Pride: Fra protest & modstand til kommerciel folkefest

En tidlig morgen d. 28. juni 1969 invaderede politiet ’Stonewall Inn’, en bar for homoseksuelle i Christopher Street i New York. Det udløste militante gadekampe, der varede indtil den 3. juli.

’Stonewall Inn’ var et populær tilholdssted for homoseksuelle, sexarbejdere, transkønnede personer, Drag Queens, Butches og Femmes og BIPOCs ( Black, Indigenous and Peoples of Colour).

  • Stonewall Riots var et oprør mod den statslige repression og de ekskluderende adfærdsnormer samt den vold, ikke-heteroseksuelle blev udsat for.  

'Stonewall Inn' d. 28. juni 1969                                                (Forstør ved at klikke på billedet)

  • Stonewall-oprøret er blevet en vigtig reference for den selvbevidst agerende LGBTIQA+ bevægelse *

* (Lesbian, Gay, Bisexual, Transsexual, Transgender, Intersex, Queer, Asexuals and Allies, + Others).

  • Barerne som kønspolitisk frirum 

Langt op i 1960’erne blev mennesker i USA, hvis leve-måde og optræden adskilte sig fra den alt dominerende heteronormative adfærd, der var præget af hvide kristelige moralforestillinger, udelukket fra forfatningsgaranterede rettigheder og gennemgående behandlet som pariaer.

Byens homo-barer var et frirum. Her kunne man kunne mødes hinsides det daglige overlevelsesstress, udveksle erfaringer, udleve sin seksuelle identitet, feste og organisere sig. Stonewall Inn var særlig populær hos dem, der på flere måder var marginaliseret og ikke havde penge til de mere eksklusive steder.

  • Homoseksualitet som en ”psykisk forstyrrelse” ...

Klimaet i det amerikanske samfund i 1950’erne var præget af senator McCarthy’s paranoide anti-kommunisme – kampagne. På den omfattende kriminaliseringsliste figurerede også mennesker, der var mistænkt for at være homoseksuelle. I 1952 listede ”American Psychiatric Association” i deres ‘Diagnostic and Statistical Manual’ homoseksualitet som en psykisk forstyrrelse. Først i 1973 blev homoseksualitet fjernet fra listen.

  • Bevægelserne støttede hinanden

Efterkrigstidens liberale samfundskonsens i USA baserede på en systematisk udgrænsning af større dele af befolkningen – særligt ramt var den afroamerikanske befolkning. Som konsekvens heraf fik Civil-Rights-bevægelsen, der kæmpede for afroamerikanernes rettigheder stort tilslutning fra midt i 1950’erne.  

I 1960’erne opstod en mod-kulturbevægelse og fra 1964 anti-krigsbevægelsen i forbindelse med USAs krig i Vietnam.                    Bevægelserne støttede hinanden og aktionerede som regel i fælleskab, med deres respektive krav i behold. Myndighedernes repressive tiltag kunne ikke forhindre, at de kapitalisme-kritiske bevægelser blev en politisk faktor i den offentlig bevidsthed, der fremstod stadig mere beslutsom og kompromisløs.  

LGBTIQA+ bevægelsens kampe og landvindinger må ses på baggrund af disse bevægelseskampe.  

  • De første kønspolitiske opstande

Allerede i 1959 kom det til konfrontationer mellem politi og homoseksuelle + transpersoner i Cooper Do-nuts Café i Los Angeles som følge af de evindelige sexistiske politichikaner. I 1966 var der en større opstand i Compton’s Cafeteria i San Francisco. Udløser var politiets forsøg på at anholde ”Mænd i kvindetøj” (iflg. politiets pressemeddelelse).

  • Starten på transgender-aktivisme i San Francisco

De tilstedeværende Drag Queens, Sexarbejdere og Transpersoner gjorde modstand og forhindrede anholdelserne. Vreden over konstante chikaner og repression resulterede i omfattende gadekampe med politiet. Denne begivenhed bliver anset som starten på transgender-aktivisme i San Francisco.

Disse riots fra LGBTIQA+ miljøet er del af en bølge af riots i 1960’ernes USA. Blandt andet i de afroamerikanske communities:  

  • 1964: Harlem, 1965: borgerrettighedsmarch fra Selm til Montgomery, Watts Riots, 1967: Long Hot Summer med riots i over 100 byer, 1968: Efter mordet på Martin Luther King kom det til riots i afroamerikanske communities i over 150 byer.

Gay Liberation Front & Lavender Menace (lesbisk) & Street Transvestite Action Revolutionaries, ...

Politirazziaer i barer med LGBTIQA+ gæster var i disse år et dagligt fænomen. Ved opstanden i Stonewall Inn lykkedes det ikke for politiet at få kontrol med situationen. Sloganet for de oprørske nætter og dage var ”Drag Power”, ”They invaded our rights”, ”Support gay power” og ”Legalize gay bars”.

Nogle måneder efter Stonewall Riots blev  ’Gay Liberation Fron’t (GLF) dannet. I bevægelsens første flyer blev der retorisk spurgt:

”Do You Think Homosexuals Are Revolting?                                         You Bet Your Sweet Ass , WE ARE!”

En af de første aktioner var en demonstration for at mindes Stonewall Inn – opstanden og videreføre kravet om øjeblikkeligt stop for forfølgelsen af homo-seksuelle.

Gay Liberation Front’s program var antiracistisk, antikapitalistisk og med en klar reference til det globale Sydens befrielses-bevægelser og en afvisning af kernefamiliestrukturen og de traditionelle kønsrollemønstre.

 

GLF udviklede et tæt samarbejde med Black Panthers. Der gennemførtes eksempelvis fælles aktioner mod ”Womens House of Detention” – et berygtet fængsel for kvinder i New York.

'Black Panther' medlem Angela Davis holder tale                                    ved en solidaritetsmanifestation for politiske fanger:

Kort tid efter dannede nogle medlemmer af lesbiske aktivistgrupper ’Lavender Menace’, andre tog initiativ til ’Street Transvestite Action Revolutionaries’ (STAR). Sidstnævnte engagerede sig i fangesolidaritet og organiserede bosteder for boligløse unge, særlig for ”street queens”. 

  • Fra Act Up til Queer Nation & Lesbian Avengers

På højdepunktet af AIDS-krisen i 1987 dannedes i USA 'Act Up' (AIDS Coalition to Unleash Power). ’Act Up’ formidlede temaet til en bred offentlighed, bekæmpede farmaindustrien, krævede gratis medicin til HIV-inficerede og modsatte sig stigmatiseringen af de inficerede. Act Up – aktivisternes kendte slogans var: "United in Anger, Never be silent again – Act Up; Silence = Death.” 

  • Kiss-Ins i varehuse & Queer Nights Out

1990 dannede aktivister fra Act Up gruppen Queer Nation i New York, som på forskellige måder engagerede sig imod den stigende vold mod LGBTIQA+ personer. De aktionerede mod usynliggørelse af Queers i kunsten og i medierne. Gruppen deltog også i aktioner, der gjorde det offentlige rum mere sikkert for marginaliserede. Queer Nation’s taktik baserede på direkte og medieorienterede aktioner så som BZ'aktioner i kulturelle institutioner, Kiss-Ins i varehuse eller Queer Nights Out. Sloganet var: ”We’re Here. We’re Queer. Get Used to It".

Queers ville og skulle ikke længere kun mødes/hænge ud i tildelte eller selv ’over-tagede’ barer. I stedet for påpegede aktivisterne med disse aktioner, at de fleste offentlige steder ikke bare er heteronormativt struktureret, men også skaber rammerne for heteronormativitet.

Aktivisterne parodierede heteroseksuel adfærd og de gængse heteroseksuelle parringsritualer i det offentlige rum. Nogle aktivister fra Queer Nation dannede i 1992 i USA ’Queer Transgender Social Change Group’. Samme år som ’Lesbian Avengers’ blev til.

  • GAY PRIDE – mellem tilpasning og systemafvisende kontinuitet

I 1970 blev de første Gay Pride-demonstrationer organiseret – i New York, Los Angeles og Chicago. I de efterfølgende år gik Gay Pride på gaden i flere amerikanske byer, i London, Paris, Vestberlin og Stockholm.  

I løbet af årene er Gay Pride blevet udbredt på alle kontinenter i vidt forskellige samfundsmæssige rammer. I de vestlige metropoler har kommercialiseringen af Pride-optogene været længe undervejs og har mundet ud i en kønspolitisk glædesfest sammen med alskens erhvervsvirksomheder og udbytter-foretagender samt neoliberale partirepræsentationer. 

Den mangeårige uenighed indenfor LGBTIQA+ miljøet, som er splittet mellem på den ene side deltagelse i det ’folkelige’ Prideoptog med egen fremtoning og indhold og på den anden side manifestation af en antiracistisk og antikapitalistisk alternativ Pride, manifesterer sig traditionen tro i flere sideløbende initiativer.   (julie, ikh, al. / autonom infoservice)

Relateret

 

____________ 

PRIDE i København   den 16. august 2019            

 

 

(se også kalenderen)