Frida Kahlo – kunstner og rebel

Frida Kahlo og Diego Rivera
Frida Kahlo og Diego Rivera

Mexicos berømte maler Frida Kahlo blev kun 47 år gammel. Allerede mens hun levede var hun en berømthed, i dag er Frida Kahlo for længst blevet til en myte.

På grund af en busulykke blev hun invalideret og hun vægrede sig indtil det sidste mod at affinde sig med sin ulykke.

I hendes stærke og voldsomme billedkunst tog hun kampen op mod hendes grumme skæbne, mod smerten, mod kærlighedssorger og livstræthed.

  • Hele sit liv var hun tilmed samfunds-mæssigt engageret i kampen mod undertrykkelse og udbytning.

FRIDA KAHLO

Som18- årig var Frida Kahlo udsat for en dramatisk busulykke, der kom til at præge hele hendes liv. På grund af voldsomme kvæstelser især i underlivet, måtte hun gennemgå ikke mindre end 32 operationer.

Hun blev forsynet med et  gipskorset og hendes hvirvelsøjle måtte flere gange under behandling for at blive strakt ud. Hendes smerter dulmede hun med alkohol og stimulerende rusmidler.

Frida Kahlo er især blevet berømt for sine detaljerede selvportrætter, der bearbejder hendes fysiske og mentale sår. Dybt forankret i den indianske mytologi fra hendes hjemland anvendte hun et symbolagtigt og surrealt billedsprog i hendes omkring 200 værker. I dag er Frida Kahlo verdenkendt som en af de helt store surrealistiske malere.

Livet med maleren Diego Rivera

I 1928 bliver Frida medlem af Mexicos Kommunistiske Parti (PCM). Også maleren Diego Rivera er et engageret medlem og det er her de to mødes og bliver et kærestepar.

Diego Rivera bliver Frida Kahlos store kærlighed, der kommer til at spille en central rolle i hendes liv. Forholdet forløber stormfuldt, fuld af lidenskab, svigt og ømhed. De bliver gift, skilt og gift igen.

Frida Kahlo forlader allerede i 1929 kommunistpartiet. I protest mod at Diego Rivera bliver ekskluderet af partiet på grund af hans åbenlyse opposition til staliniseringen af Sovjetunionen og den deraf følgende ensretning af landets kulturliv. I 1948 melder Frida Kahlo sig atter ind i kommunistpartiet. Mange af hendes tidligere venner og kammerater fra antistalinistiske kredse ytrer sig forundret over hendes kovending.

Rejsen til USA

Da Diego Rivera fik nogle maleprojekt-opgaver i USA flytter Frida Kahlo i starten af 1930’erne med ham til San Francisco. I 1932 lærer hun lægen Leo Eloesser at kende. Han bliver indtil hendes død hendes foretrukne lægelige rådgiver og ven. I denne periode havde Frida Kahlo to mislykkede fødsler.

Udsnit af Diego Riveras murmaleri på Rockefeller Center.
Udsnit af Diego Riveras murmaleri på Rockefeller Center.

I 1933 flytter parret til New York, hvor Diego Rivera malede et monumentalt murmaleri på Rockefeller Center. Efter heftige konflikter med koncernledelsen pga. af Diego Riveras motiv - arbejdersolidaritet med den russiske oktoberrevolution med Lenin som central figur - flyttede parret i slutningen af 1933 tilbage til Mexico.

Hendes ønske om at føde et barn bliver ikke til noget. Så meget desto mere bliver hun såret af Diegos forhold til hendes yngre søster, som føder et barn, Rivera angiveligt er far til.  

Efter en periode med adskillelse forsones de to igen. Men Frida Kahlo er nu blevet mere uafhængig og indleder nu også sine egne kæresteaffærer. Bland andet med den amerikanske billedhugger Isamu Noguchi.

Solidaritet med den mexicanske revolution

For at vise sin sympati med den mexicanske revolution bærer Frida Kahlo mexicanske dragter og indianske smykker. Hendes personlige udstråling vækker stor sympati hos dem, der omgås hende. Hendes hus ”Casa Azul”  (Det blå hus) bliver således mødested for de mange antifascister fra Europa, der flygter fra fascisme og krig. 

Frida Kahlo's hus ”Casa Azul”  (Det blå hus)
Frida Kahlo's hus ”Casa Azul” (Det blå hus)
Frida Kahlo og Leo Trotskij
Frida Kahlo og Leo Trotskij

I 1937 ankom de to russiske revolutionære Leo Trotskij og Natalia Sedova til Mexico, hvor de havde fået politisk asyl. Frida Kahlo stillede det ”Blå hus” i bydelen Coyoacán til deres rådig- hed. Leo Trotskij og Natalia Sedova blev boende i det ”blå hus” i to år. I denne periode havde Frida Kahlo i perioder en kærligheds- affære med Trotskij.

_______________

New York - Paris

I 1938 udstillede Frida Kahlo en del af sine malerier i galleriet Julien Levy i New York. Her indgik hun et kærlighedsforhold til fotografen Nockolas Muray. Billederne som han lavede af Frida Kahlo under deres forhold og derudover, er blevet udgivet som fotobog. Forsynet med breve af  Frida Kahlo og Nickolas Muray. 

”Farverige bånd om en bombe”

Et år senere rejser hun til Paris og får ved hjælp af surrealisten André Breton kontakt med byens surrealistiske malere. Fridas malerkunst begejstrer surrealisterne.

”Farverige bånd om en bombe” , således betegner Breton hendes kunst. „Eksotisk og eksplosiv, sanselig og fascinerende vital” er nogle af de udsagn, Frida Kahlos komplekse billeder fik med tilbage til Mexico. Billeder der gennemgående genspejler et ofte skrækindjagende stemnings scenarium. Et voldsomt “sjælelandskab“. 

 

"Paris 1939: Hommage a Frida Kahlo" af  Kristin Dembny
"Paris 1939: Hommage a Frida Kahlo" af Kristin Dembny

Frida Kahlos malede dagbog

I 1941 gifter Kahlo og Rivera sig for anden gang og flytter igen ind i det „blå hus“ i Coyoacán. Her starter hun med sine dagbogsoptegnelser: Den malede dagbog, som hun betegner som en bro mellem hendes fysiske smerter og verdens lyksagligheder.

Dagbogen giver et autentisk indblik i Frida Kahlos tanker og følelser. Heri kommenterer hun ikke bare de aktuelle begivenheder, men fortæller også om hendes sygdom og hendes ungdom. Hun beskæftiger sig med temaer som sexualitet, frugtbarhed, magi og esoterik, samt med hendes psykiske og fysiske lidelse.

Frida Kahlo's maleri "Moses"
Frida Kahlo's maleri "Moses"

I 1943 blev Frida Kahlo ansat på kunstskolen ”La Esmeralda”. Tre år senere modtager hun fra det mexicanske kulturministerium landets nationalpris for hendes billede ”Moses”.

Maler sengeliggende

I denne tid bliver hendes helbredstilstand stadig dårligere. Fra 1946 til 1950 bliver hun således opereret 8 gange i hvirvelsøjlen. Efter 1951 er Frida Kahlo bundet til sin rullestol. Hun indtager stærke smertestillende medikamenter. Hun fortsætter med at male liggende i sengen.

Hun lader sig ikke slå ud og deltager i en landsdækkende underskrift indsamling til støtte for den internationale fredsbevægelse. I den forbindelse maler Diego Rivera sit berømte murmaleri ”Krigens mareridt og drømmen om freden”.

Ved en særskilt og meget omtalt udstilling af hendes værker i Mexico i 1953 kan hun kun deltage liggende på en opstillet seng. Det er dette år, hende højre ben bliver amputeret indtil knæet.

I 1954 får Frida Kahlo lungebetændelse og mens hun stadig væk er under behandling, deltager hun imod lægernes råd, i en anti-imperialistisk demonstration mod USAs militære intervention i Guatemala. Frida Kahlo dør kort efter, den 13. juli 1954.

”Casa Azul” (Det blå hus) er genåbnet som museum
”Casa Azul” (Det blå hus) er genåbnet som museum

I 1959 bliver ”Casa Azul” genåbnet som museum. Uden tvivl er museet et af de mest personlige og intime museer i verden.

Efter Diego Riveras ønske umiddelbart før sin død i 1957 bliver huset overgivet til det mexicanske folk. 

Det blå hus indeholder foruden personlige genstande og værker af kunstnerparret også billeder og skulpturer af mexicanske kunstnere fra det 18. og 19. århundrede.

I 1984 kårer den mexicanske regering Frida Kahlos værker til ”national arv” . Siden da har en stor kommerciel ’mindeindustri’ markedsført Frida Kahlos arv...

(ikh. / autonom infoservice)