-
Den 23. Februar 1982 stemmer inuiterne Grønland / Kalaallit Nunaat ud af EF
(EU).
Da unge grønlændere i 1970’erne gik på gaden for at kræve løsrivelse fra Danmark, leverede det venstreradikale rockband Sumé protestens
soundtrack.
Sumé blev dannet af fem unge grønlandske musikere i København. Stedet unge inuiter måtte rejse til for at kunne studere eller få en anden
uddannelse.
Det danske kolonistyre havde på dette tidspunkt ikke andre kvalifikationsmuligheder at tilbyde Grønlands indfødte
befolkning.
Kolonien skulle levere råstoffer til Danmark. Inuit folket havde de danske myndigheder derimod yderst ringe interesse for....
(Forstør ved at klikke på billedet)
Dokumentarfilmen “SUME - MUMISITSINERUP NIPAA” (Sumé - lyden af en revolution), fortæller den grønlandske musikgruppe SUMÉs historie.
(Links til samtlige dele af filmen på YouTube i forlængelse af artiklen).
- I Grønlands skoler undervistes kun på den danske kolonimagts sprog
På en lille græsplæne, omgivet af træhuse i mange farver og i baggrunden en kæmpe gletscher, står fem unge musikere fra rockbandet Sumé. De spiller melodisk rockmusik, sangene er på inuitsprog.
Filmens billeder har ridser, er stedsevis uskarpe og overbelyste. I starten af 1970´erne blev private film- optagelser stadigvæk lavet med små super 8-mm kameraer...
Sumé blev dannet af fem unge grønlandske musikere i starten af 1970’erne i København. ”På mange måder føltes det ligesom om Grønland
stadig væk var en koloni”, siger Malik Høegh, sanger og tekstforfatter i Sumé.
" Mange folk mente sågar, at det grønlandske sprog
langsomt ville uddø. Jeg tror, at vores undervisning vist var den eneste, der blev holdt på grønlandsk”, husker trommeslageren Hjalmar Dahl. Bassisten Emil Larsen pointerede, at
”hvis du ville uddanne dig til noget, måtte du først lære det danske sprog”.
Mellem britiske ”Procol Harum” og tyske ”Ton Steine Scherben”
Sumé betyder på inuit-sprog ”hvor“. Bandets debut-album med titlen ”Sumut” (”hvorhen”) blev til i 1973. Nogle sange lyder som det britiske rockband ”Procol Harum”, andre snarere som det legandariske venstreradikale tyske rockband ”Ton Steine Scherben”.
Selvom Sumé sang på grønlandsk, dyrkede gruppen ingen traditions- pleje. Sangene handlede ifølge
Malik Høegh ”om nationale, sociale og politiske spørgsmål”.
I et interview med Malik i dansk TV i 1973 sagde han blandt andet:
” Inuiternes land blev i de forgangne århundreder koloniseret af kapitalistiske vesteuropæiske interessegrupper. I modsætning til den private markedsøkonomiske profitorientering
havde Inuit-folket en traditionel økonomisk omfordelingspraksis. Her blev samtlige goder – fra fiske til hvalfangster - fordelt til alle beboere i bygden.”
Siden 1953 er Grønland ikke længere officielt en koloni, men en oversøisk landskreds af Danmark med nogle kommunale enheder. Det såkaldte inuit-landsråd havde dengang kun en rådgivende funktion, samtlige afgørelser blev truffet i Grønlandsministeriet i København. Grønland er omkring halvt så stort som det samlede EU.
- Befolkningstætheden er dog kun ringere i Antarktis. Grønland har omkring 56.000 indbyggere, som lever i kystbyerne og i en del mindre bygder, der før i tiden kun havde ringe kontakt med hinanden:
______________________________
Forlaget Demos udgav Sumés første album
Den postkoloniale Danmark skabte selv forudsætningerne for fremkomsten af en grønlandsk befrielsesbevægelse. Blandt de omkring 6000 unge inuiter, som tog til København for at få sig en uddannelse, opstod der samfundskritiske grupper.
I den grønlandske studenterforening diskuterede man landets sociale problemer, afhængigheden af Danmark, mv. og organiserede protestaktioner, der krævede Grønlands uafhængighed og basis- demokratisk selvstyre. Sumé plejede at spille ved disse demonstrationer.
Sumé optog sit første album i København.
Den danske anti-imperialistiske forening Demos stod for udgivelsen af Sumés album og bandets første store optræden var på Roskilde-festivalen.
”Sumé – The Sound of a Revolution” er baseret på reportager og interviews, som filmens 43-årige instruktør Inuk Silis Høegh har
lavet med bandets medlemmer i 2012. Han har benyttet sig af det omfattende arkivmateriale fra Danmarks Radio. Bandets mest kendte sange blev fint integreret i handlingen.
Sangen ”Drankeren” handler om den udbredte alkoholisme i Grønland: ”Han lever kun for det/skønt han ikke har råd til det/og han må låne penge alle vegne/han lever kun for alkoholen”. I sangen "Aasarisseruttoraa“ (Højsommer) er der mere optimistiske udsagn: „Det bliver varmere/ det bliver bedre, jeg ved det“.
- Løsrivelsesproces med klimaskadelige og systembevarende præmisser
Dokumentationen slutter med kravene om selvstyre og kulturel autonomi. Den post- koloniale danske stat bestemmer stadig væk Grønlands sikkerheds – og udenrigspolitik.
Det socialdemokratisk orienterede parti Siumut (Fremad) og det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit (Inuiternes fællesskab)
– der opstod i
1970‘ erne i kølvandet af den socialistisk orienterede uafhængighedsbevægelse - konkurrerer med hinanden om fremtidsperspektiver for Grønland.
Dog bevæger begge sig indenfor det
kapitalistiske verdensmarkeds rammer:
Mens Siumut - uden hensyntagen til faren for uran – og radioaktivitets udslip - har solgt koncessioner til internationale mine selskaber, har Inuit Ataqatigiit tildelt
internationale energikoncerner koncessioner for olieudvinding i Grønlands farvand uden at indkalkulere riscisien for oileforureningen af havet.
Ved hjælp af disse økonomiske indtægter håber partierne på sigt at kunne blive økonomisk og dermed politisk uafhængig af den danske stat. (ikh. , al. / autonom infoservice. Artiklen er skrevet i 2016, ajourført i 2023)
________________________________________________
Doku-filmen SUME - MUMISITSINERUP NIPAA (SUMÉ - LYDEN AF EN REVOLUTION)
- Sumé – koncert d. 6. juli 2012
På vej til Qullissat hvor Sumé skulle spille i anledning af 40 året for nedlæggelsen af byen, gav orkestret koncert i Ilulissat hallen d. 6. juli 2012.
Sume er: Malik Høegh, Per Berthelsen, Hans Fleischer, Hjalmar Dahl, Emil Larsen, Hans Frederik Olsen, Sakiu Nielsen og Titken Jakobsen
