Et INTERVIEW med Esben Bøgh Sørensen, aktivist i den nye studenter- bevægelse.
En ny basisdemokratisk studenterbevægelse under navnet ”Et andet universitet” er ved at tage form på flere af landets universiteter.
Med medievirksomme blokadeaktioner for- søger bevægelsen at mobilisere en modstand mod de nye erhversorienterede "reformer" som regeringen har pålagt universiteterne.
- ”Generelt er begge reformer et udtryk for udviklingen af universiteterne fra frie videns- institutioner til vidensfabrikker, hvis eneste formål er at producere vidensarbejdere til erhvervslivet. Dermed bliver erhvervslivets krav dominerende på universiteterne”
Interview
- Sofia / autonom infoservice: Hvem er ”Et andet universitet”? Hvordan og af hvem blev bevægelsen dannet?
Esben: Et andet universitet er en universitetspolitisk
bevægelse, der kæmper imod den stigende topstyring og ervhervsrettelse af universiteterne. Særligt har fokus været på de to seneste reformer, fremdriftsreformen og dimensioneringsplanerne.
- Bevægelsen blev startet af en gruppe studerende på Københavns Universitet i forbindelse med studenter- protesterne i 2013/14. Ønsket var at fortsætte disse protester og samtidig skabe et rum for en politisering af universitetet gennem aktioner, debatmøder etc.
- I Oktober 2014 spredte bevægelsen sig til Aarhus, og man koordinerede en samtidig blokade af rektoratet på Aarhus Universitet og ledelsen på institut for Medier, Erkendelse og Formidling på KU. Førstnævnte blokade og besættelse varede i 6 døgn inden den blev ryddet af politiet.
- Siden da er bevægelsen vokset til også RUC og Aalborg Universitet. Bevægelsen fungerer basisdemokratisk med stormøder som højeste myndighed. Det første landsdækkende stormøde blev holdt i marts 2015.
- I April indledte bevægelsen blokader på AU, KU og RUC, hvoraf førstnævnte blev ryddet af politiet inden for en time. Blokaden på RUC holdte i over en uge og blokaden på KU er stadigvæk i gang. I Aarhus valgte man at besætte den centrale vandrehal, hvorfra man afviklede en række politiske, faglige og sociale aktiviteter foruden en række aktioner.
- Sofia: I protesterer jo primært imod de nye tiltag som regeringen har pålagt universiteterne – ”fremdriftsreformen” og ”dimensioneringsreformen”. Hvordan mærkes konsekvenserne af Folketingets bestemmelser ude på universiteterne?
Esben: De to reformer er meget mærkbare på universiteterne, hvilket selvfølgelig også har været intentionen bag dem. Fremdriftsreformen betyder en række skærpelser over for de studerende således disse kommer hurtigere igennem studierne.
- Det betyder mindre mulighed for forlængelse, orlov, udskydelse af eksamener etc. For universitetet betyder det mere administration og for de ansatte mere arbejde. Dimensioneringsplanen indebærer en reduktion af studiepladser på en række særligt humanistiske studier på landets universiteter.
- Formålet er i højere grad at indrette universiteterne efter erhvervslivets kriterier for, hvilke studier der anses som relevante. Nogle studier bliver mere ramt end andre og enkelte bliver endda helt lukket. Det er betyder selvfølgelig at man også ødelægger en række faglige miljøer.
- Generelt er begge reformer et udtryk for udviklingen af universiteterne fra frie videns- institutioner til vidensfabrikker, hvis eneste formål er at producere vidensarbejdere til erhvervslivet. Dermed bliver erhvervslivets krav dominerende på universiteterne.
- Samtidig har denne udvikling betydet en direkte afskaffelse af demokratiet på universiteterne, hvilket endegyldigt blev vedtaget med universitetsloven fra 2003.
- I dag har vi altså en række topstyrede institutioner, hvis formål ikke er at skabe almennyttig og fri viden, men derimod profit- abel viden. Spørgsmålet er om vi over-
hovedet kan kalde disse institutioner ”universiteter”?
- Sofia: Jeres protester finder sted på flere af Danmarks universiteter: RUC, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Hvordan oplever I, at de forskellige universiteter forholder sig til jer, studerende såvel som ledelser?
Esben: Vi har oplevet en massiv opbak- ning fra studerende såvel som under- visere på alle landets universiteter. Det er svært at finde nogen, der ikke er enige i vores kritik og vores krav. På særligt KU og AU har vi til gengæld oplevet en slags dobbelttilgang fra ledelsens side. På den ene side vil de gerne imødekomme os og støtte op om vores krav til en vis grad, men er på den anden side ikke villige til at sætte handling bag ordene.
- Tværtimod har vi oplevet at blive ryddet af politiet op til flere gange på AU. Vi mener at tilstedeværelsen af politi på universiteterne i forbindelse med fredelige, legitime og nødvendige protester er stærkt kritisabel.
- Sofia: Hvad er ”et andet universitets” perspektiver for, i hvilken retning universitetet skal udvikles og hvad burde universitetets rolle i samfundet være efter jeres mening?
Esben: Et andet universitet kæmper for en række paroler vedtaget på vores lands- dækkende stormøde. De indebærer bl.a. et opgør med den eksterne topstyring af universiteterne såvel som topstyringen internt på universiteterne.
- Det vil også sige en demokratisering af den måde universiteterne fungerer på, hvor frie, demokratiske faglige fælles- skaber mellem studerende og ansatte skal træde i stedet for den udemokratiske magtstruktur, der i dag hersker på uni- versiteterne og som er en direkte afbildning af almindelig virksomhedsstruktur. Opgøret med erhvervsretningen og universiteternes omdannelse til vidensfabrikker er derfor også centralt.
- Vi mener at viden skal være fri og kritisk. Det vil sige at når vi engang får skabt frie og demokratiske universiteter skal disse være reelt frie af alle tænkelige herskende interesser, for derved at kunne forholde sig kritisk til dominerende magtstrukturer i samfundet.
- Sofia: Det står generelt set sløvt til med politisk organisering blandt de studerende på universiteterne, hvad skyldes det og hvordan kan det ændres?
Esben: En af de vigtigste opgaver for bevægelsen har været at genpolitisere uni- versiteterne. Før i tiden var der en stærk tradition for protest og politiske diskussioner, møder etc. på universiteterne. Denne tradition er desværre gået i glemslen samtidig med afdemokratiseringen og erhvervsretningen af universiteterne.
- Der findes formentlig mange årsager til denne afmatning i politisk organisering og det er svært at pege på nogle helt konkrete ting ud over den generelle udvikling på universiteterne og i samfundet.
- Sofia: Har du noget at tilføje?
Esben: Jeg vil til sidste opfordre alle landets studerende og ansatte til at organisere sig selv i protest imod reformerne og den generelle afvikling af universiteterne. Hvis vi står sammen kan vi tage magten og skabe frie og demokratiske universiteter!
- Tak for interviewet!
’Et andet universitet’ på facebook (- samtlige billeder er derfra).
__________________________________________________
- "Et andet universitet" inviterer til 1. maj på blokaden i København.
Kampen for universitetet, de faglige fællesskaber og muligheden for fri uddannelse, er et samfundsanliggende. Kom derfor og kæmp for universitetet på kampdagen!
Talere: Et andet universitet (Øvrige talere annonceres snarligst). Musik: Katalysator (Øvrige bands annonceres snarligst). Der vil desuden være morgenmad, samt øl og vand for en billig penge. Arrangementet afholdes på blokaden, med indgang fra Vor Frue Plads, kl. 9:45
- se facebook
Kommentar schreiben