Valg i Spanien: Ny venstrefløjsalliance spås over 25 procent af stemmerne

Pablo Iglesias (Podemos) og Alberto Garzón (IU)
Pablo Iglesias (Podemos) og Alberto Garzón (IU)

Den 26. juni 2016 er der udskrevet  parlamentsvalg i Spanien.

I et forsøg på at styrke venstrefløjen har bevægelsespartiet Podemos ("Vi kan") og venstrefløjsalliancen Izquierda Unida - IU (Det forenede Venstre) dannet en fælles liste.

Den nye valgalliance kan ifølge aktuelle meningsmålinger blive den anden stærkeste kraft i det spanske parlament.  

  • Podemos – stærkeste kraft i Katalonien, tredjestørste i det spanske parlament

Ved sidste parlamentsvalg den 20. december 2015 fik Podemos sammen med regionale alliancer * i alt 5,18 millioner stemmer, svarende til 69 parlamentsmedlemmer.

Det forenede Venstre (IU) fik lidt over 900.000 stemmer, svarende til to parlamentarikere. Dengang fik det socialdemokratiske PSOE en anelse flere stemmer end Podemos: 5,5 millioner stemmer. Ministerpræsident Mariano Rajoy’s Folkeparti forblev med 28,7 procent af stemmerne den stærkeste parlamentariske kraft, men tabte samtidig dets tidligere absolutte flertal. Da samtlige forsøg på at danne en regering, der kunne overleve den første afstemning mislykkedes, blev der udskrevet nyvalg til den 26. juni 2016.

____________

* “En Comú Podem“ ("I fællesskab kan vi") i Catalonien - en valgalliance mellem ”En Comú”-initiativet fra Barcelonas nyvalgte borgermester Ada Colau, Det Forenede og Alternative Venstre (EUiA), Podemos og det Venstre-Grønne Initiativ for Katalonien (ICV). Denne valgalliance blev i Katalonien den stærkeste kraft med 25 procent af stemmerne .

  • Den nye alliance – Podemos & Izquierda Unida (IU)  

Mens det venstresocialistiske IU blev dannet i 1986 af forskellige venstrefløjs- størrelser, dog med tydelig dominans af det eurokommunistiske parti PCE, så opstod Podemos af bevægelseskampene omkring 2011.

Podemos udsprang først og fremmest af Indignados – bevægelsen ("De oprørte") og af forskellige anarkistisk inspirerede basisgrupper, som protesterede imod regeringens nedskæringspolitik ved at besætte centrale pladser i talrige spanske byer.

Ifølge aktuelle meningsmålinger kan venstrefløjsalliancen mellem Podemos og Izquierda Unida få op til 25,2 procent af stemmerne. 4 procent mere end det neoliberale socialdemokratiske PSOE.

Ifølge en anden aktuel meningsmåling, foretaget af eldiario.es vil højrefløjen heller ikke ved valget d. 26. juni opnå et flertal: Det konservative 'Folkeparti' (PP) står således til 29 procent og det højreliberale parti 'Ciudadanos' (”Borgere”) til 15 procent

af stemmerne.

  • I mandags, d. 9. maj 2016, dukkede en video op på facebook, som visualiserer ønsket om den fælles venstrefløjsvalgalliance, idet filmen slutter med en symbolsk omfavnelse mellem Alberto Garzón fra IU (han er også medlem af det spanske kommunistparti PCE) og Podemos’s talsmand Pablo Iglesias: 
  • Indbyrdes uenigheder

Både Podemos og Izquierda Unida betoner ifølge online- portalen eldiario.es, at de to partier vil føre en uafhængig valgkamp. IUs medlemmer må acceptere, at Podemos er langt den større part i alliancen og at IUs topkandidat Alberto Garzón figurerer på plads nr. fem i den prioriterede fællesliste, samt at partiet kun vil få 1/6 af de valgte parlamentarikere. Dog formodentlig flere end IU fik ved sidste valg, da de opstillede alene.

I aftes (11. maj) afsluttedes medlems- afstemningen i de to partier om det foreliggende fælles valgrundlag.  Formodentlig har debatten især indenfor IU været noget kontroversiel, da tre centrale krav fra Izquierda Unida ikke er medtaget i fælleslistens valgprogram. Det drejer sig om følgende: 1). Afskaffelse af monarkiet 2). Nationalisering af energikoncerner og 3). Udtræden af NATO-alliancen.

Alligevel opfordrer de fleste organisationer indenfor IU-alliancen (deriblandt PCE) at stemme for en fælles valgalliance med Podemos. 

  • Regeringskoalition med socialdemokratiet?

Spørgsmålet om en evt. fælles regeringskoalition med det socialdemokratiske PSOE er omstridt i både Podemos og Izquierda Unida. Socialdemokratiet er ansvarlig for mange af de omfattende nedskæringer i den sociale sektor, samtidig med at en del af partiets funktionærer er/har været anklaget i forbindelse med en række korruptionsskandaler.

Mange medlemmer tror ikke på PSOEs valgslogan ”Forandringens parti”. Dertil har partiet ført en alt for massiv neoliberalistisk politik.

(shaggie og al. / autonom infoservice)