Camille Claudel: Tilintetgørelse af en kvindelig kunstner

For 150 år siden blev Camille Claudel født i den franske provins Champagne. Hun blev en af modernismens mest betydningsfulde billedhuggere.

Hendes originale skulpturer har vundet international anerkendelse for deres ekspressive karakter og høje kunstneriske kvalitet. Gennem lang tid blev hun imidler-tid kun betragtet som elev, model og kæreste til den 24 år ældre billedhugger Auguste Rodin.

Hendes liv som kunstner blev dramatisk og tragisk. På hendes families foranledning blev hun tvangsindlagt i en psykiatrisk klinik, hvor hun tilbragte de sidste 30 år af sit liv. Da hendes biografi blev filmatiseret i 1988, blev hun kendt i en bredere offentlighed.

Camille Claudel’s sidste arbejde er "Niobide blessée”, der er udtryk for en forudanelse om den truende skæbne. Da hendes far døde, mistede hun i ham sin beskytter.

Camille Claudel’s yderst traditionelt indstillede mor, formåede aldrig at acceptere Camilles kunstneridentitet og ukonventionelle levemåde. Såvel moren som hendes forstokkede religiøse bror foranledigede hendes anbringelse i psykiatrien.

Tvangsindlæggelsen blev begrundet med Camilles hyppige vredesudbrud og til tider fremtonende vrangforestillinger, som dog på ingen måde havde nogen farlig karakter – hverken ift. hende selv eller overfor andre. På dette tidspunkt var Camille Claudel 49 år gammel. På trods af Camille Claudels råb om hjælp og på trods af at lægerne foreslog familien, at hun blev udskrevet fra psykiatrien, så nægtede familien at hente hende ud af isolationsvaretægten. Under hendes ophold i psykiatrien skrev Camille til sin bror:

” Dette er intet andet end målrettet tilintetgørelse af en kvinde, der er kunstner, en undertrykkelse af kvinders selvstændighed.”

(ikh. / autonom infoservice)

______

Litteratur

  • - Anne Delbée: Une Femme. Presses de la Renaissance, Paris 1982 / Der Kuss. Kunst und Leben der Camille Claudel. Goldmann Verlag, 1985. 411 s. (Dokumentarroman).
  • - J. A. Schmoll gen. Eisenwerth: Auguste Rodin und Camille Claudel. Prestel Verlag, 2000. 127 s.

Kommentar schreiben

Kommentare: 0