Indien: Opgør med ikonet Mahatma Gandhi

I anledning af den indiske forfatter og feminist Arundhati Roy's deltagelse i et debatmøde d. 31. maj i den "Sorte Diamant" i København, offentliggør vi hendes opgør med Mahatma Gandhi som den fredelige forkæmper for de undertrykte.

Hendes tilkendegivelse har resulteret i en straffesag mod hende. 

Sociale kontraster i New Delhi i dag
Sociale kontraster i New Delhi i dag

                         __________________

                   "Indien er et skamfuldt land" 

Arundathi Roy holder tale i New Delhi
Arundathi Roy holder tale i New Delhi

Indien er et land fuld af og ynde og skønhed. Men man må ikke se bort fra, at vi lever i et ekstremt voldeligt samfund. Og brutaliteten antager et stadig større omfang, idet flere og flere mennesker bliver presset ud til afgrunden.                   - Selv om større flokke af hippier fra Vesten stadig væk kommer til os i deres søgen efter Nirvana og ikke vil se virkeligheden i øjnene.   Prisen for Indiens økonomiske boom er alt for høj. Og de som har det godt, lukker bare øjnene for den horror, som deres medborgere må leve i. Indien er et skamfuldt land.”     - Arundhati Roy - 

Da Arundhati Roy vendte hjem fra et foredrag på universitetet i den indiske delstat Keralas hovedstad med det lange navn Thiruvan-anthapuram, den 17. juli 2014, lå der en politianmeldelse i hendes postkasse. Årsagen var hendes skarpe kritik af det indiske ikon Mahatma Gandhi.

Mahatma ("den store sjæl") Gandhi er på linje med Nelson Mandela blevet verdens-berømt som forkæmper for ret og frihed. Som de undertryktes forsvarer, der ved hjælp af civile ulydighedskampagner tvang den britiske kolonimagt i knæ.                Gandhis lære ”Satyagraha” - 'den ikke volde-lige modstand' - gjorde ham til et globalt forbillede for mange.                                         I Arundhati Roys foredrag på Keralas universitet anklager hun Gandhi for at være betingelsesløs tilhænger af landets kaste-system og påpeger, at hans angivelige ikke-voldsdoktrin baserer på netop dette uhyre voldelige system. 

”Jeg kender myten om Gandhi. Jeg er selv blevet opflasket med den som skolepige i min hjemegn i Kerala. Idag ved jeg  bedre. I forbindelse med et nyt bogprojekt har jeg i månedsvis gennemtærsket Gandhis skrifter. Desto mere jeg læste, desto mere blev jeg chokeret , fortæller Arundhati Roy i et inter-view til det tyske ugeblad Der Stern, nr. 78, 25.september 2014.

  • ”En mand af establishment”

Ifølge Arundhati Roy stod Gandhi politisk et helt andet sted, end verdensoffentlig- heden antager. Han har således aldrig været  tilhænger af en radikal samfunds-forandring til gavn for de svage og de fattige. Gandhi var derimod en, som ville bevare klasse -  og kastesystemet. Han var simpelthen ”en mand af  establish-ment” ,”en der ’helliggjorde’ status quo”. (Arundhati Roy).


Fattigdom i Indien i dag (Mumbai)
Fattigdom i Indien i dag (Mumbai)

I Sydafrika, hvor Gandhis karriere startede og hvor han levede i 20 år af sit liv, var han ifølge Arundhati Roy en ivrig tilhænger af den britiske kolonimagt og en som afgjort var fortaler for raceadskillelse. For eksempel betegnede Gandhi Sydafrikas sorte fanger som ”uciviliserede og skruppelløse ”kafirs” (”vantro”).

Fattigdom i Indien anno 2014
Fattigdom i Indien anno 2014
  • Gandhi danner fagforening

Efter sin tilbagevenden til Indien i 1914 lod han sig finansiere af storindustri-ejere. På et tispunkt henvendte en ejer af en stor bomuldsfabrik sig til Gandhi for at bede ham om hjælp imod oprørske arbejdere.                            Derpå tog Gandhi initiativ til dannelse af en  fagforening, hvor arbejderne over- hovedet ingen indflydelse havde i forhandlingerne med arbejdsgiverne. Ifølge Roy var der kun en, der havde en sådan indflydelse: Gandhi selv...

I 1930’erne gik Gandhi i sultestrejke for at forhindre, at England gav Indiens kasteløse en egen kvote ifm. valg. Da Gandhi lavede et opråb til skatteboykot mod englænderne, gjorde han samtidigt opmærksom på, at afgifterne til feudalherrerne ”naturligvis fortsat skal betales af landets småbønder”.                                            Dette er ifølge Arundhati Roy bare et af utallige eksempler på, hvor Gandhi stod i klassespørgsmålet. 

  • 800 millioner har under 2 kroner om dagen
Indiens kasteløse demonstrerer for retfærdighed i hovedstaden New Delhi, oktober 2012
Indiens kasteløse demonstrerer for retfærdighed i hovedstaden New Delhi, oktober 2012

Ifølge Arundhati Roy lever idag 80 procent af Indiens befolkning , dvs. 800 millioner mennesker, med en indtægt på under 2 kroner om dagen. Betydeligt mindre end før Indiens økonomiske opsving på den globaliserede verdensmarked.

Samtidigt ejer de 100 rigeste indere omkring 25 procent af landets årlige finansbudget.

Mahatma Gandhi har ifølge Roy en ikke ubetydelig andel i dette. Hele sit liv igennem er han blevet støttet af de store indiske virksomhedsdynastier: Tatas, Birlas og Bajaj-grupperne. Indiens store medie - og virksomhedskoncerner er for størstedelens vedkommende kontrolleret af  Banias-kasten, der kun udgør to procent af Indiens befolkning. Det er denne kaste, som Mahatma Gandhi kommer fra. 

Glorificeringen af Gandhi bliver ifølge Roy målrettet instrumentaliseret af de høje kaster og af regeringen. For at fremhæve det herskende system som ligeså ufejlbarligt som dets verdensberømte ikon.

  • Indien – en politistat

I interviewet med det tyske ugeblad 'Der Stern' bliver Arundathi Roy spurgt, hvad hun mener om betegnelsen af Indien som  ”verdens største demokrati”. Her er nogle af hendes svar :

  • Indien kalder sig et demokrati. For de fleste borgere er det en politistat. Jeg ved, at mit land har et glansfuldt image i verden. At der lige er blevet anholdt nogle unge mennesker, fordi de på ’Whatsapp’ har kritiseret premierministeren, har tilsyneladende forbigået offentlighedens opmærksomhed.
  • Se dem omkring i landet! Siden uafhængigheden i 1947 er der ikke gået et eneste år, uden at den indiske hær er draget i krig mod sin egen befolkning. For eksempel i de nordøstlige delstater Manipur og Mizoram, hvor hæren fører en brutal krig mod etniske mindretal.
  • Eller i Norden, i det besatte Kashmir. Jeg var der for kort tid siden. Det er den stærkest militariserede landsdel i verden. 68.000 mennesker er dræbt af indisk militær. Der findes massegrave og torturfængsler.
Protester i Kashmir
Protester i Kashmir

  • Indenfor bare et år dør i Indien 3000 mennesker i politiets varetægt.
  • Den 16. december 2012 blev en 23-årig medicinstuderende fra en højere kaste brutalt overfaldet, voldtaget og myrdet i en bus i hovedstaden Delhi. Samme år blev 1574 andre kvinder i hovedstaden ofre for en sådan forbrydelse. Men i modsætning til de omfattende protester i det første tilfælde, så var der ingen større opstande for de andre kvinder. De kom allesammen fra de kasteløses rækker.
Protester mod voldtægt i Delhi
Protester mod voldtægt i Delhi

- Alt dette tager verdensoffentligheden ikke notits af. Man tiltror ikke en stat, der har Gandhi som ikon den slags brutalitet. Gandhi og det sekulære demokrati er således en perfekt camouflage for den hæmningsløse repression, som hinduernes førende kasters udøver i deres permanente krig mod resten af  Indiens befolkning.

Arundhati Roy påberåber sig i sin kritik også den indiske intellektuelle Bhimrao R. Ambedkar, som var Gandhis venstreorienterede politiske konkurrent.  Hans bog ”Afskaffelsen af kasterne” fra 1936 er netop blevet genudgivet i Indien, forsynet med et aktualiseret forord af Roy.

(al./ autonom infoservice)

_________________

Arundhati Roy er en verdenskendt indisk globaliserings-kritiker og feminist. Hun har bl.a. skrevet slægtsromanen ”De små tings gud”, som hun vandt ”Bookerprisen” for i 1997. Udgivet på dansk af forlaget Rosinante i 2001.

 

For tyskkyndige: ”Krig i Indiens hjerte”, hos magasinet ’Lettre International’. 

Arundathi Roy beretter her om sit besøg hos den pro-maoistiske opstandsbevægelse i Dandakaranyas skove i den central-østlige del af Indien.  

                    ______________________________________________

København, d. 31. maj

Arundhati Roy & Carsten Jensen

kl. 20 - 21:30 , Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek, Søren Kierke-gaards Plads 1, 1221 København K. 


Kommentar schreiben

Kommentare: 1
  • #1

    Ole Fjord Larsen (Sonntag, 12 Oktober 2014 23:53)

    Amazing that only one woman speaks out for one billion people !