne regere alene. Er det muligt at forene de græske venstreorienterede partier, vel vidende at de høre til den mest splittede venstrefløj i hele verden.?

Alexis Tsipras: I denne henseende er Syriza en succeshistorie. Vi har forenet 13 forskellige venstrefløjs bevægelser. Vi er et fundamentalistisk parti, der kan forene mennesker med forskellige synspunkter. 

 - Det var især gældende i oppositionens tid, hvor der herskede total fragmentering på den græske venstrefløj. Vi var de eneste, der sagde, at vi ikke var interesseret i splittelser på venstrefløjen. At vi ville samarbejdet, fordi kun en forenet græsk venstrefløj kan opnå noget betydnings- fuldt.

 - Grækenlands kommunistiske parti var imod os. Deres ansats er alment kendt: Alle, der står dem nær, er deres argeste fjender, sågar værre end de reelle fjender på højefløjen. Det spil ville vi ikke deltage i, og vi besluttede ikke at reagere på deres beskyldninger og ikke slå tilbage.

 - Derudover er vi til hver en tid parat til at fremlægge vores samarbejdsforslag til dem. Ikke for at danne et fælles parti, men for at forene kræfterne i fælles initiativer og aktioner. Vores fjende er ikke på venstrefløjen, men på den modsatte side.  

_______________________

(Interviewet er oprindeligt bragt i det tyske ugemagasin Jungle World nr. 12. d. 20. marts 2014. Oversat og let forkortet af autonom infoservice.)