BZ-bevægelsen for 30 år siden: ”Hvor vi kæmper er der liv!”

I anledning af 30-året for rydningen af det besatte hus Ryesgade 58 på Østerbro – og Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen, der udkommer den 4. oktober, bringer vi brudstykker af bevægelsens overordnede historie. Som vi selv som autonome var aktive deltagere i.

I en efterfølgende artikel vil vi anmelde Peter Øvigs 600 siders bog og supplere og kommentere den med nogle af vores egne historier om denne turbulente tid.   

  • BZ - bevægelsens historie og sociale bevægelseskampe i Danmark
  • Nogle autonome gruppers historie 
  • PS. Noter om konflikten mellem autonome og bz-kredse
  • Banneret med parolen ”Væk med lortesystemet! For et selvbestemt liv!” stammer oprindeligt fra den autonome, rådssocialistiske gruppe ”Autonome Revolutionære”. Den blev lavet til solidaritets - og støttedemoen for Ryes- gade, og efter barrikaderne var oprettet, blev den placeret der, hvor man kan se den på billedet ovenfor.

”Væk med lortesystemet! For et selvbestemt liv!” - Sådan lød en parole under vores store BZ-oprør i september 1986. Det kunne måske være sagt mere elegant....” . Således skrev initiativtagerne i invitationen til festen og demoen, der fandt sted den 10.september 2016. (Se her på facebook ).

 

____________

Konturerne af BZ-bevægelsen og den autonome modstands historie i Danmark

BZ-bevægelsens og den autonome modstandshistorie i Danmark tager sit udgangs-punkt i begyndelsen af 1980'erne, hvor der opstod en hel række aktivistmiljøer, som udviklede sig på grundlag af forskellige aktuelle samfundsmæssige polariseringer.

Nørrebros Beboeraktion organiserer beboerfester og demoer imod socialdemokratiets byfornyelsesplaner
Nørrebros Beboeraktion organiserer beboerfester og demoer imod socialdemokratiets byfornyelsesplaner
  • De vigtigste var:

- Kampen mod den socialdemokratisk ledede omstrukturering (gentrificering) af de større byers arbejderkvartérer , specielt brokvarterene i København.
- Kampen mod arbejdsgivernes og regeringens krisepolitik på arbejds- pladserne.

De politiske magthaveres, dvs. Socialdemokratiets og dets skiftende politiske alliancepartneres mål med denne omstrukturering af de større byers arbejderkvartérer var først og fremmest at udskifte de oprindelige beboerne med lave indkomster langt under gennemsnittet med et højere mellemlag, der kunne tilføre kommunen større skatteindtægter.

Med de forestående saneringer ville de socialdemokratiske strateger samtidig udtynde og sprede den potentielle modstand, som gennem tiderne altid har været en torn i øjet på magthaverne.

  • Kampen om BYGGEREN
Politiets første rydningsforsøg af "BYGGEREN", den 22. april 1980
Politiets første rydningsforsøg af "BYGGEREN", den 22. april 1980

Dette førte til en del kampe i boligkvartererne. De kendeste eksempler på sådanne kampe var konfrontationerne omkring nedlæggelsen af børnehaven i Todesgade - og kampen om byggelegepladsen «Byggeren» i Stengade, begge på Nørrebro.

Især den sidste begivenhed førte til store gadekampe mellem politiet og aktivister og store dele af det indre Nørrebros beboere. I løbet af en hel uges kampe blev omkring 200 mennesker anholdt og 36 varetægtsfængslet.

Politiet etablerede under disse konfrontationer en undtagelsestilstandslignende situation mellem Skt. Hans Torv og området omkring Blågårds Plads: I en bekendtgørelse udstedte politiledelsen et generelt demoforbud og et forsamlingsforbud for mere end tre personer ad gangen.  

(Forstør ved at klikke på billedet): 

I perioden efter konfrontationerne omkring "Byggeren" opstod der en lang række aktivistiske beboerkomitéer med mangfoldige aktiviteter. (se også autonom infoservice: SLAGET OM BYGGEREN april / maj 1980 )


  • De første husbesættelser

I kølvandet af disse mobiliseringer og kampe gennemførtes de første husbesættelsesaktioner.

BZ-happening på Rådhuspladsen
BZ-happening på Rådhuspladsen

Initiativet blev taget fra venstre- orienterede ungdomsgrupper – især trotskisterne (Revolutionære Socialisters Forbund - RSF og Socialistisk Ungdomsforbund - SUF) spillede i starten en vis rolle.
Politiet svarede massivt og brutalt på de første – mere symbolske – husbesættelser ( "Brødfabrikken Rutana" og "Schønning og Arvé" ). I takt med flere husbesættelser udvikledes langsomt en aktivistisk, basisorienteret og partiuafhængig ungdomssubkultur, som blev starten på det senere BZ-miljø.

BZ-bevægelsen bliver dominerende i den sociale modstand

Den københavnske BZ-bevægelses historie er en meget broget historie.
Mens BZ-bevægelsens fysiske rammer var de besatte huses miljøer, udvikledes der efter en kortere omflakkende og kaotisk tilblivelsesperiode hurtigt et hav af udenomsparlamentariske aktiviteter i opposition til den herskende samfunds- orden. 


  • Nogle af de BZ'atte huse nævnt i flæng: Abel Cathrine, Ungdomshuset, Allotria, Ryesgade, Sorte Hest, Mekanisk Musik Museum, Baldersgade,...

For overblikkets skyld kan BZ-bevægelsens udvikling inddeles i 3 hovedetapper:

1. Tilblivelsesfasen med husbesættelser og spontane happenings i og omkring ungdomskulturen.

  • 2. Efter stabilisering af de forskellige BZ-husmiljøer udvikles social-revolutionære aktiviteter - f.eks "Sorte Klat" og "Kulørte Klat" – aktionerne. Dele af BZ-bevægelsen deltager i tag-selv-aktioner og i solidaritetsaktiviteter med strejkende arbejdere.
  • 3. En større gruppe BZ-aktivister deltager i internationale solidaritets-aktiviteter fortrinsvis med andre BZ-miljøer i Vesteuropa - især med de besatte huse i Hafenstrasse i Hamburg (billede tv.) og i Berlin.

Solidariteten med Nicaragua og senere med befrielseskampen i El Salvador er på dette tidspunkt blandt de internationale mærkesager for mange i  BZ-miljøet.
I denne periode starter BZ-kredse bladet Fingeren. (Forstør ved at klikke på billedet): 

  • Oprustningen af  statens repressionsapparat
Politiraid på bz-huset Sorte Hest
Politiraid på bz-huset Sorte Hest

Den synligt voksende modstand fik også i Danmark de politiske magthavere til at opruste deres repressionsapparat. Ingredienserne i repressionen mod modstanden var:  Anvendelse af ny, moderne overvågningsteknologi, stress-ningen af aktivistmiljøet ved at gennemføre hyppige ransagelser og anholdelser (for det meste uden dommerkendelse). Det skete såvel omkring de besatte huse som i aktivisternes øvrige boliger og kollektiver. Hertil kom mediernes desinformationskampagner og diverse PET-aktiviteter mod aktivisterne.

 

__________________

Kampen om det BZ’atte hus i Ryesgade 58 på Østerbro. Kbh.

 


De forladte barrikader på Ryesgade
De forladte barrikader på Ryesgade

Efter en strategisk bestemt frivillig  rømning af det besatte hus i Ryesgade, september 1986 – som inden da i over en uge var blevet militant forsvaret mod politiets talrige forsøg på at storme det – fokuserede BZ-bevægelsen mere på den antiimperialistiske kamp.

Central var især kampen mod Shell, fordi koncernen spillede en vigtig økonomisk rolle for Sydafrikas racistiske apartheidregime. Stor betydning fik også de mange aktiviteter mod staten Israels undertrykkelse af palæstinenserne under indtryk af palæstinensernes opstand, intifadaen, der startede i 1987. (se også autonom infoservice: Et tilbageblik: ”Når jeg ser en Shelltank brænde ....” )

  • BZ-feminister "Valkyrierne"

Noget senere opstod der sideløbende hermed internationalistiske kampagner mod EU, BZ-kvinder dannede "Valkyrierne" og udviklede sammen med autonome kvinder udenfor husene, en række selvstændige aktiviteter mod kvinde-undertrykkelsen. Ligeledes blev der udviklet solidaritetsaktiviteter med de revolutionære fanger fra den tyske byguerillabevægelse.

  • Ny grupper dannes udfra den nedadgående BZ-bevægelse

I slutningen af 1980'erne og i starten af 1990'erne overtog en ny generation den nedadgående BZ-bevægelse. I denne periode mistede BZ-bevægelsen sine sidste besatte bastioner (Sorte Hest og Mekanisk Musik Museum på Vesterbro), mens Baldersgade og Ungdomshuset blev legaliseret.

Militant forsvar af bz-husene Mekanisk Musik Museum og Sorte Hest
Militant forsvar af bz-husene Mekanisk Musik Museum og Sorte Hest
  • I kølvandet heraf opstod der et hav af grupper ud fra det tidligere BZ-miljø - deriblandt "Den Røde Bande", "Kollektiv for Kommunisme", "Autonome kommunister", "Unge mod Apartheid", bladgruppen omkring "Ravage", etc. De allerfleste af disse grupper faldt hurtigt fra hinanden igen.

De eneste miljøer som udviklede en længerevarende kontinuitet var Anti-repressionsgruppen i Demos, den politisk autonome gruppe Autonomt Info med et blad af samme navn , og et mere aktionistisk miljø, som senere dannede grundlag for Antifascistisk Aktion (AFA).

I 1991 dannedes den autonomt orienterede feministiske gruppe Revolutionære Feminister (som i november 1994 var initiativtager til dannelsen af  Feministisk Aktion ), og en økologisk orienteret autonom gruppe: Byøkologisk Aktion (BAK), som ganske vist kun eksisterede en kortere periode.  

  • Aktuelle links

BZ BOG - FÆLLESMØDE  på facebook

('lukket gruppe')

BZ: Et familiedrama - en kommentar af Rene K. på modkraft

 


'Autonome Revolutionære'
& 'Autonomi-kollektivet'

_____________

En autonom, rådssocialistisk gruppes historie i DK

     Klassekampen fra neden

Den anden vigtige søjle i de samfundsmæssige brydninger i starten af 1980' erne var klassekonfrontationerne. Strejke- og blokadekampe var arbejdernes og aktivisternes reaktion på arbejdsgivernes rationaliserings- og investeringspolitik, der resulterede i omfattende fyringer og varslede den teknologiske omstrukturering af dele af produktionsapparatet.

Det førte til en hel del militante arbejder-kampe, som ignorerede de fagretslige regler. Denne modstand blev bekæmpet af den samlede socialdemokratiske regering under Anker Jørgensen sammen med arbejds-givere og statens politi- og justitsapparat.

Den mest markante arbejdskamp i denne periode var havnearbejdernes kamp i 1983 (billede tv.) 
Efter langvarige konfrontationer med politiet, som var ledsaget af politikernes og mediernes hetz, gennemførte regeringen et politisk indgreb mod strejkekampen. Samtidig blev nogle af dens aktivister kriminaliseret og fængslet.

__________________________

" Også BZ-aktivister og autonome var at finde på barrikaderne i disse arbejderkampe ..."  

  • Generalstrejken i påsken 1985

Den latente utilfredshed og den politiske opposition på arbejdspladserne var rettet både mod arbejdsgivernes rationaliseringer og lønpolitik og mod den socialdemokratiske fagforeningsledelses manglende aktivitet.

Denne opposition kulminerede i den store generalstrejke i påsken 1985 med omkring 150.000 demonstranter alene i København. Mange af de sociale bevægelsers aktivister deltog aktivt i disse demoer og blokadeaktioner. Også BZ-aktivister og autonome var at finde på barrikaderne i disse arbejderkampe. 

Påskestrejke-manifestation foran Christiansborg i 1985
Påskestrejke-manifestation foran Christiansborg i 1985
  • Vesttysklandskomitéen - forløber for den første autonome organisering i DK.

I løbet af 80'erne blev modstanden aktionsmæssigt mere militant og politisk mere internationalt orienteret. I denne situation dannede nogle aktivister 'Vesttysklands- komitéen' som senere udviklede sig til den første autonome gruppe i Danmark.

  • København, forår 1983. Solidaritetsdemo med det autonome tyske tidsskrift "Radikal", organiseret af Vesttysklandskomitéen i samarbejde med bz-kredse:

Vesttysklandskomitéens funktion var først og fremmest at skabe offentlighed omkring repressionen i Vesttyskland: Dvs. den vesttyske stats repression og overvågning af den udenomsparlamentariske venstrefløj.
Denne vesttyske praksis blev senere en hjørnesten i EU's sikkerhedspolitik omkring registrering af mistænkte personer (deriblandt venstreradikale aktivister), Schengen-aftalen, Trevi og Europol-projektet.
Vesttysklandskomitéen arbejdede med at formidle erfaringerne fra modstanden i Vest-tyskland til de respektive bevægelser i Danmark og indledte konkrete informations - og solidaritetskampagner med de revolutionære fanger i Tyskland.

  • RAF-advokaten Pieter Bakker-Schut i København

Vesttysklandskomitéen arrangerede bl.a. et offentligt møde med advokaten Pieter Bakker-Schut, der fungerede som forsvarsadvokat for en del politiske fanger fra byguerillagruppen Rote Armee Fraktion (RAF) og fra den social-revolutionære modstand.
Over 300 mennesker mødte op i beboerhuset på Blågårds Plads for at diskutere de revolutionære fangers situation. (Se også baggrundsartiklen om RAFs historie, skrevet af nogle autonome: "Rote Armee Fraktion - Den vesttyske byguerillagruppes historie" 1970 - 1998 ).

Vesttysklandskomitéen organiserede derudover danske aktivisters deltagelse i autonome demoer mod atomkraftværket i Brokdorf i 1981 og 1986 med op til 100.000 demonstranter fra den revolutionære venstrefløj.   (Forstør ved at klikke på billedet): 

- Senere deltog autonome aktivister fra  bl.a. Danmark i en international demo mod IVF i Berlin i 1988 (se billede nedenfor), samt i forskellige demoer mod NATO's nye krigsstrategi, imod den udemokratiske indlempelse af DDR i Vesttysklands stats-strukturer, i internationale autonome modstandskongresser i Berlin, etc.

Billede tv.: International demo mod IVF i Berlin 1988 med op til 14.000 autonome i en blok af 80.000 demonstranter * Billede th.: Det autonome 14-dags magasin Interim , grundlagt under anti IVF protesterne i Berlin 1988

  • Venstrefløjspartiernes krise

Kun et lille mindretal af aktivister fra venstrefløjspartierne deltog aktivt i de nye sociale bevægelsers aktiviteter. Perioden sidst i 80'erne var præget af, at størstedelen af venstrefløjens hidtidige aktivist basis langsomt blev passiv og på vidt forskellige måder blev integreret i de forskellige samfundssektorer. Frafaldet af tidl. aktivister kulminerede i begyndelsen af 90'erne i forbindelse med sammenbruddet af Østeuropas bureaukratisk deformerede overgangssamfund og indledningen til neoliberalismens ideologiske triumftog.  

  • Gruppen Autonome Revolutionære

Vesttysklandskomitéen omdannede sig omkring 1986 til en politisk autonom og antiimperialistisk gruppe: Autonome Revolutionære - det senere Autonomi-kollektiv. Gruppen var den første politisk autonome gruppe i Danmark, som tog udgangspunkt i opbygningen af et internationalt agerende modstandsnetværk imod dannelsen af den fælles vesteuropæiske imperialistiske EF blok - det militært-industrielt dominerede EU, som vi kender det i dag.

  • Antiimperialistisk front – koncept for Vesteuropa

Autonome Revolutionære opfattede sig som del af den autonome fløj i Vesteuropa, der forsøgte at forbinde de militante basiskampe med den væbnede modstand i de vest-europæiske metropoler.

I forlængelse heraf mødtes et par tusinde aktivister fra den autonome og antiimperialist-iske strømning i Frankfurt i 1986 for at diskutere en fælles platform mellem den legale militante modstand og de væbnede grupper.
Fra Danmark deltog omkring 40 aktivister, heriblandt en del folk fra BZ-bevægelsen. Af forskellige grunde lykkedes det ikke at forbinde de to modstandsniveauer med en fælles overordnet strategi.

  • Solidaritetsarrangement med Palæstina i Ungdomshuset

I perioden op til 90'erne koncentrerede Autonome Revolutionære sine aktiviteter omkring solidariteten med palæstinensernes Intifada. F.eks. gennemførtes en længerevarende boykot kampagne mod israelsk frugt samt et større offentligt internationalt infomøde med omkring 400 deltagere.

Autonom boykottaktion ved en Shell tank
Autonom boykottaktion ved en Shell tank

Der udvikledes forskellige aktiviteter og aktioner mod gen- og reproduktionsteknologien og gruppen tog initiativ til at udvikle diskursen og informationen om den militante og væbnede strategi i de imperialistiske metropoler.

Ofte skete det i tæt samarbejde med bl.a. folk og grupper fra BZ-miljøet.
(Se en konkret beskrivelse herom: "Ungdomshuset og de autonome - et historisk tilbageblik" ).

I 1988 startede Autonome Revolutionære desuden udgivelsen af tidsskriftet Autonomi og i en periode en lokal omfordelings-  avis: Vesterbro Posten på Vesterbro, hvor de fleste af gruppens aktivister boede. 
(Forstør ved at klikke på billedet): 

  • Vores autonome teatergruppe optræder i bz-caféen ved Sorte Hest
  • Efter politiet og den socialdemokratiske regering kom i forklaringsproblemer ifm. nedskydningen af vrede demonstranter på Nørrebro, den 18. maj 1993,  fokuserede nogle borgerlige medier bl.a. på offentlig kendte medlemmer af "Autonome Revolutionære" (se billede nedenfor). Journalisten Lars Villemoes hjemmestrikkede således en historie i Weekend Avisen' (28.maj 1993), der baserer på tidsskrifter og litteratur, som solgtes i bogcaféen Zapata, Blågårds Plads 12 på Nørrebro i København.     
  • Bruddet mellem BZ og gruppen Autonome Revolutionære

Efter 1987 blev det stadig mere vanskeligt at udvikle samarbejdet mellem Autonome
Revolutionære og det efterhånden ret fraktionerede BZ-miljø. Miljøet var på dette tidspunkt præget af interne opgør, skiftende grundstemninger, indbyrdes konkurrence-forhold mellem de BZ'atte huse, mellem de dominerende grupper og personer som agerede udfra informelle, uigennemskuelige beslutningsstrukturer.

Efter en række politiske og personlige uoverensstemmelser med nogle kredse i BZ-miljøet, tog disse initiativ til en boykot af kredsen i og omkring Autonome Revolutionære.(>> se Note herom).
Dette var muligt, da Autonome Revolutionære på dette tidspunkt ikke længere orienterede sig mod BZ-bevægelsen og derfor ikke havde forbindelse til den nye generation af aktivister, der langsomt dukkede op efter Ryesgade.

BZ-miljøet blev i denne tid omformet til en subkultur, med et eget indre liv præget af stærke lokale hierarkier, hvilket umuliggjorde et ligeværdigt og kontinuerligt  samarbejde med dette miljø.

På trods af boykotten har forbindelsen mellem autonome aktivister indenfor BZ og aktivister omkring Autonome Revolutionære aldrig været helt brudt. Ikke mindst pga. den lange politiske og personlige fælles historie. Den proklamerede boykot blev i al ubemærkethed atter ophævet i 1991 - på et tidspunkt hvor initiativtagerne til disse intriger ikke længere spillede nogen afgørende rolle i de autonome sammenhænge.  

  • Autonomi-kollektivet

I begyndelsen af 90'erne ændrede Autonome Revolutionære navn til Autonomi-kollektivet og omdannede i løbet af tiden sine strukturer til et løsere politisk autonomt netværk. 

  • Nogle af aktiviteterne fra miljøet omkring Autonomi-kollektivet
    (Forstør ved at klikke på billedet): 

"Gadens Parlament"

I samme periode i starten af 1990´erne opstod der desuden et fælles aktionsforum mellem forskellige grupper og miljøer omkring "Gadens Parlament".
Udgangspunkt var København og der var relativt stærke afdelinger i Slagelse og Svendborg. Den mest markante aktion fra "Gadens Parlament" i København var tag-selv-aktioner i to store supermarkeder med efterfølgende fordeling af goderne til byens fattige (gamle mennesker og studerende).

Politiets amokløb i maj 1993

Den 18. maj 1993 var en vigtig dato for modstandens historie i 90'erne. Magthaverne gennemførte på udemokratisk vis et omvalg for at få tilslutning til deres planer om at indlemme Danmark yderligere i EU-projektet. Efter at en folkeafstemning i 1992 havde vist et klart Nej til disse planer, formåede magthaverne i 1993 at få det omgjort til et svagt flertal for de samme planer.

På Nørrebro i København - hvor EU-modstanden er meget stærk - udløste valg-resultatet stor vrede. Der blev bygget nogle mindre barrikader på Nørrebrogade for symbolsk at markere Nørrebro som EU-fri zone. Politiet reagerede ved at fremprovokere gadekamp. Mange – især unge – deltog i den efterfølgende konfrontation med politiet.

Medierne betegnede alt for generaliserende demonstranterne som "autonome". Under konfrontationerne skød politiet fuldstændigt vilkårligt med over 100 skud direkte mod demonstranterne. "Kun" 11 demonstranter blev såret, og mirakuløst blev ingen dræbt trods kugleregnen.

Mange deltog i den efterfølgende protestdemonstration mod politiets brutalitet og de socialdemokratiske magthaveres ligegyldighed overfor deres egen lovgivning. De efterfølgende officielle «undersøgelser» af politiets fremfærd anskueliggør politiets status som en "stat-i-staten".

  • En foreløbig epilog

Midt i 90'erne dannedes - som udløber af den autonome bevægelse - den socialistisk-spontaneistiske ungdomsorganisation "Rebel" med en løs tilknytning til den nydannede Enhedsliste. Senere blev Rebel omformet til en mere traditionel ungdomsorganisation - til SUF.  
Fra det parti-uafhængige aktivistiske ungdomsmiljø opstod tidsskriftet Propaganda, der betegnede sig selv som et autonomt tidsskrift. Næsten på samme tid dannes der  autonome, anti-imperialistiske feministiske grupper i Kvindehuset i Gothersgade, Kbh., som knytter an til den autonome kamptradition med aktioner, demoer og radikale diskurser. I nullerne går også disse autonome sammenhænge i opløsning.

____________

I dag er den autonome bevægelse i Danmark politisk stort set ikke-eksisterende. Den er blevet afløst af en ungdomssubkultur. I disse år kommer den næsten usynlige mod-stand fra neden kun til udtryk i skiftende enkeltsagsaktiviteter, der oftest kun  reagerer på magthavernes neoliberalistiske forsøg på at nedlægge alt, der ikke har markedsværdi og som evt. kunne blive spirer til fremtidens nye revolutionære modstand.

Nyere organisatoriske ansatser er: Libertære Socialister (der imidlertidig har opløst sig igen) og Venstreradikal Organisering (ligeledes opløst)

____________

( Artiklen er et uddrag af Den autonome bevægelse i Vesteuropa og justeret til lejligheden. Skrevet af folk fra 'Autonomi-kollektivet' (senere har nogle derfra dannet mediekollektivet Autonom Infoservice. Artiklen er i dens første udgave offentliggjort i "Leksikon for det 21. århundrede"  forår 2001).   

Baggrundsnote

  • PS.
    Noter om konflikten mellem autonome og bz-kredse

I Fingeren nr. 20 / marts – april 1988 er der offentliggjort den boykoterklæring (1), som gik ud på at personificere vores gruppe med en enkelt person, skønt boykotten ramte hele gruppen. På denne måde overtages den borgerlige hierarkiske tænkning, der har til formål at udviske enhver skygge af basisdemokratiske alternativer.
Det overordnede mantra var,  at personen /gruppen aldrig har haft noget som helst at gøre med det daværende bz-miljø. Intet er mere misvisende.
_________________________

Et par eksempler på, at det modsatte var tilfældet:  

* Flere bz’ere har i tidens løb selv været aktive i autonome sammenhænge med ”personen”. Nogle har i perioder sågar boet i samme kollektiv eller var/er venner med den udskammede ”person”.
* De første reelle kontakter med såvel bz-bevægelsen i Berlin som bz’ere fra Hamborg / Hafenstrasse fandt sted i form af sammenkomster, organiseret af Vesttysklands-komitéen (senere kaldt Autonome Revolutionære). Således fandt det første fællesmøde mellem bz’ere og kammerater fra Hafenstrasse sted i et af gruppens (inkl. personens) kollektiver, hvor Hafenstrasse-bz’ere var på besøg.
* Nogle fra vores gruppe, bl.a. den kritiserede person,  deltog også i konkrete bz’-aktioner (bz’else af Abel Cathrinesgade) og arrangerede sammen med nogle af de første bz’ere fælles ture til autonome mobiliseringer, som for eksempel de store anti-atomkraft demoer i Brokdorf/Nordtyskland.
* Der var derudover en hel del # fælles direkte aktioner og # fælles arrangementer lavet i et samarbejde mellem bz og autonome. Deriblandt den ”person”, som ifølge boykoterklæringen angiveligt ”intet havde med miljøet at gøre”.

______________________

Konkrete eksempler:

- Et stort antikrigsmøde i Ungdomshuset med deltagere fra Hafenstrasse, et møde med autonome anarkister fra Frankfurt i Ungdomshuset, et stort Palæstina-arrangement med bl.a. Savage Rose, mv.
- Fælles info-møder og aktioner som for eksempel mod den amerikanske vicepræsident G.W. Bush’s besøg i Krefeld og i København, samt div. debatmøder mellem bz-kredse og autonome omkring ”personen” i bz-husene i Ryesgade, Sorte Hest (oplæg om politiske fanger) og Viborggade (film og oplæg af ’personen’ om Hafenstrasse).
- Gruppen var tit tilstede i bz-huse i Ryesgade, Sorte Hest og Viborggade, hvor vi sommetider deltog i planlægnings- og debatmøder.
Det skal også nævnes, at folk fra Autonome Revolutionære opførte et teaterstykke om Chile i Sorte Hest-caféen, som blev optaget af norsk radio.

Vi havde med accept af bz-kammeraterne fra Ryesgade fået opsat en postkasse, hvor Autonome Revolutionære ordnede post og abonnenter for det kriminaliserede tyske autonome undergrundstidsskrift ’Radikal’.
I kampen for Rysgade var vi ligeledes aktivt tilstede – og vores gruppes banner med parolen: ”Væk med lortesystemet ! For et selvbestemt liv” ,var befæstet på barrikaden foran bz-huset i Ryesgade.  OSV. 

________________________
Ang. de konkrete beskyldninger:

* Solidaritetsdemo med de franske politiske fanger fra Action Directe i Frankrig:
Autonome Revolutionære havde sammen med bz’erne i Viborggade i bz-interne kanaler indkaldt til forberedelsesmøde i det bz’atte hus. De tilstedeværende planlagde på et par møder i FÆLLESSKAB en solidaritetsdemo med de sultestrejkende franske kammerater fra Action Directe.
Det skete som del af en autonom kampagne i flere lande i Vesteuropa. Viborggade-folk lavede demoplakat hertil og sørgede for dens udbredelse. Demoen var formelt anmeldt af Autonome Revolutionære og skulle formidle mod-information om fangernes situation.

  • På et efterfølgende bz-plenum i bz-huset Mekanisk Musik Museum opponerede en fløj af bz mod demo-initiativet. Denne fløj, der undlod at deltage i forberedelses-mødet, var helt åbelyst forarget over, at en anden del af bz (Viborggade) kunne agere som medarrangør ift. dette tema.
  • Som fremskudt erklæring imod arrangementet blev der henvist til, at folk i miljøet ikke kendte noget til de franske sultestrejkende. Dermed ignorerede de faktiske forberedelser med forudgående oplæg og debat. Desuden gik kritikken på, at demoen ” ikke havde diskuteret  ”et forsvar mod strisser-overgreb" ...” 
  • På det store plenum blev der, stik mod boykoterklæringens påstande, på ingen måde taget afstand fra arrangementet som sådan, men afvisningen fra den opponerende anti-imperialistiske fløj  havde en virkning på de yngre bz’ere i Viborggade, som derpå trak sig fra arrangementet. 
    Dette opfattede vi som et resultat af de i denne periode stærkt manifesterede interne konkurrenceprægede styrkeforhold indenfor bz-miljøet, som vi på ingen måde ville blande os i. Som følge heraf blev vi i gruppen enig om at aflyse demonstrationen og valgte som gruppe andre solidaritetstilkendegivelser med de franske politiske fanger.
  • At personificere dette arangement med ”personens demo” var igen den velkendte klare ringeagtelse af såvel de øvrige af gruppemedlemmer som af de deltagende bz’ere fra Viborggade (som i boykoterklæringen ikke nævnes, skønt det var her, demoen oprindeligt blev planlagt ... )

____________________
Kritikken om  ”utjekkethed”

  • * Dette gik bla. ud på, at vores magasin ’Autonomi International’ havde adresse i et af vores kollektiver. (Nøjagtigt ligesom for eksempel Fingeren havde postadresse i Ungdomshuset, som folk kunne skrive til ...). Denne kritik byggede på en naiv antagelse om, at en anonym postkasse skulle forhindre politiet i at finde ud af, hvem der kontaktede Fingeren.
  • * At vi i forbindelse med en anti-imperialistisk bz-demo uddelte en flyer om temaet, hvori vi i den forbindelse ”vovede” at fælde et par (solidarisk-) kritiske bemærkninger om et netop afholdt anti-imperialistisk debatmøde i Ungdomshuset. Dette blev i boykoterklæringen udlagt som ”tilsvining”.  
  • * At hollandske kammerater, der i den officielle mødeindkaldelse var omtalt som ’aktive i den militante anti-apartheidmodstand’ af os blev betegnet ’som kammerater fra de militante apartheidmodstandere RARA’, var en kikser, som vi stik mod andres påstande straks indrømmede  ”på knæ”
    Også dette blev fuldstændigt ignoreret i boykoterklæringen, alene for at efter-rationalisere de ihærdige forsøg på at diskreditere os og udelukke os som politisk medaktør i ”deres” bz-miljø.

Som det allerede er nævnt i ovenstående artikel, blev boykotten mod vores autonome, rådssocialistiske orienterede gruppe besluttet og senere igen aflyst uden vores mulighed  for at tage til genmæle. 
Således blev vores stillingtagen aldrig trykt i Fingeren og vi har heller ikke afvist en invitation til et interview, sådan som det blev hævdet i Fingeren nr. 20.

Vores mangeårige kontakter og venskaber fungerede videre. Ofte i al hemmelighed, da de fleste ikke ville have problemer med ”bjerget” i bz, skønt den massive namedropping af bz-steder som underskrivere af  boykot-erklæringen skulle signalisere det modsatte. 

Autonomi-kollektivets bogcafé ZAPATA (1989 – 1993) i Blågårdsgade 12, København - Nørrebro
Autonomi-kollektivets bogcafé ZAPATA (1989 – 1993) i Blågårdsgade 12, København - Nørrebro
  • Senere hen blev andre fløje og personer fra bz på lignende måde bandlyst og udelukket på samme uhæderlige måde.

Således måtte for eksempel tidligere fremtrædende bz’ere ”gemme” sig i en bz-demo i vores autonome blok, fordi de daværende ledende kredse i det fragmenterede bz-miljø havde besluttet, at de ikke måtte deltage i bz-demoer pga. deres orientering til pro-maoistiske positioner. Dette skete på et tidspunkt, da vi atter blev "tolereret" / "accepteret"  - og det skete ligeså vilkårligt som den forudgående boykot mod vores sammenhæng... 
I denne periode var bz-bevægelsens fragmentering og opløsningsproces allerede en realitet. (tidl. medlemmer af gruppen Autonome Revolutionære, Vesttysklandskomiteen og autonomi-kollektivet)

UPDATE 

autonom infoservice 

Lad os sige det direkte: Der er mange problematiske og forkerte udsagn i Øvigs bog.
Man kan sagtens læse bogen alligevel, alene fordi de personlige skildringer fra de deltagende bz’ere på sin vis formidler et billede af en broget bevægelse, sådan som den faktisk var: 

* Hvor fællesskabsfølelse, selvværd og indbyrdes solidaritet oplevedes side om side med uskønne brudflader og personlige nederlag.
De mange fotografier illustrerer en fascinerende opbrudsstemning på forskellig vis - vittigt og uhøjtideligt.