Brasilien - OL 2016: Den anden side af medaljerne

Tusinder protesterede mod legene mens den olympiske ild blev båret gennem Rio de Janeiro.
Tusinder protesterede mod legene mens den olympiske ild blev båret gennem Rio de Janeiro.

Fredag d. 5. august 2016 starter de 31. olympiske sommerlege i Rio de Janeiro.

I et interview fortæller Julia Bustamente om protesterne mod tvangsforflytninger, prisstigninger og politivold i Brasiliens metropoler. Hun er medlem af ”Comitê Populares da Copa e Olympiadas” - en borgerkomité dannet af lokale sociale bevægelser og bydelsorganisationer.

  • "Velkommen til helvede!” - Et par facts om OL 2016 i Rio de Janeiro
  • Brasilien – hvorhen? - en aktuel situationsrapport

Politiet i Rio de Janeiro bruger peberspray og knipler mod demonstranter den 2. august, hvor tusinder protesterede mod legene mens den olympiske ild blev båret gennem byen:

(Forstør ved at klikke på billedet):

 

_______________

”Velkommen til helvede!” - Et par facts om OL 2016 i Rio de Janeiro

 

OL-arealet er 200.000 kvm. Der er tilmeldt 17.950 sportsfolk fra 206 lande. Det anslås, at Brasilien bruger omkring 80 milliarder kroner på OL , hvor af ca. 58 procent er kapital investeringer. 88.000 ekstra politi - og militærfolk er udstationeret i Rio.

(Forstør ved at klikke på billedet):

Ved ankomsten til den internationale lufthavn i Rio de Janeiro bliver de besøgende mødt af strejkende fagforeningsmedlemmer fra brandvæsenet og politiet. Mange af dem strejker, da de - ligesom mange andre ansatte i den offentlige sektor - ikke har fået udbetalt deres løn i flere måneder. 

De strejkende fremviser bannere med tekster som: ”Velkommen til helvede!” og ”Den som kommer til Rio, vil ikke være sikker” : 

Et par dage før OL-start tyder alt på, at antallet af udenlandske besøgende til OL bliver væsentlig lavere end forventet. Der er solgt i alt 4,3 millioner entrébilletter. 23 procent af disse er solgt til udlandet, skønt forventningen var 30 procent solgte billetter til udlandet. Det er især den ringe efterspørgsel fra lande som USA, Frankrig og Japan, som volder OLs funktionærer problemer.

Et flertal af Brasiliens ellers sportbegejstrede befolkning er ifølge aktuelle menings- målinger ligeglade med sommerolympiaden. Et aktivt mindretal – især blandt de fattige brasilianere - er imod OL på grund af de enorme offentlige investeringer og tvangsforflytninger af tusindvis af mennesker . Sidst men ikke mindst kan OL-begejstrede fattige slet ikke betale de dyre entrébilletter til de olympiske lege.  

 

________________

Brasilien – hvorhen?

Da Brasilien i efteråret 2009 fik tildelt OL 2016, boomede landets økonomi. Den venstresocialdemokratiske regering under ledelse af fagforeningsmanden Luiz Inácio Lula da Silva (”Lula”) gennemførte et socialprogram, der løftede omkring 30 millioner brasilianere ud af fattigdom og analfabetisme.

Idag er landet i økonomisk og politisk krise. Den politiske elite fra det regerende Partido dos Trabalhadores - PT (Arbejdernes Parti) og fra stort set samtlige partier på højrefløjen er dybt involveret i kæmpe korruptionsskandaler, der bla. handler om privat berigelse fra div. storprojekter og fra den halvstatslige oliekoncern Petrobras.

      __________________________

Flere politikere, ledende offentligt ansatte og erhvervsfolk er blevet anholdt og fængslet

Således forsvandt omkring 300 millioner kroner ifm. med bygningen af Belo Monte- vanddæmningen. 22 milliarder kroner (!) blev omdirigeret fra oliekoncernen Petrobas til private lommer og til PT-regeringens årsbudget. Flere politikere, ledende offentligt ansatte og erhvervsfolk er blevet anholdt og fængslet ifm. korruptionssagerne. De afventer nu deres retsprocesser. 

Den omstridte Belo Monte - vanddæmning
Den omstridte Belo Monte - vanddæmning

________________________

Kun 20 procent af Brasiliens befolkning ønsker at den midlertidigt afsatte Dilma Rousseff vender tilbage som præsident

I 2010 overtog Dilma Rousseff den magtfulde præsidentpost efter Lula  (se billede tv.).  

Dilma Rousseff *, der under Brasiliens militærdiktatur kæmpede i en marxistisk byguerilla, bliver mistænkt for at have kendskab til nogle af disse korruptions- sager. Dette resulterede i, at et knebent flertal i senatet afsatte Dilma Rousseff midlertidigt fra hendes post, mens der føres en indledende rigsretssag mod hende. ( Selve rigsretssag føres i Senatet under ledelse af landets øverste dommer og varer cirka en uge. Den endelige afgørelse træffes af Senatet. Det krævet to tredjedeles flertal, det vil sige mindst 54 senatorer, for at afsætte præsidenten). 

Ifølge forskellige meningsmålinger ønsker kun 20 procent af de adspurgte, at Dilma Rousseff vender tilbage som præsident. Hendes borgerlige konkurrenter omkring den midlertidigt indsatte præsident Michel Temer fra det neoliberale parti Partido do Movimento Democrático Brasileiro - PMDP ( Den brasilianske demokratiske bevægelses parti) får endnu langt mindre opbakning...

Brasiliens bruttonationalprodukt, der under den globale finanskrise i 2009/10 opnåede en sensationel vækstrate på 7,7 procent, er styrtdykket i 2015 til minus 3,8 procent. Arbejdsløsheden er hastigt stigende og ligger aktuelt på 11,1 millioner, svarende til 10,9 procent. (2014: 6,5 procent).

Ifølge prognoserne vil omkring 2 millioner arbejdsløse i løbet af 2016 miste deres arbejdsløshedsunderstøttelse. Tilsvarende stiger skuffelsen og håbløsheden, men også vrede breder sig i store dele af befolkningen.

(autonom infoservice)

__________________________

* Se artiklen på autonom infoservice: Brasiliens nye præsident: ”Vi må bryde tavshedens mure omkring de blytunge år”  

 

__________

INTERVIEW

med Julia Bustamente

 

  • Hvordan har de sportslige mega-events i de seneste ti år forandret Brasilien?

Julia B.: I takt med bygningen af de store sportstadioner - som ikke er til nogen verdens nytte efter begivenhederne er slut – er masser af mennesker blevet tvangs- forflyttet. Livet i Rio de Janeiro bliver hele tiden dyrere og byen bliver stadig mere opsplittet – socialt og rumligt.

- Militærpolitiet og militærenheder kontrollerer konstant beboerne i de mange favelas (slumområder) og i de andre fattige bydele. Dette resulterer i en militarisering af hverdagslivet. Næsten hver dag er der personer, som bliver dræbt af politiet.

- For det meste drejer det sig om unge, sorte mennesker fra de fattige bydele, men stadig oftere sker det også, at aktivister fra de sociale bevægelser bliver ofre for politiet. Ved vores demonstrationer anvender de som regel massive mængder af tåregas, peberspray og knipler. Dette har ført til en atmosfære af angst og til en indskrænkning af ytringsfriheden.

(Forstør ved at klikke på billedet):

- I Brasilien findes der ca. 1000 Favelas/slumkvarterer med i alt omkring 11 millioner beboere -

  • I en undersøgelsesrapport om disse forhold, som du har været med til at skrive, er der også et kapitel om kvindernes situation. Hvordan ser den ud?

Julia B.: Kvinder er særlig ramt af fattigdom, for eksempel når fødevarer konstant bliver dyrere og huslejerne eller billetpriserne i den offentlige trafik stiger. Kvinderne arbejder også gennemgående under dårligere betingelser og er i krisetider mere ramt af arbejdsløshed. Skønt der er opstået mange nye jobs omkring De Olympiske Lege, for der er for det meste tale om prekære, de-regulerede arbejdsforhold.

- Også myndighedernes brud på menneskerettigheder, som aktuelt sætter præg på folks hverdag, har en større indflydelse på dem, som er mest undertrykt i samfundet – nemlig kvinderne i de fattige bydele.

Feministisk demo mod vold mod kvinder d. 27. maj 2016 i Rio
Feministisk demo mod vold mod kvinder d. 27. maj 2016 i Rio

- I vores rapport viser vi for eksempel, hvordan reklamerne for de store sport events instrumentaliserer kvinder på yderst sexistisk manér. Brasilien er et land, hvor vold mod kvinder er meget udbredt. Vi vil dog ikke kun tematisere de negative virkninger , men også vise, at der samtidig findes en stadigt voksende feministisk bevægelse. 

- Fagbevægelsen i Brasilien er meget macho-agtig og mandsdomineret, men når det drejer sig om kampen for jord eller om boligproblemer, så er der mange stærke kvinder blandt aktivisterne i de sociale bevægelser: Kvinder der har mistet deres huse, kvinder hvis sønner er blevet dræbt af politiet, kvinder der klarer sig som gadesælgere og derfor har solide erfaringer med politivold, kvinder som trods graviditet og børn ikke er bange for at engagere sig for deres rettigheder.

  • Der, hvor favela’en Vila Autódromo i det vestlige Rio de Janeiro ligger, bygges Olympiaparken med sportsanlæg, mediecentre og central infopoint. Men beboerne gør modstand. Vila Autódromo er blevet et vigtigt sted for modstanden mod de igangværende tvangsforflytninger

Julia B.: Mange familier bliver fordrevet fra deres hjem uden officiel begrundelse, selvom de egentlig er blevet lovet, at de kan forblive i deres huse. Vila Autódromo er et af mange eksempler på tvangsforflytninger i Rio de Janeiro.

___________________________________

"Hun blev sat ud af huset, hun mistede alle sine ejendele og huset blev jordet af en bulldozer"

- Der er flere eksempler på, hvordan især kvinder i fællesskab kæmper for deres rettigheder:  

I marts 2016, på kvindernes internationale kampdag, blev huset tilhørende Maria da Penha - en fremtrædende aktivist i vores bevægelse i Vila Autódromo – klokken seks om morgenen omringet af politiet. Hun blev sat ud af huset, hun mistede alle sine ejendele og huset blev jordet af en bulldozer. Vi forsøgte at stoppe nedrivningen, men uden succes. Hendes familie har fundet midlertidigt ly i den lokale kirke, indtil hun har fundet et andet sted at bo.

- Samme dag afholdt vi en stor demonstration i Rio, hvor episoden blev omtalt og senere diskuterede vi, hvordan vi fremover kan styrke modstandsbevægelsen og særlig kvindernes kamp.


  • Hvad skal der gøres for at forbedre situationen her og nu?

Julia B.: Vi kræver, at regeringen omgående stopper de før nævnte brud på menneskerettighederne, at de lytter til befolkningen og at forandringer i byerne ikke sker hen over hovedet på befolkningen.

- Når det bliver besluttet at arrangere en større sportsevent skal befolkningen være en integreret del af de løbende afgørelser og beslutninger. For når det internationale mediefokus ikke længere er rettet mod Rio, så er beboerne stadig væk her.

- Byen skal indrettes til dem, der bor og arbejder her. I øjeblikket sker der ekstremt mange forandringer, der udelukkende er rettet mod OL-legene, som knap nok varer tre uger... 

(Forstør ved at klikke på billedet):

  • Hvad kunne Den Internationale Olympiske Komité (IOC) gøre anderledes?

Julia B.: Så snart der er underskrevet en kontrakt mellem IOC og det udvalgte OL-land, er begge instanser ansvarlige for det videre forløb. Der er tale om en klar afstukket arbejdsdeling. Derfor skulle der også være forpligtende standarder, som gæstelandet skal opfylde for at få lov til at afvikle sporteventen.

- Højeste prioritet må være overholdelse af menneskerettighederne. Det vil sige, at det lige nu er bydende nødvendigt, at IOC presser på for at standse de igang- værende brud på menneskerettigheder i Rio – og at sådan noget fremover bliver forhindret ved de kommende OL-lege, hvorend de måtte finde sted.  

_______________________________________

  • Interviewet er oprindelig bragt i print- udgaven af det østrigske feministiske tidsskrift ”Frauen* Solidarität”, nr. 2/2016 (* står for lesbiske / bisexuelle / inter-sexuelle / bøsser / transer).  Oversat af ikh./autonom infoservice. Indledning står for autonom infoservices regning.

Julia Bustamente er økonom fra ” Instituto Politicas Alternativas para o Cone Sul” – PACS, der beskæftiger sig med offentlige udgifter ifm. store sportsbegivenheder, med kvinde – og børnerettigheder og alternative socio-økonomiske modeller – hinsides kapitalistiske rentabilitetskriterier. Hun deltager derudover aktivt i de sociale bevægelsers protester og er organiseret i ”Comitê Populares da Copa e Olympiadas”.

  • Hør interviewet på Women on Air ( på engelsk – med tysk intro)   
Guanabara Bay
Guanabara Bay

På dansk

autonom infoservice:

- et INTERVIEW med folk fra redaktionen af det situationistiske tidsskrift SINAL de MENOS (”Minustegnet”) fra Sao Paulo.