”Kurderne vil ikke stiltiende se til”

Den 1. november er det ”World Kobane Day”. Denne dag fejres den succesfulde befrielse af den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien, d 27. januar 2015.

I anledning af dagen bringer vi et interview med den kurdiske venstrefløjsaktivist Feleknas Uca. Hun fortæller om Tyrkiets krig mod de progressive kræfter i Syrien og nødvendigheden af international solidaritet.

  • ”Når de kurdiske bosættelser i Rovaja bliver beskudt, så vil vi naturligvis forsvare kurderne. Angrebet på Rojavas revolution er et angreb på alle kurdere i hele verden. Den europæiske venstrefløj må gøre det til sin sag, tydeliggøre dens positioner ift. Erdogan-regimet og støtte kurdernes forsvar af deres demokratiske strukturer ...” 

___________

Interview med Feleknas Uca

Feleknas Uca er parlamentsmedlem for det kurdiske parti HDP (Folkeslagenes Demokratisk Parti). Mod hende og de andre HDP-parlamentarikere kører for tiden en disciplinærsag om ophævelse af den parlamentariske immunitet på grund af angivelig ”propaganda for det forbudte ’Kurdiske Arbejderparti’ – PKK.  

 

  • For knap en uge siden marcherede tyrkisk militær og deres allierede islamistiske kamptropper ind i Syrien. I følge tyrkiske statsmedier har operation ”Eufrat-skjold” til formål at fordrive ”terroristiske grupper” og forhindre en ny bølge af flygtninge. Hvordan vurderer du den tyrkiske stats fremfærd de seneste dage?

Feleknas Uca: Den tyrkiske stat siger, de vil bekæmpe IS i Nordsyrien. Men hvorfor har de ventet over tre år med det? Kurderne har i den periode kæmpet mod IS med de mest simple våben. De har befriet tusindvis af civile og det har kostet livet for mange kurdiske kæmpere – kvindelige såvel som mandlige.

- Efter ugers kampe i Kobane var der kun en eller to vejstrækninger tilbage at befri - og først da begyndte den aktuelle koalition at tage kampen op mod IS. Så har kæmperne fra SDF, koalitionen af kurdiske og arabiske kræfter, kæmpet om Minbic (Manbij) i 72 dage og til sidst befriet byen. 

- Nu marcherer Tyrkiet så ind i Dsharabulus klokken fire om morgenen og har efter få timer byen under sin kontrol - uden overhovedet at have kæmpet mod IS.

- På billeder og videos i de sociale medier kan man se tropperne, der står på den tyrkiske side: Mange bærer sorte T-shirts med IS-symbolet på; andre viser den højre pege-finger – den jihadistiske hilsen. Det er ret så påfaldende. 

                         ______________________________________

16. august 2016: Byen Minbic (Manbij) – befriet af de kurdiske militser YPJ og YPG sammen med det kurdisk-arabiske SDF (Syrian Democratic Forces). Hundredevis af civile reddet  (Forstør ved at klikke på billedet):  

16. august 2016:   ”Alle skal vide, at vi befrier ikke for at besætte, men for at bevare stedets essens, natur og indbyggere, uanset deres etniske baggrund eller skæbne”
16. august 2016: ”Alle skal vide, at vi befrier ikke for at besætte, men for at bevare stedets essens, natur og indbyggere, uanset deres etniske baggrund eller skæbne”
  • YPG - De Kurdiske Folkeforsvars Enheder
  • YPJKvindernes forsvarsenheder som er en del af YPG
  • SDF - Den multietniske militæralliance "Syrian Democratic Forces" . SDF, der består af kurdere, sunnitiske arabere, assyriske kristne og turkmenere, inkl. grupper fra ”Den Frie Syriske Hær” (FSA) 
  • Hvorfor marcherer Tyrkiet ind netop nu?

Feleknas Uca: En ting er klart: IS er ikke målet for indmarchen. Minbic (Manbij) blev befriet, og SDF gør sig klar til at befri resten af regionen fra IS. Dette forsøger man nu at forhindre. Med indmarchen vil Tyrkiet forhindre sammenslutningen af de frie kantoner Afrin og Kobane.

20. august 2016:  Kurdiske styrker i Sehba området, Rojava
20. august 2016: Kurdiske styrker i Sehba området, Rojava

- Det er altså først og fremmest revolutionen i Rojava der angribes . Fordi kurderne er blevet Mellemøstens håb, bekæmper Tyrkiet kurdernes konføderale og demokratiske system i Syrien. Marchen skal derudover aflede fra andre politiske udviklinger.

- Tre timer før anslaget mod et kurdisk bryllup i Gaziantep den 20. august har PKK offentliggjort en erklæring om løsning af det kurdiske spørgs- mål i Tyrkiet. En historisk erklæring der skulle drive fredsprocessen fremad. Før anslaget i Ankara i oktober offentliggjordes en erklæring fra KCK ( Forbundet af kurdiske fællesskaber), hvori der var tale om våbenhvile .

- Hvis den tyrkiske regering ville, så kunne den bane vejen for en fredelig løsning. Men det taler de ikke om. I stedet for besætter de et andet land. Tyrkiet vil altså ikke finde en løsning, men derimod forstærke konflikten. Desværre har de succes med det: Der går ikke en eneste dag, hvor der ikke er mennesker, som omkommer.

                                   _________________________________

Det syriske Assad regime angreb civile kurdere med mortergranater og luft- bombardementer i Heseke, Rojava. Mange civile dræbte og sårede  (Forstør ved at klikke på billedet): 

  • Det ser ud til, at der om den tyrkiske regering danner sig en ny anti-kurdisk entente, der rækker fra Assads regering i Syrien til Iran og Rusland og tilmed indbefatter USA og den tyske regering. Hvilken rolle spiller de?

Feleknas Uca: Det er et angreb på den syriske stats suverænitet, men de euro- pæiske stater, Rusland, USA og Nato tier. Tyrkiet kan i dag stort set tillade sig alt uden at blive stillet til regnskab.

- I det tyrkiske parlament var militærslaget ikke på dagsordenen, i HDP er vi ikke blevet informeret om det. Indmarchen i Syrien har også til formål at forandre den demografiske sammensætning i de kurdiske regioner og drive befolkningen fra hinanden.

- I byerne Silopi, Cizre og Nusaybin ved grænsen til Rojava har den tyrkiske regering udstedt udgangsforbud samt belejret byerne og tvunget folk på flugt for at ødelægge forbindelserne mellem kurdere på begge sider af grænsen. Dette forsøg på at sprede kurderne i regionen er ikke ny. 1923 delte Lausanne-traktaten Kurdistan op i fire dele(billede nedenfor).

- De vestlige lande deltog i den plan. Næsten 100 år senere vil vestlige stater og Rusland trække grænserne op på ny og opdele områderne imellem sig. Det har naturligvis også økonomiske grunde, for Kurdistan er rig på olie. Men der er også mere strategiske nyorienteringer, som viser sig .

- Efter min mening vil Tyrkiet – udenfor Nato og EU – udvikle en fælles politisk kurs med Assad og Rusland. Samtidig intensiveres kontakterne til Qatar og Saudi-Arabien – stater der har støttet IS, også finansielt.

  • USA har nu stillet sig på den tyrkiske regerings side og opfordret de kurdiske kæmpere til at trække sig tilbage og dermed forlade befriede områder. Hvordan ser du på den aktuelle situation i Rojava ?

Feleknas Uca: Indtil for en uge siden, var kurderne heltene. De er de eneste, der kontinuerligt har kæmpet mod IS. Nu er de trængt op i et hjørne og man forsøger at presse dem til at trække sig tilbage over floden Eufrat. Det er ikke acceptabelt. Kurderne må forholde sig til dette kursskifte og finde en ny strategi.  

Kurdiske folkeforsvarsmilitser YPG og YPJ den 20. august 2016  i Heseké
Kurdiske folkeforsvarsmilitser YPG og YPJ den 20. august 2016 i Heseké
  • Tyrkiet angriber projektet Rojava og faren for nye militære interventioner i Tyrkiet vokser. Hvordan agerer den tyrkiske stat i Nordkurdistan – for eksempel her i Amed, som byen Diyarbakir hedder på kurdisk?

Feleknas Uca: I Sur, i centrum af Amed, blev de militære overgreb standset, men der er stadig politikontroller overalt og pansrede politikøretøjer behersker gaderne. Ganske vist er udgangsforbuddene officielt ophævet , men i praksis er der ingen, som kommer i de ødelagte dele af byen.

- Næsten alle tilgange er afspærret med betonmure. Andre dele af det samfunds- mæssige leben er også indskrænket. Mistænkte kan pga. undtagelsestilstanden fængsles op til 30 dage uden anklage.

- Den 16. august blev Özgür Gündem, en kurdisk dagsavis, forbudt for 51. gang i avisens historie. Den eneste kurdisk sproglige dagsavis Azadiya Welat er også udsat for massiv repression.

- En razzia i avisens kontorer i Diyarbakir endte med, at 27 personer blev varetægts-fængslet. For et par dage siden har vi i Amed afholdt en offentlig pressekonference om de jesidiske flygtninges helbredstilstand. - De nægtes til dels livsvigtige behandlinger på tyrkiske hospitaler, fordi de fore- trækker de kurdisk forvaltede dele af flygtningelejrene. På grund af undtagelses- tilstanden måtte denne pressekonference kun finde sted i et lukket rum. Foran bygningen, hvor pressekonferencen fandt sted, var der ikke kun udstationeret politifolk – også vandkanoner var kørt i stilling.

- Repressionen i Amed sker i forlængelse af overgrebene på HDP og partiets medlemmer, ophævelse af immuniteten for parlamentsmedlemmer, fængslingen af journalister og akademikere der taler fredens sag – og så videre. Målet med den nuværende repression er at smadre de sidste rester af en kritisk offentlighed, at indgyde angst og forhindre, at folk gør modstand.

- Samtidigt er det også et symptom på ,at de eksisterende demokratiske strukturer i Rojava sætter den tyrkiske regering i en presset situation. Hver gang kurderne har tilføjet Islamisk Stat et nederlag, tiltog undertrykkelsen fra den tyrkiske stats side.

  • Hvad kan den europæiske venstrefløj gøre? 

Feleknas Uca: Det som venstrefløjen må spørge sig selv er ganske enkelt: Hvor står jeg, hvem støtter jeg? De europæiske stater har indtil nu ladet kurderne i stikken. Særligt i forhold til Kobane.

Jeg har for nyligt været dér og har med egne øjne set, hvordan Tyrkiet forsøger at forhindre genopbygningen. Hele byen er blevet ødelagt og man lader ikke hjælpen komme ind til området: Ingen byggematerialer, ingen fødevarer.

- Tyrkiet nægter således også menneskene i Kobane enhver medicinsk hjælp, mens der samtidigt i de statslige sygehuse i Reyhanli, Sanliurfa eller Gaziantep - bliver behandlet sårede folk fra IS-militserne.

- Men når de kurdiske bosættelser i Rovaja bliver beskudt, så vil vi naturligvis forsvare kurderne. Angrebet på Rojavas revolution er et angreb på alle kurdere i hele verden. De vil ikke passivt se til. Den europæiske venstrefløj må gøre det til sin sag, tydeliggøre dens positioner ift. Erdogan-regimet og støtte kurdernes forsvar af deres demokratiske strukturer.

(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske dagblad ”Junge Welt” (printudgave) , 1. september 2016 , oversat og let redigeret af folk fra autonom infoservice)  

Links

 HDP, twitter in english

Relateret

Pelle Dragsted interviewer Macer Gifford, som har kæmpet mod Islamisk Stat i Syrien. (I de her dage besøger han Enhedslisten for at fortælle om situationen) Se på facebook

_________ 

autonom infoservice:

* Syriens Demokratiske Styrker: ”Først IS, derefter Assad-regimet !”  

* ”EU har solgt kurdernes sag”

* Kurdiske kvinder i væbnet kamp – en reportage