- Kommentar af Moshe Zuckermann
__________
Bortset fra den arabiske valgalliance gik ingen af de andre blokke i valgkampen ind for en løsning af konflikten med palæstinenserne og for et opgør med Israels rolle som besættelsesmagt.
- ” Grunden til det er ikke kun den almene højredrejning og det faktum, at de israelske stemmeberettigede ikke kan mobiliseres med dette tema. Mere afgørende er dette faktum: Alle de israelske politikere og statsmænd, som i tidens løb har fået den tanke at arbejde for en varig fredsløsning ift. palæstinenserne, er blevet væltet og sat fra magten indenfor kort tid...” (Moshe Zuckermann)
Mens den reaktionære Likud-blok under ledelse af Benjamin Netanyahu har lovet endnu flere bosættelser på palæstinensisk territorium, så har den social-liberale blok (Zionistisk Union sammen med det socialliberale parti ”Meretz”) under ledelse af Yitzhak Herzog, totalt undladt at tage stilling til spørgsmålet om forholdet til palæstinenserne.
___________
En kommentar af Moshe Zuckermann
- Han underviser i historie og filosofi ved universitetet i Tel Aviv.
Valgkamp uden temaer
” Hvis man går ud fra, at den israelske stats mest påtrængende problem er kon- flikten med palæstinenserne og at den israelske stats fremtidige eksistens afhænger af en løsning på dette problem – så er det spørgsmålet, om en regering under ledelse af Herzog/Livni åbner op for et væsentligt nyt perspektiv.
Dette spørgsmål må stilles højlydt, især fordi det ikke har været et tema under valg-kampen; og netop Herzog/Livnis alliance (”Zionistiske Union” aut.info) har bevidst fortrængt det.
Grunden til det er ikke kun den almene højredrejning og det faktum, at de israelske stemmeberettigede ikke kan mobiliseres med dette tema. Mere afgørende er dette faktum:
Alle de israelske politikere og statsmænd, som i tidens løb har fået den tanke at arbejde for en varig fredsløsning ift. palæstinenserne – en løsning som indebærer tilbagetrækning fra de besatte områder, nedrivning af bosættelser, en løsning på Jerusalem-spørgsmålet og en symbolsk-politisk konfrontation med flygtninge pro- blemet – de er blevet væltet og sat fra magten indenfor kort tid.
Bolignød og flere fattige
Når en fredsløsning med palæstinenserne ikke har været et valgkamp-tema, hvad så med den økonomiske situation i landet?
Ganske vist tales der om øget vækst i Israels makro- økonomi, men det er ikke til at komme udenom, at den økonomiske situation for store dele af Israels befolk- ning er blevet forværret. Det gælder især for middel- klassen, der konstant pro-
testerer over stigende leve- omkostninger. Fattigdommen breder sig. Særlig problematisk er bolignøden. På grund af de voldsomme prisstigninger på boliger og dramatiske huslejestigninger, er det blevet umuligt for mange unge par (og ikke kun dem) at erhverve sig en bolig. En statslig undersøgelseskommission har for nyligt offentlig- gjort en rapport, som kortlægger problemet.
Protestbevægelsen anno 2011
For at kunne forstå hvorfor dette reelt presserende problem ikke er blevet et hedt omdiskuteret emne i valgkampen og kun enkelte politikere har gjort det til genstand for populistisk polemik, er det nødvendigt at kaste et tilbageblik på protestbevægelsen, der satte sit præg på Israel sommeren 2011.
Da bevægelsen var på sit højdepunkt, gik omkring 400.000 mennesker på gaden i protest. Hvilket er et imponerende antal i et land med omkring 8,4 millioner indbyggere. Denne bevægelse for social retfærdighed blev båret af befolkningen og i stor udstrækning understøttet af medierne. Hvorfor løb den så ud i sandet og forsvandt? Hvorfor resulterede den ikke i andet end, at regeringen nedsatte en jammerlig økonomi-kommission, som ikke bevirkede noget som helst?
Svaret er: Fordi protestbevægelsen primært bestod af folk fra den borgerlige middel- klasse, som ikke var ude på grundlæggende systemforandringer. Det kapitalistiske system, som skabte de problemer, der frembragte masseprotesterne, måtte der ikke stilles spørgsmålstegn ved – hvorfor nu også det?
Det er jo netop dette borgerskabs eget system, som de protesterende ville give en fernis af social retfærdighed, uden at tage ordet kapitalisme i munden og samtidig gøre de, der tog dette ord i munden, tavse.
De besatte områder måtte der heller ikke sættes fokus på i protestbevægelsen, for det tema kunne jo splitte bevægelsen, kunne jo politisere den – kan man forestille sig det: Hundredetusinder på gaden, uden at det er politisk ?
At miseren kunne have noget at gøre med, at milliarder tilføres de israelske bosættelser på Vestbredden, kom de protesterende slet ikke i tanke om. Den som vågede at italesætte netop denne faktor, blev hurtigst muligt bragt til tavshed ved de officielle manifestationer.
Hvad der passede dengang, gør sig også gældende i den aktuelle valgkamp, hvor ingen har formået at forklare, hvorfor den skulle finde sted og slet ikke, hvad den skal bevirke." - Moshe Zuckermann
- Læs hele kommentaren på tysk i dagbladet Junge Welt, 17. marts 2015.
Mandatfordelingen ved det israelske valg 2015:
Af de ialt 120 parlamentspladser fik
- Likud-blokken (30),
- Zionistisk Union (24),
- Arabiske Liste (14),
- Det liberale ”Fremskridtsparti” (11),
- Centrumspartiet ”Kulanu” (10)
- Det nationalreligiøse bosætterparti ”Jødisk Hjem”(8),
- Det ultrareligiøse parti "Shas" (7),
- Partiet ”Den Forenede Tora-jødedom” (6),
- Det ultrahøjre parti ”Israel Beitenu” under ledelse af Avigdor Lieberman (6),
- Det socialliberale "Meretz" - tidl. venstresocialdemokratisk orienteret (4).
Valgdeltagelsen var på 71,8 procent af de 5,9 millioner valgberettigede.
Relateret
- modkraft-blog: Yonatan Ungermann Goldshtein: ”Israelere kræver forandring. Hvorfor kommer den ikke?”
- autonom infoservice: Interview med israelsk venstreradikal: ”Byg boliger– ikke bosættelser!“
- Demonstranter i Israel: ”Kom ned fra altanerne – tag del i regeringens fald”
Kommentar schreiben