"Kapitalismekritik og feminisme kan kun samlet lykkes som befrielses projekt"

"Hit med det gode liv" - Fight for feminism!"
"Hit med det gode liv" - Fight for feminism!"

Interview med feministen Frigga Haug

På den ene side er der de marxister, der ukritisk forsøger at værne om en uforanderlig marxisme. For dem er feminismen blot en forstyrrende biting .

På den anden side er det også et problem, at mainstream-feminismen er fuldstændig desinteresseret i at forbinde marxisme og feminisme ...” 

(Forstør ved at klikke på billedet): 

Den marxistiske venstrefløjs fremtrædende kvinder: Clara Zetkin,  Rosa Luxemburg, Alexandra Kollontai

Frigga Haug
Frigga Haug

  _________________

Interview med Frigga Haug

I omkring 40 år har sociologen og filosoffen Frigga Haug arbejdet med at forene marxisme og feminisme. Først som del af 68 oprørets kvindebevægelse, senere som sociologi professor i Hamburg og som redaktør på tidsskriftet "Das Argument".

 

  

  • I din bog ”Der im Gehen erkundete Weg” (At finde vejen undervejs) fra 2015 beskriver du, hvorledes dine tanker om forholdet mellem marxisme og feminisme har udviklet sig . Hvorfor har man som feminist brug for Marx som reference? 

Frigga: Marx gik ud fra, at det ikke bare drejer sig om at forandre verden, men også om at forandre os selv.

Det gør vi ved at tage fat i samfunds- mæssige modsætninger og begynde med at forandre disse. Det er kernen i Marx’s tanker og det gælder stadig idag mere end 100 år efter.

  • Betyder det at feminister bliver nødt til at læse Marx’s samlede værker? Er marxismen grund- laget for feminisme?

Frigga: Nej, marxismen er på ingen måde grundlag for feminismen. Der mangler jo en selvstændig kvinde- bevægelse i marxismen. Men der findes en marxistisk feminisme, som forsøger at forny den gamle, forstenede marxisme.

 

  • Det er der sikkert en del vanskeligheder forbundet med ?

Frigga: Naturligvis. På den ene side er der de marxister, der ukritisk forsøger at værne om en uforanderlig marxisme. For dem er feminismen blot en forstyrrende biting . På den anden side er det også et problem, at mainstream-feminismen er fuldstændig desinteresseret i at forbinde marxisme og feminisme.

  • ”Kønsforhold er produktionsforhold”, lyder din tese, hvori du forsøger at forbinde de to med hinanden. Hvad mener du med det?  

Frigga: Det handler ikke om forholdet mellem mænd og kvinder, heller ikke om ligeløn eller positioner – det handler om en grundlæggende samfundsanalyse. Det jeg vil sige er, at kønsforholdene er bestemmende for alle sociale, politiske og økonomiske relationer.

- Det betyder, at kønsforhold kan ikke udledes af økonomien, men er produktionsforhold i sig selv – de er knyttet til produktionen af livet. Forandringer i arbejdsforholdene er ikke bare forudsætning for transformation af kønsforholdene, det gælder også den omvendte vej rundt.

- Derfor må jeg gå tilbage til Marx igen. Allerede i værket ”Die deutsche Ideologie” går han ud fra, at menneskets liv fra starten af er bestemt af to former for produktion:

For det første produktionen af livet selv, for det andet produktionen af levnedsmidler til opret- holdelse af livet.

- Under kapitalistiske forhold blev produktionen af livet nedvurderet og dette arbejde blev tildelt de mennesker, der ellers ikke blev regnet for så meget: Kvinderne. Begge akser, produktionsforhold og kønsforhold er forbundet i et magtsystem. Dette betyder, at kapitalismekritik og feminisme kun samlet kan lykkes som befrielsesprojekt.  

____________________________________

”Kønsforhold er som sagt et afgørende punkt i reproduktionen af de kapitalistiske produktionsforhold” 

  • Hvordan kan det konkret se ud?

Frigga: En mulighed har jeg beskrevet i ”Vier-in-einem-Perspektive”. Jeg mener, det drejer sig om at forbinde de fire centrale samfundsmæssige områder:

Reproduktion, erhvervsarbejde, politik og kultur. Ingen af de fire områder er overordnet de andre. Det betyder blandt andet, at kun en radikal arbejdstidsnedsættelse gør os i stand til at udfolde os i de tre øvrige elementære livsområder. Det betyder også, at 4-i-et-perspektivet på én og samme tid også er et mål.

  • Når du beskriver magten i det nuværende samfund, taler du om tråde i magtens knude. Hvordan skal man forstå dette billede?

Frigga: Kønsforhold er som sagt et afgørende punkt i reproduktionen af de kapitalistiske produktionsforhold. Man må tænke på, at for eksempel familien med husmoder og mandlig hovedforsørger var et stort fremskridt for arbejderklassen, men for kvindebevægelsen var det et fængsel, det gjaldt om at bryde ud af.

- De to køns interesser og behov trækker ikke altid på samme streng, men snarere tværtimod. I marxismen-feminismen ser jeg en mulighed for, at de kan forenes i et omfattende emancipationsprojekt og magtens knuder dermed kan opløses. Men det tager tid, fordi det også handler om vaner, normalitet, skikke og traditioner.

  • Altså støder man på modstand?

Frigga: Ja, i høj grad. Man angriber jo blandt andet sig selv og ens selvudvikling. Det som vi hver især anser for at være normalt, må der sættes spørgsmålstegn ved. Først og fremmest ved den sædvanlige arbejdsdeling, forholdet til politik og til vores egen udvikling.

  • Sådanne og lignenede spørgsmål har været tema for en række større, internationale kongresser indenfor de senere år. * Hvad var målet med disse?

Frigga: Anledningen til disse kongresser var ganske morsom. Det begyndte med en workshop ifm. arbejdet på ”Historisch-Kritischen Wörterbuchs des Marxismus”. Jeg ville som en selvfølgelighed indbringe opslagsordet ’marxisme-feminisme’. Men der mødte jeg heftig kritik, da flere mente, at dette ikke er et begreb.

- Jeg skulle derfor nøje kortlægge begrebet historisk og filologisk. Derfor skrev jeg til mine feministiske kontakter i hele verden og spurgte dem, hvad de mente om begrebet ’marxisme-feminisme’. Det viste sig, at der var et udtalt behov for at komme sammen og genetablere marxismen - feminismen . Derfor opstod de to kongresser.  

                                         ____________________________________________

* I 2015 løb kongressen ”Die Kraft der Kritik: Wege des Marxismus / Feminismus” (Kritikens styrke: marxismens / feminismens veje) af stablen i Berlin. I oktober 2016 fulgte den anden kongres “Brücken bauen – Sichtweisen verändern und Visionen stärken – ­Alternativen erkunden“ (At bygge broer – at forandre synsvinkler og styrke visioner – at udforske alternativer) i Wien.

                                       ______________________________________________

  • Hvilke fornyelser kom der ud af det ?

Frigga: Centralt var det at styrke den unge feministiske internationalisme, der er udbredt fra Australien og Indien til USA og Europa. Det bringer mange facetter frem og viser tydeligt spændinger i det teoretiske grundlag.

- Vi forsøger at bruge det produktivt og til at udbrede praktiske initiativer og bevægelser, for at vi således bliver større som helhed.

  • Kan sådanne marxistisk-feministiske debatter knytte an til andre former for feminisme – f.eks til queer-feminismen? 

Frigga: Af egen erfaring kan jeg sige. Ubetinget ja. På den anden side rummer queer-feminismen en fare for at gøre kvinder usynlige. Med brugen af begrebet gender, et relativt neutralt ord, forsvinder i en vis grad det specifikke ved kvindeundertrykkelsen og kvindeinteresser bliver sprogløse.

  • Er der derudover, med den anti-feministiske udvikling ved feks. AfD og Pegida in mente, chancer for ikke kun at opnå fremskridt i teori-dannelsen, men også i bestræbelserne på at organisere praktisk modstand?

Frigga: Det er mine tanker konstant optaget af . Jeg ville ønske, jeg vidste det.

_____________________________________________

(Oprindeligt offentliggjort i det tyske ugemagasin Jungle World, nr. 49 – 2016. Oversat af ikh./autonom infoservice)

 ______

Relateret

Se autonom infoservice Feministisk artikelarkiv