EU-valg 2019: Hvor står venstrefløjen?

Den europæiske venstrefløj, såvel den parlamentariske som den bevægelses- orienterede, er som bekendt opsplittet i talrige strømninger, der peger i hver sin retning. Den venstrefløj der opstiller til EU-parlamentet er ingen undtagelse.

  • Generelle infos om EU
  • Oversigt over venstrefløjen indenfor EU-Parlamentet
  • Hverken EU eller nationalstatslige ”alternativer” – en venstreradikal positionering
Fæstning EUropa
Fæstning EUropa
  • Generelle infos om EU

EU-Parlamentet træder sammen i både Bruxelles og Strasbourg. Medlemmerne vælges for fem år ad gangen af befolkningerne i de 28 EU-lande.                    

 Det Europæiske parlament i  Straßburg
Det Europæiske parlament i Straßburg

Parlamentet har 751 medlemmer, heraf 13 danske (Efter EU-valget 2019: 14). Der findes p.t. 8 politiske fraktioner på tværs af medlemslandene. Det kræver mindst 25 parlamentarikere fra mindst en fjerdedel af medlemslandene for at kunne danne en fraktion med de dermed forbundne fordele. Medlemskab af flere fraktioner er ikke tilladt. Nogle EU-parlamentarikere har ikke tilsluttet sig en fraktion og gælder som ’fraktionsløse’.                                            Det kommende EU-valg finder sted mellem d. 23. maj og 26. maj 2019. I Danmark bliver det søndag, den 26. maj 2019  

  • Koncernernes lobbyister i første liga

Flere og flere af de lovforslag, der vedtages i Folketinget, har deres oprindelse i Bruxelles eller Strasbourg.

De vigtigste spørgsmål i økonomiske og finanspolitiske anliggender er i årevis blevet afgjort på EU-plan. Andre områder som udenrigspolitik, arbejdsmarkeds - og retspolitik bliver i stadigt større omfang underlagt EUs vedtagne retningslinjer.                  Hver gang EU-kommisionerne vedtager vigtige beslutninger, sætter de store koncerners lobbyer deres dagsorden igennem. Koncernerne har således sat deres afgørende fingeraftryk på politiske tiltag som:

* valutaunionen/indførelsen af Euro'en, * dereguleringen af finansmarkederne, 
* privatiseringen af den offentlige sektor, * forceringen af genteknik og atomkraft,  * kommercialiseringen af uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet, etc. 

I alle disse centrale politiske EU-vedtagelser spillede de store koncernes lobbyer en afgørende rolle.

  • Hvem er koncernernes lobbyister i EU?  

De mest indflydelsesrige lobbyorganisationer på EU-plan er "Industriens runde bord" - ERT ( European Roundtable of Industrialists) og "Den europæiske finanssektors runde bord" - EFR ( European Financial Services – a round table organisation). 

Disse to altdominerende kapitalistiske lobbystrukturer fremlægger - sammen med andre erhvervsorienterede lobbyorganisationer - initiativer, som i vid udstrækning bestemmer EUs politik.  Som medlem af EU-parlamentet bliver man bombarderet med invitationer og brevforsendelser med positioneringer, råd og forslag fra koncerner og erhvervs-organisationer.                                          Deriblandt også krav om ændringer i foreliggende lovudkast og vejledning i, hvordan man bør stemme.                      For lobbyister er det vigtigt at dyrke den personlige kontakt til det enkelte parlamentsmedlem. Derudover findes der et utal af fora, hvor EU-parlamentarikere og koncernrepræsentanter mødes.  

 

  • Hvem er de forskellige venstrefløjsalliancer i EU-Parlamentet?                                                                           En oversigt med tilsvarende links 

Den Forenede Europæiske Venstrefløj / Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL)                                  er en konføderal politisk gruppe i Eu-Parlamentet. Fraktionen er dannet i 1994 af forskellige venstreorienterede, socialistiske og kommunistiske partier. Alliancen er den femtestørste gruppering i EU-Parlamentet. (Både Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten er medlem).

Ifølge aktuelle valgprognoser fra 2. april 2019, kunne alliancen, der aktuelt har 52 af ialt 751 parlamentarikere, få en lettere fremgang ved EU-valget i maj.

  • Opbakning fra diverse kommunistiske partier

En særskilt erklæring fra 20 europæiske kommunistiske partier - deriblandt venstrefløjspartiet ”Die Linke” i Tyskland og de danske partier KPID og DKP - støtter op bag alliancen Den Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre.

Nogle partier indenfor alliancen sluttede sig i maj 2004 sammen til det ”Europæiske Venstreparti”  / European Left - EL (inkl. Enhedslisten).                    I dag omfatter Det Europæiske Venstreparti  25 partier med ialt knap 500.000 medlemmer.           Andre partier indenfor alliancen dannede i februar 2005 Nordisk Grønne Venstre Alliance  - NGLA. Her er bl.a. SF medlem.                   _____________________________________

De aktuelle styrkeforhold/prognoser indenfor det venstreorienterede spektrum bliver løbende ajourført i det engelsksproglige ugemagasin Politico, hvis fokus er EU-politik. 

  • Venstrefløjens tre blokke i Europa-Parlamentet opstiller hver for sig til EU-valget 2019. 

Udover en fælles valgplatform til EU-valg 2019, opstiller tre forskellige blokke fra spektrummet omkring ”Det Europæiske Venstreparti”:

  • Maintenant le Peuple ( Folket nu), med bla.  Enhedslisten som deltager.
  • ”European Spring”  - Yanis Varoufakis DIEM25
  • Progressive European Forum omkring bla. Die Linke i Tyskland 

 

  • Maintenant le Peuple          (Folket nu) 

Er en venstrefløjsvalgalliance, der har sine rødder i Jean-Luc Mélenchons franske venstrepopulistiske bevægelse ”La France Insoumise” (Det oprørske Frankrig). 

Maintenant le Peuple's repræsentanter, juni 2018
Maintenant le Peuple's repræsentanter, juni 2018

Sammen med spanske Podemos og portugisiske ”Bloco de Esquerda” blev valgalliancen dannet i april 2018.

I en fælles erklæring kræves  ”demokratisk revolution i Europa” og en "udtræden af  EUs traktater".

I juni 2018 fik denne alliance tilslutning fra Enhedslisten , det svenske Vänsterpartiet   og det finske Vosemmisto / Venstrealliance.

Fælles grundlag for alliancen er en såkaldt ”venstreorienteret variant af  demokratisk folkesuverænitet ” (dvs. al legitim statsmagt skal udgå fra folket selv) og en "fælles modstand mod det nuværende neoliberale autoritære EU". (1)   

  • Diem25 / ”European Spring”

Diem25 blev oprindeligt dannet som en ”borgerbevægelse fra neden“. Hovedformålet var at opnå en grundlæggende demokratisering af EU via reformer. Programatisk propaganderer DIEM25 en såkaldt ”Europæisk Deal” , baserende på en slags keynesiansk koncept .

DIEM25 havde planer om at opstille en transnational liste til EU-valget, dette var dog ikke realiserbart. Istedet opstiller bevægelsen med såkaldte ”valgfløje” i forskellige EU-lande. Med den ”Europæiske New Deal” som fælles platform under kampagne-navnet ”European Spring”.                                                                                             

Udover bevægelsens grundlægger Janis Varoufakis (Tidligere medlem i den socialdemokratiserede Syriza-regering i Grækenland), der opstiller for den tyske valgfløj ”Demokratie in Europa”, har DIEM25 ikke nogen reelle chancer for at vinde et EU-mandat.

Partiet Alternativet er den danske repræsentant for denne bevægelse. DIEM25's radikale fløj bliver repræsenteret af den italienske venstrefløjsalliance ”Potere al Popolo”, men også her er det usandsynligt, at der opnås et EU-mandat.  

European Forum, Bilbao 2018
European Forum, Bilbao 2018
  • Progressive European Forum

Forskellige krafter indenfor ”Det Europæiske Venstreparti” afholdt i november 2017 en konference under den fælles betegnelse ”Progressive European Forum” .  Her deltog også en række grønne og socialdemokratiske partier. Udgangspunkt var, at man ville fremme fælles holdninger i kampen mod den frembrusende ekstreme højrefløj.

Mødet blev efterfulgt af et debatforum i den baskiske by Bilbao 2018. Her blev der vedtaget et bredt alliancekoncept, som appelerede til enhed blandt alle venstre-orienterede og progressive krafter i fælles kamp mod den neoliberale politik.                Den dominerende kraft i denne blok er det tyske venstrefløjsparti Die Linke (aktuel prognose: 6-8  EU-mandater), det tjekkiske kommunistparti (2 EU-mandater) og det cypriotiske AKEL (2 EU-mandater)

Udenom de nævnte blokke findes der en del partier i EU-Parlamentet, der kritisk støtter ”Det Europæisk Venstreparti”. Deriblandt Portugals stalinistiske kommunistparti PCP/CDU og Belgiens marxistisk-leninistiske Partij van de Arbeid, begge repræsenteret med et EU-mandat. 

 

 

_______________

Illusioner der blafrer i vinden ...   

 

Ved sidste EU-valg i 2014 proklamerede ”Det Europæiske Venstreparti” optimistisk en ”venstrefløjsbølge over EUropa” , udløst af Syriza i Grækenland. Men på baggrund af Syrizas socialdemokratisering og den parlamentarisk orienterede radikale venstrefløjs opsplittelse i flere blokke, er der snarere tale om en yderst diffus og defensiv situation for EUs parlamentariske venstrefløj. 

På trods af forventningen om et par flere EU-mandater er den i forvejen smalle mandatbasis for GUE/NGL –  lidt over 50 mandater ud af ialt 751 mandater – uden relle muligheder for en selvstændig resultatorienteret ageren. De i forvejen illusions-prægede reformplaner blafrer dermed i vinden.  

Al den energi der bliver opsuget af møder, konferencer, flyture, etc. samt ørkesløse debatter indenfor EU-Parlamentets rammer, kunne istedet for bruges til mobilisering af den sociale modstand. Netop mod de selvsamme krafter, der bestemmer politikken i Fæstning EUropa.  

  • Enhedslisten & Folkebevægelsen mod EU

Den overvejende del af den parlamentarisk orienterede venstrefløj i Danmark samler sig omkring Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU. Med et henholdsvis illusionær og nationalstatsligt /nationalprotektionistisk grundlag.

  • Illusioner om EU ...

På trods af mange rigtige kritikpunkter i Enhedslistens analyse af EU, så fastholder listen nødvendigheden af at arbejde indenfor EU-Parlamentet for ”i samarbejde med andre venstrefløjskrafter at bevæge EUs politik i en anden retning”.

Noget der er endnu mere illusionspræget end de efterhånden stærkt underminerede reformmuligheder indenfor de nationale parlamentariske rammer. Se Enhedslistens overordnede programmatiske opstillingsgrundlag til EU  (2016) og valgprogram til EU-parlamentsvalget  (marts 2019)  

  • ... og national samling mod EU

Folkebevægelsen mod EU - en national anti-EU alliance på tværs af de sociale skillelinjer i samfundet. Dette kommer klart til udtryk i en kommentar fra  Folke-bevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari:

“Med disse 18 kandidater har vi sat et meget stærkt hold, der afspejler Folkebevægelsens tværpolitiske idealer. Vi har kandidater der spænder fra Enhedslisten til Liberal Alliance, og vi har opstillede uden for partierne. Det giver os bredde, tyngde og demokratisk troværdighed.”  Se Folkebevægelsens opstillingsrepræsentation til EU-valget  

 

 

  • Hverken EU eller nationalstatslige ”alternativer”    - en venstreradikal positionering

Det centrale spørgsmål er vel, hvilken rolle og funktion EU overordnet indtager. Er en kapitalbaseret konstruktion til at reformere med et modsat, antikapitalistisk perspektiv? Næppe.

De indenfor EU-parlamentet agerende venstrefløjsstrømninger har i alle de mange år  ikke formået at udhule EUs markeds-fundamentalisme og kapitalprotektionisme, hvis hovedformål er at skaffe de europæiske koncerner større profitandele på verdensmarkedet.

Det er derfor en illusion at tro, at der indefra EUs egne strukturer kan forandres noget somhelst i retning af demokratiske beslutningsprocesser, der delagtigør befolkningerne i EUropa. For ikke at nævne antikapitalistiske samfundsalternativer.

Efter den sidste globale finanskrise (2007 – 2009) forlød det fra alle hjørner af EU, at finansmarkedernes "selvregulering" er mislykkedes og at man må oprette en finanskontrol på EU-plan.                                                Hvem husker ikke den daværende regering under Anders Fogh Rasmussen og deres pro-EU mediestunt i denne forbindelse?  Realiteten bag kulisserne så ganske anderledes ud: EU-kommissionen nedsatte en "ekspertgruppe" på 8 personer, som skulle udarbejde retningslinjer for en EUropæisk finanskontrolstruktur.  Ifølge det tyske dagblad Frankfurter Rundschau bestod denne gruppe næsten udelukkende af repræsentanter fra finanssektoren med tilknytning til "Den europæiske finans-sektors runde bord" – EFR ... 

  • EU - et overvågningssamfund

Da forfatteren George Orwell i 1949 skrev fremtidsromanen "1984", havde han nok ikke forestillet sig dimensionerne af nutidens overvågningssamfund anno 2019 EUropa. Det er mere udbygget, end de fleste aner og det perfektioneres til stadighed.

Hvert 5. år vedtager EU en femårs-plan, der lægger linjen for de juridiske rammer og interne anliggender indenfor EU. Dette omfatter bl.a. en løbende standardisering af træning, udstyr og informationsteknologi for alle politi-, immigrations- og toldmyndigheder i EU. Samt juridiske harmoniseringer, der gør det lettere for myndigheder i de enkelte lande at indsamle, skaffe adgang til og overføre data på tværs af EU.

_________________

"En digital tsunami"

Masseindsamling af EU-borgernes personlige data om bla. rejser, bankkonti, mobiltelefoner, sundhedsoplysninger, internet adfærd, straffeattester, fingeraftryk og digitale billeder. Formålet hermed er ikke kun at kortlægge enkelte personers adfærd, men også at kunne forudsige fremtidige handlinger!  Statewatch betegner dette som en digital tsunami ... 

  • Basisdemokratiske alternativer fra neden 

Det afgørende strategiske spørgsmål for den udenomsparlamentariske venstrefløj er, hvordan der vedvarende kan udvikles basisdemokratiske alternativer fra neden - på tværs af nationalstatslige grænser.

Der findes allerede et hav af globale initiativer, der i mange år har fungeret på tværs af grænser med tilsvarende vigtige erfaringer.

Så som: Den europæiske ”No Border" - bevægelse, klimapolitiske -, antiracistiske – og antifa-bevægelser, beboer – og bydelsinitiativer, den transnationale strejkebevægelse fra neden ” Transnational strike”, Koordinationen af selvforvaltede økologiske og syndikalistiske kooperativer i Europa, forsk. feministiske initiativer, genderbevægelsen, mv. 

Alle disse, og mange flere initiativer, kunne i et forandret styrkeforhold levere de erfaringsmæssige alternativer til såvel EU som de nationalstatslige strukturer. I form af en rådsdemokratisk organisering af samfundet.                                                      Aktuelt må den udenomsparlamentariske venstrefløj efter vores mening gøre modstand mod EUs formynderiske politik, der underminerer enhver ansats til reel regional og lokal selvbestemmelse. Samtidigt må vi afvise enhver nationalstatslig koncept, der ikke tager de klassemæssige og sociale brydninger samt kravet om åbne grænser for alle med i EU-modstanden. Det må ske i samarbejde med antiracistiske, feministiske og syndikalistiske bevægelser på globalt plan.

Med andre ord: Politisk boykot af EU  - lad os opbygge globalt agerende alternativer fra neden ! 

( folk fra autonom infoservice)

Note

  • 1) Endnu to mulige opstillingslister i Frankrig

'De Gule Veste' bevægelsen: I Frankrig har 3 forskellige lister fra miljøet omkring ”De Gule Veste” tilmeldt sig til EU-valget. Dette kunne medføre betydelige stemmetab for ”La France Insoumise”.

Bred venstrefløjsalliance: Lige for tiden er der forskellige opråb og initiativer i omløb, der opfordrer til dannelse af en samlet venstrefløjsliste, omfattende det socialdemokratiske Parti Socialiste, ”La France Insoumise”, kommunistpartiet PCF,  Europe Écologie – Les Verts (De Grønne), det venstresocialistiske Nouveau Parti Anticapitaliste, det trotskistiske Lutte Ouvrière og en venstrefløjsstrømning i De Gule Veste. Den 3. maj er sidste frist for tilmeldingen.

____

OBS.

Onsdag, den 24. april kl. 19.30-21.30 * Kapelvej 44, København - Nørrebro       

      Organiseret af Konfront og Kapelvej 44 

 

           Med engelske undertekster!

Kommentar schreiben

Kommentare: 0