Hviderusland: Massiv repression mod regeringskritiske protester

Protesterne mod præsident Alexander Lukashenko's regime er de største i 10 år.

Demonstrationerne startede sidste måned og har varet ved indtil i dag. På trods af massive politiindsatser, anholdelser i flæng og lynprocesser. Protesterne blev udløst af et dekret, der skal tvinge arbejdsløse til at betale en skat på omregnet 1100 kroner om året, svarende til en gennemsnitlig månedsindtægt for en lønarbejder.

  • Sidespor: Mange borgere følger for tiden præsident Alexander Lukashenko’s opfordring til at ”udvikle sig og arbejde!”, hvilket oversat til russisk betyder ”tag tøjet af og arbejd”. Som føjelige borgere færdes nu mange derfor uden tøj på arbejds- pladserne og dokumenterer dette på instagram ... 

(Forstør ved at klikke på billedet): 

  • Titusinder på gaderne i byerne Minsk, Brest, Gomel og talrige andre mindre byer

Begivenhederne i Hviderusland (Belarus) er det nyeste eksempel på, at selv den mest repressive politistat ikke formår at holde en hel befolkning nede til evig tid.

"Arbejdsløse nassere"

Spontant er tusinder af vrede folk i alle aldre gået på gaden for at demonstrere mod en ny skat for arbejdsløse. Et dekret der angiveligt skulle forbedre statens betalingsbalance efter to år med økonomisk krise. Protesterne er det fortvivlede svar fra store dele af befolkningen, der simpelthen ikke kan betale den ekstra udgift.

Hertil kommer en udbredt vrede over regeringens hån mod de arbejdsløse, som de betegner som ”nassere”. Skønt at der ifølge forskellige faglige folk og økonomiske eksperter ikke findes noget arbejde – i hvert fald ikke noget, der kan brødføde nogen.

  • Spontane protester med decentrale koordineringer

Ifølge uafhængige politiske iagttagere, kan de massive protester blive farlige for præsident Alexander Lukashenko’s despotiske klanregime. Imens det lykkedes for ham at få den første store protestbølge i 2010 nedkæmpet og kriminaliseret, fordi den havde synlige organisatoriske strukturer, er protesterne i disse dage båret af lokale og regionale spontane protester med decentrale koordineringer. Således demonstrerede tusinder på gaderne i byerne Minsk, Brest, Gomel og talrige andre mindre byer rundt om i Hviderusland. 

  • Lukashenko - regimet på taktisk tilbagetog

De stærke protester har i sidste uge tvunget regeringen til at udsætte dekretet. Samtidig med at anholdelser af demonstranter i flæng fortsætter og landets domstole i lynets hast afsiger fængselsstraffe for dem, de anser for at være oppositionens organisatorer. Således fandt der d. 16.marts 2017 over 50 retssager sted forskellige steder i landet.

Målrettede overgreb på den anarkistiske demoblok   

Repressionen er især gået ud over den anarkistiske blok – en af de få synlige organisatoriske strukturer. Med brutal vold overfaldt riotpoliti anarkisternes lille demoblok i hoved- staden Minsk og det samme er sket i en række andre byer.

Omkring 150 demo-deltagere er indtil videre blevet anholdt og fængslet. Mindst 52 demonstranter fra - og omkring anarkisternes blok er allerede blevet dømt til 12 – 15 dages fængsel, alene fordi de deltog ”organiseret” i protesterne.

  • Demonstrationerne fortsætter og er ved at blive faretruende for det mest despotiske, post-stalinistiske regime i Østeuropa

Alexander Lukashenko’s regime bedriver en massiv censur af medierne. Deriblandt de sociale medier. Belarus gælder ifølge forskellige menneskeretsorganisationer og internationale journalist organisationer som det mest repressive regime i Europa overhovedet.

Således bliver valget regelmæssigt forfalsket, domstolene er kontrolleret af Alexander Lukashenko-klanen og deres forbindelser, oppositionelle af enhver art bliver systematisk overvåget og forfulgt.

De nuværende protester ser ud til at blive ved og de udvider sig. I øjeblikket gennemføres demonstrationerne ugenligt. På trods af anholdelser og talrige besøg fra statssikker- hedsfolk på kendte demonstranters private  adresser - forbundet med massive trusler om anholdelser ... 

Interview

I et radio-interview fortæller en aktivist fra det anarkistiske spektrum om protesternes sammensætning, forløb og målsætninger. Interviewet er på engelsk og kan høres her  

(shaggie og al. / autonom infoservice)

  • Fra sidelinjen

Hviderusland bliver i disse dage over- svømmet af nøgenbilleder fra landets arbejdspladser.

Baggrunden for dette er en tale af præsident Alexander Lukasjenkos, hvori han blandt andet opfordrer hviderusserne til ”innovation og udvikling”. På et tidspunkt i sin tale sagde præsidenten, at hviderusserne skal ”udvikle sig og arbejde”. På russisk betyder at udvikle sig ”razvivatsja”, som udtalt ligger meget tæt på ”razdevatsja”, som betyder at "tage tøj af".

  • Mange borgere efterkom Lukasjenkos råd som ”tag tøjet af og arbejd” og poster massevis af nøgenbilleder på de sociale medier: