Colombia: 13 aktivister myrdet siden fredsaftalen

Ifølge den colombianske regerings "embede for menneskerettigheder" er 13 aktivister fra forskellige menneskerettighedsgrupper og miljøbevægelser blevet myrdet, siden fredsaftalen mellem den colombianske regering og den revolutionære frihedsbevægelse FARC blev underskrevet i Havanna den 25. august 2016.

  • De sociale bevægelser tilskriver de paramilitære grupper ansvaret for disse mord, som har fundet sted i perioden mellem den 26. august og den 13. september 2016. 
Et vægmaleri i Colombia tematiserer konfliktens ofre og kræver "Fred med social retfærdighed“
Et vægmaleri i Colombia tematiserer konfliktens ofre og kræver "Fred med social retfærdighed“
  • Colombias regering benægter eksistensen af paramilitære grupper...

Bevægelsesaktivister beretter om en markant stigning i trusler og vold fra disse højreorienterede og højreekstremistiske grupper. Mordene på aktivister skaber en atmosfære af angst og usikkerhed.

I de tidlige morgentimer den 26. August skød to motorcyklister mod en taxa og dræbte den ledende indigene aktivist fra Awá-indianerne, Camilo Roberto Taicus (billede tv.). Den 50-årige aktivist var på vej hjem til sin hjemby Hojal la Turbia i departementet Nariño. 

Den 29. August blev de tre ledende aktivister, Joel Meneses, Nereo Meneses og Ariel Sotelo bortført og senere skudt. Deres lig blev fundet i Monte Oscuro området. De tre myrdede aktivister var del af den lokale indigene bevægelse og havde med pacifistiske midler kæmpet mod fordrivelse af indianerne, der trues af minedrift, narkohandel og voldelige overfald.

De sociale bevægelser kræver, at disse voldsforbrydelser opklares og de skyldige dømmes, men de statslige myndigheder foretager sig intet i disse tilfælde.

Regeringen hævder, at de voldelige paramilitære grupper ikke længere eksisterer Men de forbrydelser, som er udgået fra organisationer som "Águilas Negras" (se billederne nedenfor), "Urabeños" eller "Clan Úsuga", der alle tilhører det højre- ekstremistiske spektrum taler et andet sprog og er udtryk for, at de paramilitære grupper fortsat er aktive. 

  • 51 aktivister fra sociale bevægelser er blevet myrdet mellem januar og september 2016

Selvom fredsprocessen mellem regeringen og FARC garanterer sikkerheden for den politiske opposition er der ingen statslig myndighed, som bekymrer sig om dette. Humberto de la Calle, den ledende forhandler for regeringen, hævdede ved et offentligt møde i Cali, at der var indledt efterforskninger af de mange aktivistmord. Disse efterforskninger har imidlertid ikke ført til nogen form for opklaring. Ifølge forskellige kilder er der i 2016 indtil videre blevet myrdet ialt 51 aktivister . 

(shaggie og al. / autonom infoservice)

______

Relateret

 

  • AWÁ - indianernes territorium (Forstør ved at klikke på billedet):