”Blokaden har nu holdt i 21 dage og kampgejsten er stadig høj”

Siden den 28. oktober 2019 har studerende på Det Humanistiske Fakultet besat ledelsesgangen på Søndre Campus i København. Det var den studenterpolitiske organisation HUMrådet, der tog initiativ til blokaden. Den skulle have varet en enkelt dag, men den er stadig i gang ...   

  • En beretning fra Edin S., som aktivt deltager i de studerendes kamp. 
  • Universitetsledelsens skiftende begrundelser
Studenteraktivist Edin S.
Studenteraktivist Edin S.

" Hundredvis af aktive studerende har været en del af blokaden, og med hjælp fra diverse organisationer og aktivister er blokaden klar til at holde, indtil de studerende vinder. I skrivende stund har blokaden holdt i 21 dage, og moralen samt kampgejsten er stadig høj. 

Det handler helt konkret om en plan, som fakultetets ledelse har udarbejdet. De vil sammenlægge en masse mindre fag ind i større, bredere fag. Når ledelsen vil gøre det, så er der åbenbart mange forskellige selvmodsigende grunde til hvorfor, for det ændrer sig nemlig fra artikel til artikel. 

Blandt andet har de argumenteret for, at det er grundet besparelser og at de simpel-then bliver nødt til det. I næste øjeblik er det ikke en spareøvelse, men i stedet fordi ledelsen faktisk synes det er godt for de studerende at få en bredere forståelse af mange forskellige fag. 

  • Faglukninger med et andet navn

Senest er argumentet, at de små fag ellers bliver lukket og fagsammenlægninger er et forsøg på at redde dem. 

____________________________________

”Det, vi kan se i de små fag, er, at der er mange røde tal, meget beskedent optag og stort frafald. Det giver mere robusthed, når man lægger fagene sammen, og det har vi faktisk gjort i mange år ” ,                        siger Jesper Kallestrup (billedet tv.), nytiltrådt dekan på det Humanistiske Fakultet, som svar på de studerendes kritik.

Især den sidste forklaring kan jo næsten lyde sympatisk, men hvad ledelsen glemmer at nævne er, at langt de fleste fagsammenlægninger faktisk bare er faglukninger med et andet navn.

Man sætter små fag sammen med større fag, og så fyrer man alle dem, der under-viste på det mindre fag i næste fyringsrunde. Så er det ligegyldigt om Korea-studier og Japan-studier begge er lagt ind under “Asien-studier”, hvis der alligevel ikke længere er nogen undervisere, der kan koreansk eller japansk.

Dekanens 'rentabilitetsorienterede' koncept
Dekanens 'rentabilitetsorienterede' koncept
  • Eliminering af kulturelle og sproglige karakteristka  

Men selv uden fagsammenlægninger der egentlig bare er faglukninger med et andet navn, så kan sammenlægninger aldrig være godt for fagligheden.                                        Det er især de mindre sprog- og kulturfag,  det handler om. Vi ender simpelthen i en situation, hvor folk får en meget dårlig og    vag forståelse af det område, de har valgt      at studere. Det er for eksempel sådan, at i mellemøstlige studier - der allerede er en fagsammenlægning af blandt andet persisk og arabisk - hører man flere gange mere om Frankrig end Iran, og den primære bog, som alle områdefagene trækker fra er “The Arabs”, som ikke har nogen videre relevans for de, der er interesseret i persisk.

  • Falkultetets ledelses autoritære fremfærd...

Dekanatet vil gerne give ordrer og forventer, at de studerende lytter. Men de studerende er for kritiske til bare blindt at følge. Den her plan er et direkte angreb på kernefagligheden på Humaniora og vil blandt andet lede til en mindre dybdegående forståelse for andre kulturer, samfund og menneskelige oplevelser. Når Humaniora er truet, er det også vores mulighed for at opnå selvforståelse og forståelse for andre, der bliver truet.

  • ... og de studerendes modstand

Derfor blokaden. (Forstør ved at klikke på billedet):

Vi opfordrer alle organisationer, der har interesse i at bibeholde Humaniora til at støtte op omkring blokaden med støtteerklæringer, donationer, og andre former for hjælp. Vi opfordrer til at følge vores opdateringer på Facebook eller Twitter og sende et bidrag via MobilePay (880447).

Vi opfordrer til solidaritet og modstand mod forringelser af uddannelser, der bidrager til en mere fyldestgørende forståelse for andre kulturer og mennesker.

  • Kampen fortsætter!

(Billederne er enten fra Edin S. eller andre aktive på HUMrådets facebookside)

  • HUMråd, d. 15. november 2019:

Ledelsen skriver i dag i Uniavisen, at fagsammen-lægninger af de vesteuropæiske sprog er taget af bordet igen. I betragtning af at ledelsen indtil nu har nægtet, at sammenlægning af de vesteuropæiske sprog nogensinde har været på bordet, er det noget af en nyhed!
Det illustrerer bare vigtigheden af blokaden og dens effektivitet. Jo længere vi sidder her, jo mere klart bliver det, at ledelsens udtalelser om, at den her målplan ikke undergraver kernefagligheden, er det rene spin - og intet andet.
Hvis vi ikke kan stole på ledelsen, når de siger, at den ikke vil lægge de vesteuropæiske sprog sammen, hvordan kan vi så stole på de øvrige ting, de siger?   kilde: HUMrådet på facebook, d. 15. november 2019  

@ privat. Finn Ejnar Madsen
@ privat. Finn Ejnar Madsen
  • HUMrådets repræsentant kaprer talerstolen under Københavns Universitets årsfest den 8. november 2019

" Finn Ejnar Madsen gjorde det i 1968 (her et uddrag af hans tale på YouTube) for at gøre opmærksom på de studerendes manglende indflydelse på universitetet. Det budskab tænkte vi godt kunne bruge en gentagelse, så i 2019 kaprede Harald Harald  talerstolen og holdt en brandtale om den sølle forfatning, universitets-demokratiet er i " :

  • Hør talen fra de aktionerende studenters repræsentant , holdt ved Københavns Universitets årsfest her
@ foto: Niklas Zenius Jespersen
@ foto: Niklas Zenius Jespersen
  • Filmskolens studerende i blokadeaktion d 15. november 

Billedet tv.:  Niklas og Edin, to repræsentanter fra HUMrådet på besøg hos de aktionerende studenter foran Den Danske Filmskole på Holmen: ”Det stod hurtigt klart for os, at det strukturelle problem med en ledelse, der kan gennemtrumfe beslutninger og som forhindrer de studerende i at få indflydelse, går ud over KU's rammer”

  • Fagforbund bakker op bag de aktionerende studenter

De studerende på KU får bred støtte - både fra de lokale tillidsfolk og fra flere fag-forbund, så som Dansk Magisterforening, PROSA, Kommunikation & Sprog, Bibliotekarforbundet, Pædagogernes Landssammenslutning - PLS, Gymnasieskolernes Lærerforening, mv. 

  • KUN EN FJERDEDEL AF DE ANSATTE PÅ HUMANIORA HAR                 TILLID TIL DEKANENS OG REKTORATETS LEDELSE

Ledelsens uovervejede målplan om fagsammenlægninger og obligatoriske tilvalgsfag er udtryk for et underliggende problem, der gennemsyrer hele universitet. kilde: HUMråd på facebook, d. 15. november 2019