De sociale bevægelsers parti Podemos (”Vi kan”) fik ved gårsdagens valg omkring 20,6 procent af stemmerne, svarende til 69 af de ialt 350 parlamentspladser. Podemos’s talsmand, den 37- årige Pablo Iglesias, udtalte : ”...valgresultaterne har efter flere årtier afsluttet to-parti-systemet i Spanien. Idag blev et nyt Spanien født”. Podemos’s succes i Spanien er først og fremmest resultat af den udbredte sociale modstand mod nedskæringer og fattigdom samt den post-frankistiske politiske elites korruption.
_______________________________
”De mest emancipatoriske reaktioner på den aktulle krise i det repræsentative politiske system finder altid sted, når almindelige mennesker dropper alle illusioner og organiserer sig i kampen for et behovsorienteret samfund” (ROAR Magazine)
Valgdeltagelsen ved søndagens parlamentsvalg var betydelig højere end ved forrige valg. Således gik 36 millioner stemmeberettigede til stemmeurnerne, hvilket svarer til 73,2 procent. Ved sidste parlamentsvalg i november 2011 var deltagelsen nede på 68,9 procent.
Vælgerne har tydeligvis straffet de to store partier, som indtil nu skiftevis har siddet på regeringsmagten:
* Det højrekonservative Folkeparti fik således 28,7 procent af stemmerne( 2011: 44,6 procent ), hvilket betyder 63 færre parlamentspladser.
* Det andet store parti – det social- demokratiske PSOE - fik 22,1 procent af stemmerne (2011: 28,8 procent). Dermed fik partiet det laveste stemmetal nogensinde, siden det borgerlige demokrati blev (re)etableret i 1977 efter Franco-diktaturets endeligt.
Podemos og de regionale venstrefløjspartiers sejrsgang
Med 20,6 procent af stemmerne har Podemos klart vundet over den neoliberale borgerbevægelse ”Ciudadanos" (”Borgere”), der på trods af mange mediers overvurderende prognoser fik 13,9 procent af stemmerne.
Venstrefløjslisten ’Izquierda Unida’ (”Forenet Venstre”), der er en alliance af forskellige traditionelle venstrefløjspartier, kandiderede under navnet ’Unidad Popular’ (”Forenet Folk”) og opnåede 3,7 procent af stemmerne, svarende til to parlamentspladser ( 2011: omkring 7 procent og 11 parlamentspladser).
- Pablo Iglesias (Podemos, Spain): The issue of the working class (med engelske undertekster):
Regionernes betydning
Regionerne indtager en vigtig rolle i Spaniens valgsystem og i fordelingen af parlamentspladserne. Regionalvalgene signalerer som regel politiske udviklings- tendenser, som også indvirker på den parlamentariske situation som helhed.
Catalonien
Således fik partiet ’Cataloniens Republikanske Venstre’ (ERC) 16 procent i regionen Catalonien, hvilket svarer til ni parlamentspladser. I Catalonien blev alliancelisten ’En Comu Podem’(”Fælles kan vi”) med 24,5 procent af stemmerne den stærkeste kraft. Deres 12 mandater blev i slutprognoserne regnet sammen med Podemos.
Valencia og Galicien
På samme måde som de ni parlamentsmandater fra venstrefløjslisten ”Compromis” i Valencia og de seks mandater fra ”En Marea” i Galicien. Her blev Podemos i forbund med regionalpartiet ’En Marea’ det andet stærkeste parti.
Baskerland
I Baskerlandet fik Podemos 25, 97 procent og blev dermed det stærkeste parti. Foran de konservative nationalister (EAJ-PNV) der fik 24,75 procent.
Den venstreorienterede baskiske koalition ’Eukasi Herrera Bildu’ (Eusko Alkartasuna, Sortu, Alternatiba) fik 2 parlamentsmandater (2011: 7 mandater).
Hvordan videre?
Det spanske parlament mødes den 13. januar 2016 til en konstituerende samling. Derefter må der maksimalt gå 60 dage, indtil regeringen dannes og en ny minister- præsident er valgt. Lykkes det ikke, bliver det udskrevet nyvalg. Noget som en del politiske kommentatorer i de spanske medier anser for at være en oplagt mulighed i den nuværende situation.
Således har ledelsen af det socialdemokratiske PSOE allerede i dag, dagen efter valget udtalt, at de ikke vil støtte en fortsættelse af den konservative regering. Den socialdemokratiske pressetalsmand understregede, at man har tænkt sig at stemme imod premierministeren Mariano Rajoy og imod Partido Popular regeringen.
Dermed er en konservativ mindretalsregering med accept/støtte af PSOE blevet usandsynligt. Ligesom en stor koalition mellem de to partier. Foreløbigt...
Alternativet kunne være en koalition mellem Socialdemokratiet og den parlamentar- iske venstrefløj bestående af Podemos, ’Unidad Popular’ og med regional støtte fra den catalanske ERC og det baskiske Bildu.Dette vil dog kræve en generel venstre- drejning af det nuværende socialdemokratiske PSOE.
Noget de fleste dog udelukker på forhånd, fordi PSOE har ført en decideret neo- liberalistisk kurs og fordi partiet har en fjendtlig holdning til de catalanske og baskiske selvstændighedskrav, som bla. har betydet at PSOE kategorisk afviser alle krav om lempelser/amnesti for de baskiske politiske fanger, mv.
(shaggie og al. / autonom infoservice)
Relateret
Films for Action:
autonom infoservice
Kommentar schreiben