Frankrigs venstrefløj atter i offensiven – på gaden

Med Hollande-regeringens nye kapitalvenlige lovinitiativ bristede ethvert håb om, at socialdemokraterne vil indfri deres tidligere valgløfter.

I protest imod de planlagte forringelser har flere hundrede demonstranter siden torsdagens store demoer hver nat holdt Paris’s centrale ’Place de la République' besat. ”Nuit debout” (Rejs jer op om natten ) er sloganet for den spontant opståede bevægelse.

  • Det er ikke uden grund, at magthaverne er nervøse – i 1986, 1994, 1995 og 2006 forhindrede ungdomsrevolter sammen med fagforeninger skiftende regeringers omfangsrige nedskæringsprojekter...
 ”Nuit debout” - Assembly på  Place de la Republique i det centrale Paris
”Nuit debout” - Assembly på Place de la Republique i det centrale Paris
  • "Metrostationen ’Republique’  spærret på grund af sociale bevægelsers protester”

Protesterne imod regeringen rakte i torsdags, den 31. marts langt ud over venstrefløjens traditionelle miljø og fagforeninger. Omkring en million mennesker i 266 byer sluttede op omkring venstrefløjens opråb til protest.

Allerede tidligt om morgenen, før den centrale demo i Paris med over 80.000 deltagere, blev det bekendtgjort i samtlige af byens metro-stationer, at ”Stationen ’Republique’  indtil 18-tiden ville være spærret på grund af sociale bevægelsers protester”.

 

(Forstør ved at klikke på billedet) :

  • En ny bevægelse tager form

I protest imod de planlagte forringelser i lønarbejdernes rettigheder har flere hundrede demonstranter siden torsdagens store demonstrationer hver nat holdt Paris’s centrale ’Place de la République' besat. 

________________________

Den eneste regel: basisdemokrati 

Hver aften finder forsamlinger sted. Her bliver fremført og diskuteret krav, perspektiver, alternativer og metoder. Der dannes udvalg for specifikke temaer og resultaterne indbringes i de store forsamlinger. Den eneste regel er basisdemokrati. Ved enhver given lejlighed bliver der stemt om tingene med håndsoprækning. 

På pladsen er der blevet rejst såvel en store tribune som nogle telte. Mellem træerne har demonstranter spændt pressenninger ud, hvorpå der står ”Nuit debout” (Rejs jer op om natten ). Sloganet for den spontant opståede bevægelse. Dens aktivister sammenligner de aktuelle protester i Frankrig med den globale antikapitalistiske modstandsalliance ’Occupy’ og med bevægelsen af ’Indignados’ i Madrid, der opstod omkring 2011 i kølvandet af den spanske regerings nedskæringspolitik.

I de sociale netværk opstilles under sloganet #Nuitdebout foruden en afvisning af Hollande-regeringens arbejdsmarkedsudspil en del andre politiske og sociale krav.  

            _______________________________

  • Hollande-regeringens nye arbejdsmarkedsreform "Loi Khomri", navngivet efter arbejdsministeren Myriam El Khomri, blev vedtaget sidste torsdag, den 31. marts, går ud på følgende:

* Opblødning af den hidtidige lovfæstede 35-timers uge: Virksomhedsledelsen og de ansatte skal kunne forhandle om udvidelsen af specifikke arbejdstider - der kan udvides med op til 46 timer om ugen. Dog begrænset til 12 uger om året. Samtidigt vil løntillægget for overarbejde begrænses fra 25 procent til 10 procent.

* Nye regler for fyringer: Arbejdsgiverne får ret til at foretage fyringer, når virksomhedsejeren kan dokumentere en omsætningsstagnation i fire kvartaler i træk, eller fremlægger en omstruktureringsplan mhp. forøgelse af konkurrencedueligheden. Dette skal i fremtiden forhindre de hidtidige mange domme fra arbejdsrettens side om uretsmæssige fyringer.

* Arbejdstidforlængelse specielt for unge: Længere arbejdstid for ikke myndige lærlinge fra 8 til 10 timer om dagen, uden forudgående tilladelse fra den statslige arbejdsinspektions side. Dette vakte så meget vrede blandt unge, at regeringen har trukket denne del af den nye arbejdslovbestemmelse tilbage.

Det franske parlament (Nationalforsamlingen) vil den 3. maj 2016 stemme om regeringens arbejdsmarkedsreform "Loi Khomri". Fagforeningerne og de sociale bevægelser vil indtil da forsøge at få regeringen til at trække samtlige af disse forringelser tilbage.

  • Sociale bevægelser og fagbevægelsen i offensiven
Første protester og generalstrejke d 6.  marts 2016
Første protester og generalstrejke d 6. marts 2016

Allerede i starten af marts demonstrerede faglige medlemmer imod Hollande-regeringens arbejds-markeds”reform”. Således gik over en halv million på gaden. Flankeret af en del lokale strejker.Nogle uger efter , den 31. marts kulminerede protesterne med op til en million demonstranter. Strejker ved statsbanerne SNCF og Paris’s bustransport sørgede for massive forstyrrelser i såvel den lokale som regionale trafik. På grund af strejker blandt flypersonalet måtte en masse flyforbindelser aflyses. Over 50 gymnasier gik i strejke eller blev blokeret alene i Paris.

De venstreradikales blok i demonstrationerne blev i flere byer målrettet angrebet af de paramilitære politistyrker CRS (Compagnies Républicaines de Sécurité), hvorpå det kom til timelange konfrontationer. 

Den venstreradikale blok i Paris
Den venstreradikale blok i Paris

  • 50 procent af Frankrigs befolkning støtter protesten

Ifølge dagbladet ”Liberation” skulle præsident Hollande fornyligt i en mindre kreds af rådgivere have ytret , at ”man ved aldrig, hvad der reelt kommer ud af reformerne”. Han sagde det nok med henblik på de sidste 30 års erfaringer med den sociale revolte på gaden.

I såvel 1986, 1994, 1995 og så sent som i 2006 forhindrede ungdomsrevolter sammen med fagforeninger de skiftende regeringers omfangsrige nedskærings-projekter. Ifølge nye franske meningsmålinger har protesterne opbakning fra omkring 50 procent af  befolkningen og kun 25 procent ytrer sig afvisende.

(julie, ikh, al. / autonom infoservice)

 

Relateret

* Indymedia.de : "Neue Arbeitsrechts-„Reform“ & Widerstände" , Bernard Schmid berichtet aus Frankreich am 4. April 2016