Med decentrale aktioner og en fælles demonstration med ca. 15.000 deltagere protesterede globaliseringskritikere, klima-aktivister, feminister, m.fl. mod det årlige G7-topmøde, der denne gang blev afholdt i Biarritz i den franske del af Baskerlandet. Spontane demoer blev brutalt opløst af politiet.
- Den eneste demonstration politiet tillod ifm. G7 topmøde var i byen Hendaye, der ligger ca. 30 km. sydlig for Biarritz. Her demonstrerede omkring 15.000 venstrefløjsaktivister. (Forstør ved at klikke på billedet):
Demo-opråbet lød på baskisk ”Euskal herritik bese mundu bat sortzen” / "For en bedre verden ud over Baskerlandet” . Eller i den korte version: ”G7 ez” / Nej til G7.
Under topmødet er Biarritz ombygget til en fæstning. For at sikre topmødet er der udstationeret omkring 13.000 politifolk i byen, der har knap 25.000 indbyggere. Der er udstedt forbud mod alle former for flytrafik over byen, banegårdene på stedet og i omegnen er lukket - Biarritz er i belejringstilstand.
- Siden finanskrisen for 10 år siden er antallet af milliardærer mere end fordoblet
Den sociale ulighed forværres konstant i hele verden. De 7 vigtigste industristater (G7), hvis statsledere er samlet til det årlige G7-topmøde i Biarritz bærer i følge den udviklingspolitiske organisation Oxfam et særligt stort ansvar for denne ulighed.
Oxfam har i starten af 2019 påpeget, at den sociale kløft på verdensplan vokser og vokser. 26 milliardærer ejer lige så meget som de fattigste 50% af jordens befolkning.
Denne fattige halvdel er i løbet af det seneste år blevet 11 % fattigere, mens de superriges formuer er vokset med 12 procent i det samme tidsrum. Siden finanskrisen for 10 år siden er antallet af milliardærer mere end fordoblet. Samtidig er der færre og færre mennesker, som formår at befri sig fra ekstrem fattigdom. Siden 2013 er tempoet for afvikling af ekstrem fattigdom blevet halveret, skriver Oxfam.
- Samtlige uanmeldte eller spontane protester blev brutalt opløst af politiet
Strandene der ellers er overfyldt med turister, var ved starten af topmødet helt tomme. Den indre by er inddelt i en rød og en blå zone. I den røde zone kommer stort set ingen ind, i den blå kun beboere og akkrediterede journalister – og dette efter rigid kontrol.
Alle forsøg på at samle sig til uanmeldte eller spontane protester er blevet opløst af politiet, ofte med tåregas og knipler. De eneste tilladte demonstrationer finder sted i byen Hendaye, der ligger 30 kilometer fra Biarritz nær den spansk-franske grænse.
Bus og togdriften dertil er stærkt indskrænket og alle tilkørselsveje er fyldt med kontrolposter. Det er derfor ikke underligt, at de fleste protester er af mindre omfang og gennemgående kun samler et par hundrede mennesker.
- Mislykket blokadeforsøg på motorvejen
Ved de små modstandsaktioner, som fandt sted her og der, kom demonstranterne gennemgående ikke ret langt og blev stoppet af politiet. Fredag aften havde aktivister fra protestcampen i Urrugne, en forstad til Hendaye, forsøgt at lave en blokade af trafikken på motorvejen mellem Biarritz og den spanske grænse. De blev stoppet af politiet med gummikugler og tåregas og drevet tilbage til campen.
17 aktivister blev anholdt. Politiet forsøgte med massiv brug af tåregas at trænge ind i campen, men det blev forhindret af aktivisterne . De byggede barrikader og kastede flasker og sten mod politiet, der trak sig tilbage efter et par timer.
- Barrikader og sammenstød med politiet i nabobyen Bayonne
Lørdag aften samlede flere hundrede mennesker sig til en uanmeldt demonstration. Denne gang i Bayonne, nabobyen til Biarritz. Også her var der massiv tilstede-værelse af politifolk og et hav af kontrolposter.
På broerne til Bayonnes historiske bykerne kom det til sammenstød med politiet, der havde besat broerne med mobile barrikader, vandkanoner og hundredevis af politifolk. Det enorme politiopbud og det afsidesliggende scenarie skulle formodentlig forhindre en gentagelse af situationen i Hamburg som ved G-20-topmødet i 2018.
Demonstrationsfriheden og en lang række andre elementære borgerrettigheder blev under topmødet i Biarritz indskrænket til ukendelighed. (folk fra autonom infoservice)
- Fakta: G7
Statsledere fra USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og Canada samt EU-kommissionen mødes en gang årligt for blandt andet at diskutere den globale politiske og økonomiske situation, krig og fattigdom. "Kampen mod ulighed" er ifølge den franske vært for G7-topmødet, præsident Emmanuel Macron, et centralt tema på topmødet. Formandskabet for samarbejdet går på skift mellem landene. Med til G7-mødet er specielt inviteret Australien, Chile, Indien og Sydafrika samt Burkina Faso, Egypten, Senegal og Rwanda.
Det første topmøde blev holdt i 1975 i den franske by Rambouillet med seks lande: USA, Japan, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Italien. Canada kom med i 1976, EU-kommissionen deltog for første gang i 1977, og Rusland deltog for første gang som fuldgyldigt medlem i 1998. I marts 2014 blev Rusland suspenderet fra G8 på grund af indlemmelsen af Krim i Den Russiske Føderation, og sammenslutningen kaldes herefter G7.