Interview med den syriske journalist Zaina Erhaim (30) – kåret til årets journalist af ”Reporters without borders”.
” ... Det er Assad regimet, som er ansvarlig for langt de fleste døde. Det syriske ”Network for Human Rights” går ud fra, at 96 % af alle krigens dødsofre kan tilskrives regimets for- brydelser.
Og denne Assad bliver i Vesten nu anset for at være det mindste onde, den bedste løsning...! Jeg fatter det ikke. På grund af det aktuelle fokus på 'Islamisk Stat' har mange mistet blikket på menneskene og sammen- hængene i denne krig”.
_________________
Interview med Zaina Erhaim
- I Syrien har du i de senere år uddannet næsten 100 aktivist-journalister. Hvordan går det dem idag?
Zaina Erhaim: Nogle er blevet dræbt, andre bortført af ”Islamisk Stat” (IS). Enkelte er det lykkedes at komme ”illegalt” ind i EUropa. En del er stadig i Syrien, hvor de for- søger at overleve og berette om situationen.
- Du har sagt farvel til en fast stilling hos BBC for at vende tilbage til dit hjemland. Hvorfor ?
Zaina Erhaim: Fordi det er i Syrien, jeg hører hjemme. Dengang da jeg forlod Damaskus for at studere i London, sagde jeg til alle dem, der var mødt op i luft- havnen for at sige farvel, at jeg ville vende tilbage.
- De seneste to år er der stort set ingen vestlige journalister, der vover sig til Syrien. Hvilke konsekvenser har det for syriske journalister?
Zaina Erhaim: Allerede tilbage i 2012 da det var relativt let for internationale journalister at rejse til Syrien, var det først og fremmest de syriske aktivist journalister, der stod for den største del af reportagerne fra landet. Det er dem, som er den vigtigste kilde til informationer om krigen.
- Idag er deres arbejde blevet endnu sværere og de vestlige medier behandler konsekvent syriske journalister som usikre kilder, der ikke er pålidelige nok til, at man tager dem alvorligt. Det er sørgeligt, for det er disse mennesker, der de seneste 4 år har leveret informationer til den internationale offentlighed. (...)
- I den syriske befolkning er der derimod en udbredt accept af aktivist journalisternes arbejde. For folk ved jo, at uden disse reportager, ville der ikke trænge nogen inform- ationer ud af landet. Men de enkelte syrere kan naturligvis også fortælle deres egne historier.
- Her er der desværre en noget betænkelig trend, som gør sig gældende: Den slags beretninger er som regel fra fronten. Hvor mange døde, hvor mange bomber og så videre. Men de behandler ikke de kritiske temaer, som de civile i landet er konfront- eret med.
- Dit journalistiske arbejde er blevet kritiseret for at være for personligt. Hvordan omgås du med den journalistiske objektivitet og neutralitet?
Zaina Erhaim: Jeg sætter først og fremmest fokus på øjenvidneberetninger. Jeg har vundet en vis troværdighed og på den baggrund vil jeg hjælpe især dem der taler engelsk til at se det, jeg ser og høre det, jeg hører.
- En af grundene er, at man ikke kan forblive neutral, når dem der bliver dræbt, er dem du elsker. For internationale journalister er det svært at arbejde i sådan en horror, men når du selv kommer derfra og de mennesker, det drejer sig om er dine folk, så er det endnu sværere.
- For ca. fire år siden så jeg, hvordan mine venner blev behandlet under en demon- stration. Nogle af dem døde under tortur. Man kan ikke være neutral, når det drejer sig om en krigsforbryder. Jeg tror heller ikke, der er nogen vestlige journalister, der forholder sig neutralt, når det handler om IS.
- Objektivitet betyder at stå midt imellem to parter, men det betyder helt sikkert ikke at stå ved kanten og se på, mens en tyran myrder løs. Dette er ikke en politisk position, det er en menneskelig position. Jeg er journalist men jeg tager parti: For menneske- ligheden. (...)
- Hvad mener du om mediernes aktuelle beretninger om Syrien ?
Zaina Erhaim: Jeg synes, de er fordrejede. Der er ofte tale om to standarder. Man har fuldstændigt fokuseret på IS og ignorerer hovedproblemet og hovedårsagen til cvilbefolkningens lidelser: Assad og nu også Rusland. Det er Assad regimet, som er ansvarlig for langt de fleste døde.
- Det syriske ”Network for Human Rights” går ud fra, at 96 % af alle krigens dødsofre kan tilskrives regimets forbrydelser. Og denne Assad bliver i Vesten nu anset for at være det mindste onde, den bedste løsning...! Jeg fatter det ikke. På grund af det aktuelle fokus på IS har mange mistet blikket på menneskene og sammenhængene i denne krig.
- Før det engelske parlament stemte om luftangreb mod IS har nogle britiske medier som f.eks. The Guardian forsøgt at skabe gehør for de syriske stemmer, der oppo- nerede mod denne beslutning om luftbombardementer. Men det er åbenlyst for enhver, at disse stemmer ikke er blevet hørt.
- Du rejser for tiden rundt til prisuddelinger og konferencer i Vesten. Vil du tilbage til Syrien ?
Zaina Erhaim: Ja. Jeg kan ikke holde mig væk. Jeg forsøger at tilbringe mere tid udenfor Syrien, men jeg kan ikke beslutte mig for ikke at rejse tilbage. Jeg vil helt sikkert ikke søge om asyl i et af de lande, som jeg i øjeblikket har visa til.
- Næste år er jeg statsløs, fordi jeg ikke kan få et syrisk pas. Jeg har endda betalt flere tusind dollars for at få et, men regimet afviser at udstede et pas til mig. Jeg vil altså sidde fast mellem Syrien og Tyrkiet og ærlig talt bekymrer det mig ikke.
- Jeg glæder mig til, ikke at tage tilbage til Vesten. Dér er det svært for mig at høre disse mistroiske stemmer, at opleve denne behandling som potentiel terrorist, alene fordi jeg er syrer. Vi er ikke velkommen i nogen af de lande, der for tiden bombarderer Syrien.
- Og så disse dumme spørgsmål: Hvem er værst : Assad eller IS ? Et spørgsmål om man helst vil dø langsomt under tortur eller blive dræbt hurtigt .Det er os, som be- kæmper IS, det er os, som er i krig med dem på landjorden og det er os, som udgør flertallet af deres ofre. Mens man i Vesten behandler os som mistænkte.
- Hvordan ser du Syriens fremtid?
Zaina Erhaim: Jeg ser ingen.
- Og hvad med de konferencer, der knyttes så meget håb til ?
Zaina Erhaim: Jeg krydser fingre, men er holdt op med at håbe på noget positivt. Situationen bliver kun værre og værre, især takket være Rusland.
_______________________________________
(Interviewet er oprindeligt blevet offentliggjort i det tyske dagblad "taz- Die Tageszeitung", d. 29. december 2015. Oversat og forkortet af ikh./ autonom infoservice).
Zaina Erhaim (30) arbejder som projektkoordinator for ”Institute of War and Peace Reporting” og som freelance journalist. Dette år vandt hun den prestigefyldte "Peter-Mackler-pris" for sine modige reportager.
* Se Zaina Erhaim’s twitter * Se film fra prisuddelingen
Organisationen ”Reports without borders” udnævnte hende til ”Årets journalist”.
______
Relateret
autonom infoservice:
- Syrien: En Aktivist fra byen Kafranbel beretter om de russiske bombetogter
- Syrien: Ayham Ahmad – historien om en palæstinensisk pianist
- Interview: Venstrefløjsmodstand mod Assad-regimet
(Med danske undertekster):
Kommentar schreiben