Chile: Feminister besætter universiteterne

"Bål og brand til patriarkatet, moralen og staten"
"Bål og brand til patriarkatet, moralen og staten"

Interview med Lelya Pérez, der er aktiv i de aktuelle feministiske protester.  

" For mange feminister, der som jeg har et inter-sektionelt perspektiv på bevægelsen, er det vigtigt at adskille os fra de liberale strømninger i feminismen, som ikke problematiserer den kapitalistiske, koloniale og heteronormative logik."

 

16. maj 2018 gik en feministisk demo med over 170.000 deltagere gennem Chiles hovedstad Santiago de Chile (Forstør ved at klikke på billedet): 

Lelya Troncoso Pérez
Lelya Troncoso Pérez

   

______________ 

Interview med Lelya Troncoso Pérez

Lelya er socialpsykolog og lektor i socialt arbejde ved 'Universidad de Chile’. Hun er koordinator for netværket for kritiske diversitetsstudier og aktiv i de aktuelle feministiske protester i Chile. 

  • Den 16. maj 2018 gik en feministisk demo med over 170.000 deltagere gennem Chiles hovedstad Santiago de Chile. Den 5. juni 2018 demonstrerede over 15.000 mennesker i en feministisk demo. Også i andre byer var der store protester. Hvad er baggrunden?

Lelya: Maj 2018 kaldes i Chile den ”feministiske maj“ på grund af det stærke opsving, som den feministiske bevægelse i Chile fik denne måned. Demoen den 16. maj var ikke den første og heller ikke den eneste feministiske manifestation, men den var unik på grund af sin enestående størrelse og har katapulteret den feministiske bevægelse ind i medierne og i den offentlie bevidsthed. 

- Protesterne bliver først og fremmest organiseret af ældre skoleelever og studerende for at gøre modstand mod seksuel chikane og overgreb på uddannelsesstederne.                          - På universitetet ’Austral’ i det sydlige Chile gik startskuddet på bølgen af feministiske protester, da det blev besat midt i april. Senere kom turen til universiteterne i Santiago og disse bz’elser bredte sig derefter til andre universiteter i landet. 

- På det juridiske falkultet på ”Universidad de Chile” har der tidligere været protester over den måde, hvorpå universitetet undersøgte en velanset professors sexistiske overgreb på en studerende. Men først dette år udviklede denne slags protester sig til en bevægelse under navnet ”ola-feminista” (feministisk bølge), som vandt større genklang over hele Chile.

  • "Den feministiske bølge, som kommer til at forandre Chile" - demonstrationen, den 5. juni 2018:

- Det interessante er, at protesterne finder sted, efter debatterne om en liberalisering af abortretten sidste år er kommet rigtigt i gang.

Andre begivenheder har også haft betydning for bevægelsens opsving. Frem for alt flere tilfælde af kvindedrab /femizid. Disse fik en stor offentlig bevågenhed med sidste års demonstrationer under sloganet #niunamenos (ikke én mindre).

# Metoo-kampagnen 

- En vigtig rolle spiller de udbredte diskussioner om sexistiske chikaner og på gaden samt #metoo-kampagnen og de kendte tilfælde af seksuelt mis-brug indenfor den katolske kirke.                        Sidstnævnte eksempel var også grunden til, at meget færre mennesker end for-ventet deltog ved pavens nylige besøg i Chile i januar i år.   

  • Der er stadigvæk et dusin universiteter besat i Chile. Hvorfor har feministerne valgt denne protestform? 

Lelya: BZ’elserne skal udøve et pres og skal tydeliggøre de feministiske krav. I denne kontekst får bz’elserne en anden betydning end ved de sædvanlige studenter-mobiliseringer, hvor omdrejningspunktet har været at opbygge et internt pres på falkultetsledelsen eller på den afdeling, der var blevet besat.

- De aktuelle mobiliseringer baserer på krav, der retter sig mod universiteterne og falkulteterne, samtidigt med at det også er landsdækkende krav, der igen er knyttet sammen med globale krav, fordi problemerne ikke kan løses på lokalt plan alene.

Santiago de Chile, den 5. juni 2018
Santiago de Chile, den 5. juni 2018
  • Hvad er BZernes centrale krav?

 Lelya: Det er først og fremmest kravet om et ikke-sexistisk uddannelsessystem, afskaffelse af alle de former for direkte og subtil sexisme, machismo, homo- og transfobi, som i dag reproduceres i uddannelsen.                                                           - Parolen om ikke-sexistisk uddannelse blev fremført for første gang i Chile i 2011 i forbindelse med elevprotester, som krævede gratis og god uddannelse til alle. Det er baseret på en dybtgående kritik af det tingsliggørende, kapitalistiske, neo-liberale samfund.                                                                                                                          - En stor del af de feministiske strømninger mener, at patriarkatet bygger på forskellige og indbyrdes forbundne former for undertrykkelse. Derfor vender de sig imod enhver form for social ulighed samt mod de forskellige institutioner, diskurser og praktikker, der opretholder disse forhold:                                                                        Den traditionelle familie, kirken, staten og uddannelsessystemet som det priviligerede rum for produktion og reproduktion af magtens logik.  

- Konfrontationer med politiet under demonstrationen den 5. juni 2018 - 

- Et centralt fokus har været universiteternes kritisable håndtering af sager, der handler om seksuel chikane af professorer og studerende. Men med kravet om en ikke-sexistisk eller feministisk uddannelse blev dette fokus bredere og mere kom-plekst. Kritikken går idag på de manglende genderperspektiver og de manglende feministiske studier ved universiteterne, samt på den alment udbredte androcentristiske bias (’mandsdomineret skævvridning’) i fagene.                                 - En ikke-sexistisk uddannelse forsøger også at sætte spørgsmålstegn ved kønsstereotyper på universiteterne: Hvorfor er der stadig flest kvindelige studerende indenfor fag som sygepleje, socialarbejde og opdragelse og et flertal af mænd indenfor ingeniørstudierne, jura etc. Hvorfor tillægges mandefagene en højere værdi og aflønnes bedre end kvindefagene?                                                                            - Lektorer og kvindelige ansatte ved universiteterne deltager også med deres krav. De kritiserer den mandlige dominans, uligelønnen, forhindringerne i kvinders karriereudvikling pga. moderskab og manglen på ligeværdigt ansvar ift. opdragelse af og omsorg for børnene. 

  • Hvordan har den konservative regering under ledelse af  Sebastián Piñera regeret på protesterne?
Feministernes første demorækker forcerer politiafspærringen d. 5. juni 2018
Feministernes første demorækker forcerer politiafspærringen d. 5. juni 2018
  • Hvordan har den konservative regering under ledelse af  Sebastián Piñera regeret på protesterne?

 Lelya: Den siddende højrefløjsregering har svaret igen med en meget konservativ kvindeagenda, der kun anerkender kvinder som mødre eller som fastansatte lønarbejdere. (Chiles højrekonservative præsident Sebastián Pinera foreslår blandt andet en pensionsbonus til kvinder med fastansættelse, mens arbejdsmarkedets fleksibilisering fortsætter og lader fattige og prekært arbejdende kvinder i stikken. Red. aut.inf.) 

- Regeringens agenda sætter godt nok fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder, men uden at forholde sig til kravet om en ikke-sexistisk uddannelse. Højrefløjen vil ikke overlade den feministiske agenda til venstrefløjen.                                                   - Og selvom højrefløjen stadig afviser feministiske krav og ikke forstår, hvad feminisme betyder, så har der etableret sig en ”politisk korrekt” idé om ligestilling mellem kønnene, som har medført, at mange højreorienterede kvinder nu betegner sig selv som feminister. Det støder på heftig modstand blandt de feminister, for hvem feminisme ikke kan være højreorienteret, fordi den nødvendigvis må være antikapital- istisk og antineoliberal. 

  • Hvad har de feministiske protester opnået indtil videre?

 Lelya: Mobiliseringerne fortsætter. På nogle fakulteter er der fælles-møder for studerende, undervisere og universitetsansatte, som ud-arbejder fælles forslag til lokale krav. Jeg deltager som lektor i sådanne fællesmøder på det socialvidenskabelige fakultet ved ’Universidad de Chile’.  

- Det er også lykkedes at bringe diskussionerne ud i offentligheden: Mange forskellige mennesker er forskellige steder begyndt at diskutere feminisme. Besættelserne er vigtige udgangspunkter for feministisk udvikling, da lektorer og forskellige grupper her tilbyder workshops og seminarer om feministiske temaer.

  • Hvordan ser det ud med solidaritet fra andre sociale og politiske grupper?

 Lelya: Forskellige feministiske grupper har tilsluttet sig protesterne. Blandt andet ”8. marts-koordinationen” og ældre feminister, der i 80erne kæmpede mod diktaturet samt venstrefløjspartier og den nye centrum-venstre alliance ”Frente Amplio” samt enkeltpersoner der støtter kravene.

  • Det forlyder, at dette er de største feministiske protester i 40 år. Hvad adskiller dem fra de tidligere protester? 

Lelya: Der er uden tvivl tale om en særlig eksplicit feministisk karakter i dette års protest. Mange af dem der har demonstreret mod vold mod kvinder, betegnede sig ikke nødvendigvis som feminister. Men idag er det tilfældet i stadig højere grad. Selvom højrefløjen forsøger at afpolitisere feminismen og frarøve begrebet dets antisexistiske, antipatriarkalske og antikapitalistiske indhold.                                                    -Mange besættelser blev i år gennemført udelukkende af kvinder. Det er uden tvivl historisk, da de traditionelle venstrefløjs-besættelser og - protester for det meste er blevet ledet af mænd. Nu opfordres mænd til at støtte den feministiske kamp på kvindernes betingelser.

  • Er der krav fra andre sociale kampe, som forbindes med de feministiske krav? Er der potentiale for en større social protestbevægelse i Chile?

 Lelya: Det er noget der diskuteres intenst. For mange feminister, der som jeg har et intersektionelt perspektiv på bevægelsen, er det vigtigt at adskille os fra de liberale strømninger i feminismen, som ikke problematiserer den kapitalistiske, koloniale og heteronormative logik. Besættelserne har netop til formål at hente disse diskussioner ud af de universitære rum, der når alt kommer til alt er priviligerede rum.

  • Nogle kvinder har demonstreret med nøgen overkrop. Hvordan var reaktionen blandt feminister og i offentligheden?

Lelya: Det er ret belastende, at debatten har handlet alt for meget om nøgne bryster. Der var måske fem procent af de demonstrerende, som viste deres bryster, men i medierne var det kun det, der blev vist.                                                                           - Det fik den chilenske konservativisme til at træde tydeligere frem og dette fokus på nøgenhed afsporede opmærksomheden fra de egentlige spørgsmål. Der dukkede også mange mænd op, som mente, at de skulle fortælle kvinder om ”passende” protestformer. Når man kigger nærmere på niveauet i debatten og kritikken, er det tydeligt, at der stadig er mange, der ikke har en anelse om, hvad feminisme og antisexistisk kamp er for noget.

  • Hvad er der planlagt for de kommende dage og uger?

 Lelya: Der planlægges fortsat aktioner for en ikke-sexistisk uddannelse, på regionalt og nationalt plan finder der kvindeforsamlinger sted. Parallel med dette er der en hel masse møder i hele landet, der beskæftiger sig med, hvordan kampen for kravene kan fortsætte, når undervisningen genoptages. Afskaffelse af sexistisk uddannelse er jo helt sikkert en langsigtet kamp.

__________________________________________________________________

Oprindeligt offentliggjort i det tyske ugemagasin JungleWorld nr. 24 - 2018   Oversat og for-kortet af ikh./autonom inbfoservice