Et interview med redaktørerne Brigitte T. og Lea S. fra det østrigske feministiske tidsskrift an.schläge.
I 35 år har tidsskriftet sat fokus på sociale protester, krop og køn, sex og selv-bestemmelse ...
" Det er vores opgave som feministiske medier: At synliggøre de nye globale kvindebevægelser og styrke dem. For viljen og kampgejsten er blandt utrolig mange kvinder større end længe set. Det må vi ubetinget bruge til noget ..."
- Feminisme i dagens Østrig og globalt.
Siden 1983 har tidsskriftet an.schläge skrevet mod den mediale male- og mainstream. An.schläge er det eneste månedlige feministiske tids-skrift på tryk i hele det tysksproglige område. 35 års femi-journalistisk kontinuitet – det er noget at fejre!
I an.schläge drejer det sig om sociale protester, krop og køn, sex og selvbestemmelse samt klimakamp, økonomiske kriser, popkultur og avantgardekultur.
Da det konservative parti ÖVP (Österreichische Volks-partei) og det højrepopulistiske FPÖ (Freiheitliche Partei Österreichs) fornyligt dannede regering i Østrig, måtte an.schläge se i øjnene, at deres mediestøtte er i fare. Her fortæller to af redaktørerne om deres plan B.
Interview med Brigitte T. og Lea S. fra det østrigske feministiske tidsskrift an.schläge.
- “Kvinder mod Hofer” * , ”Bedstemødre mod højre” og ”Burschenschaft Hysteria” er nogle af de nye organiseringer i Østrig . Det ser ud til, at feministiske mobiliseringer og aktionsformer spiller en vigtig rolle i modstanden mod de højreautoritære strømninger i Østrig. Hvorfor det ?
* Norbert Hofer, ledende medlem af det højrepopulistiske FPÖ. Tabte omvalget til Østrigs forbundspræsident i 2016 og er i dag forbundsminister for trafik og innovation i den konservative-nationalistiske regeringskoalition under ledelse af den konservative forbundskansler Sebastian Kurz.
Brigitte T.: Det er en tendens, der ses mange steder: De centrale bevægelser mod højre, mod sexistisk og mod racistisk politik er feministiske – om det så er i Polen, i USA, i Argentina eller i Østrig.
- Højreorienteret politik, der for det meste betyder afvikling af den offentlige infrastruktur, sociale nedskæringer og indskrænkning af individuel frihed, rammer kvinder særlig hårdt. Det er dem, der i gennemsnit råder over mindre ressourcer og derfor er særlig afhængig af et udbygget socialt net. De har meget at tabe.
Lea S.: Kvinders rolle i modstanden bliver både historisk og aktuelt undervurderet. At de mange Women's Marches i januar 2017 blev de største demonstrationer nogen-sinde i USAs historie, er ikke noget mainstream medierne har lagt vægt på. - Kvindestrejken i Spanien d. 8. marts 2018, hvor knap 6 millioner kvinder deltog og de store feministiske demonstrationer i Tyrkiet 8. marts bliver i bedste fald omtalt i ganske små notitser. Dog har det vist sig, at kvindestrejker kan være en meget effektiv protestform.
- Tænk bare på kvindernes general-strejke i Island i 1975. Fem år efter strejken fik Island en kvindelig stats-præsident som det første land i verden, i dag ligger landet på en klar første-plads, når det gælder ligestilling mellem kønnene i henhold til Global Gender Gap Report , der hvert år udfærdiges af World Economic Forum. Vi skal også huske, at kvindeopstande for alvor satte skub i de store revolutio-ner som den franske (1789) og den russiske (1917). Det er historiske fakta, som ofte forties.
(Forstør ved at klikke på billedet):
- Hvordan oplevede I den første sort-blå regering i Østrig?
Brigitte T.: Da den første konservative-højrepopulistiske koalition kortvarigt dannede regering omkring år 2000, kæmpede mange kvindeorganiseringer i Østrig for over- levelse. Under den første Kvindeminister, Herbert Haupt fra FPÖ, fik an.schläge hurtigt fjernet deres økonomiske støtte.
- Der blev tilmed nedsat et undersøgelsesudvalg, på hvis liste der først og fremmest stod venstreorienterede, kritiske projekter og deriblandt også an.schläge. De absurde anklager lød noget i retning af: ”Kun kvinder i redaktionen, er det ikke en over-trædelse af ligebehandlingsloven ?” I foreningsvedtægterne står der, at an.schläge arbejder for feministiske og lesbiske utopier – det lyder farligt!
- Hvad betyder den sort-blå regering for feministiske projekter i dag?
Brigitte T.: På landsplan er det for tidligt at vurdere. I Oberösterreich, hvor ÖVP og FPÖ har regeret i længere tid, viser det sig tydeligt, hvad højrekonservativ kvindepolitik betyder: Foreningerne ”Maiz”, ”fiftitu%” og ”Arge” er med ét slag blevet frataget enhver form for økonomisk støtte. Begrundelsen lyder, at man kun støtter organisationer, der er til ”for alle kvinder”.
Maiz rådgiver først og fremmest indvandrere og sexarbejdere, Arge de hjemløse kvinder, fiftitu% rådgiver og skaber netværk for kvindelige kunstnere og kultur-arbejdere.
_____________________________________
"Højreekstreme politikere er derudover berygtet for deres angreb på det, de kalder "gender-vanviddet"
Lea S.: De sort-blå står for en politik, der rammer mange mennesker eksistentielt, en menneskeforagtende migrationspolitik og massive nedskæringer på de sociale områder. - De lancerer ganske vist sig selv som talerør for ’de små folk’, men de facto bedriver FPÖ ligesom ÖVP en politik med nedskæringer og en neoliberal skattepolitik. Højreekstreme politikere er derudover berygtet for deres angreb på det, de kalder "gender-vanviddet". At disse folk nu er ved magten, vil naturligvis også få følger for de økonomiske støttemuligheder.
- Indtil videre har I opretholdt jeres støtte fra Kvindeministeriet. Hvordan ser det ud med fremtiden?
Brigitte T.: Aktuelt får vi også støtte fra kvindeafdelingen i Wiens bystyre. Det er vigtigt for vores arbejde, da vi ikke vil kunne overleve uden. For nyligt har vi startet en crowdfundingkampagne, så vi kan blive ved med at udkomme, selvom støtten tages fra os. Vi har brug for 666 nye abonnenter.
Lea S.: Helt principielt mener jeg, at medie-mangfoldighed er et offentligt gode og derfor må der gives pressestøtte til regeringsuafhængige medier.
- I Østrig har de FPÖ-venlige boulevard-medier stort set monopol og de får massiv offentlig støtte. Man diskuterer tilmed en forhøjelse af støtten til disse oplagsstærke gratisaviser. Men selvfølgelig vil vi helst være uafhængig af den siddende regering, uanset hvordan den er sammensat.
- Hvilke feministiske mobiliseringer kan vi forvente i Østrig i den kommende tid?
Brigitte T.: I Østrig forberedes for tiden en feministisk folkeafstemning (Frauenvolks-begehren), der har fået stor tilslutning. Den første af sin slags blev gennemført i 1997. Den feministiske folkeafstemning af i dag mobiliserer aktivister fra meget forskellige befolkningsgrupper – her udfra kunne der opstå en stærk feministisk bevægelse.
Lea S.: Det er vores opgave som feministiske medier: At synliggøre de nye globale kvindebevægelser og styrke dem. For viljen og kampgejsten er blandt utrolig mange kvinder større end længe set. Det må vi ubetinget bruge til noget.
____________________________________________
(Dette interview er oprindeligt bragt i ak - analyse & kritik - zeitung für linke Debatte und Praxis / Nr. 636 / 20.3.2018 . Oversat og let forkortet af IKH/autonom infoservice).
