Baskerlandet: Generalstrejke for ”et værdigt liv”

Torsdag den 30. januar 2020 deltog titusinder i en omfattende generalstrejke i Baskerlandet. Strejkekravene var bedre pension, højere mindsteløn og i det hele taget et værdigt liv for alle.          De baskiske fagforeninger, der er samlet i ”Charta for Sociale Rettigheder" beretter, at strejken næsten fuldstændigt lammede industrien.

  • Fremgang for pensionistbevægelsen
  • Venstrefløjsalliancen 'Unidas Podemos'  svigt

Titusinder af mennesker har i såvel den spanske som i den franske      del af Baskerlandet strejket for bedre pension, højere lønninger samt      et værdigt liv for alle. Alene i byen Bilbao (billedet ovenfor) deltog over 50.000 mennesker i demonstrationen. Dette er en indikator for, hvad en progressiv faglig politik aktuelt burde kæmpe for. 

  • Fremgang for pensionistbevægelsen

Fabrikkerne forblev lukkede – det gjorde mange butikker og værtshuse også. I radio og TV blev der kun sendt nødprogrammer.  

Der blev strejket både i de tre baskiske provinser i det franske Baskerland samt i de tre provinser i Spanien kaldet ”Det Baskiske Autonome Fællesskab“ samt i regionen Navarra.

Strejken har betydet fremgang for den pensionistbevægelse, der nu i to år har kæmpet for bedre pension og et værdigt liv for alle. Bevægelsen startede i Baskerlandet og har siden bredt sig til hele Spanien.  (Forstør ved at klikke på billedet):

De baskiske fagforbund og den spanske anarko-syndikalistiske fagforening CNT      har taget det skridt at kæmpe for og strejke for krav fra dem, der ikke længere er i lønarbejde og derfor ikke kan strejke.                                                                          Dermed viser disse fagforeninger, at de vil være på højde med tiden og ikke alene repræsenterer privilegerede lag og deres særinteresser, men også bekymrer sig om forhold, der er relevante for samfundet som helhed.

Foruden pensionister og arbejdere var der også mange elever og studenter på gaden under generalstrejken. Deriblandt mange kvinder, der varmer op til den kommende Kvindestrejkedag 8. marts, som formodentlig bliver endnu større end den var sidste år.   

Blandt generalstrejkens centrale krav er en basispension på 1.080 Euro pr. måned, en mindsteløn på 1.200 Euro pr. måned, 35 timers arbejdsuge og værdige livsbetingelser for alle mennesker.                                                        Derudover blev det krævet, at de to tidligere vedtagede arbejdsmarkeds”reformer” trækkes tilbage:                                                                  Både den der blev gennemført af Zapateros socialdemokratiske regering i 2011 og den der kom senere under den ultrakonservative Rajoy. Med disse to ”reformer” blev beskyttelsen mod fyring i praksis afskaffet og lønarbejdernes rettigheder blev voldsomt udhulet. 

  • ”Charta for Sociale Rettigheder i Hauskal Herria”

De baskiske fagforeninger og andre organisationer, der er samlet i ”Charta for Sociale Rettigheder i Hauskal Herria” har proklameret mobilisering og kamp mod den konstante udhuling af tilkæmpede sociale rettigheder, som skyldes, at de neoliberale regeringer agerer som bankernes og spekulanternes forlængede arm.                    Protesterne retter sig mod den voksende kløft mellem fattig og rig. Der skal skabes et socialt alternativ og en reel ligestilling mellem kvinder og mænd må sættes på dagsordenen.

  • International solidaritet

Indenfor rammerne af den baskiske generalstrejke blev der også demonstreret foran tøjbutikskæden ’Mango‘ i protest mod de horrible arbejdsbetingelser i tekstil-fabrikkerne i Bangladesh, som producerer tøj til ’Mango’. Internationalismen er stærk i Baskerlandet.  

  • Unidas Podemos svigt

Selvom det spanske nyhedsbureau ’Europa Press’ berettede, at der alene i Bilbao var 50.000 mennesker, som demonstrerede ifm. generalstrejken, fik temaet kun ringe opmærksomhed i Spanien. 

Opsigtsvækkende er den massive distanceringsfront mod strejken. Sågar venstrefløjskoalitionen ’Unidas Podemos’ (UP) talte ligesom socialdemokraterne (PSOE) og det baskiske Nationalistiske Parti (PNV) om en ”politisk strejke”.

Når det drejer sig om det arbejdsgiver-venlige PNV er denne holdning kun konsekvent, i Podemos’s tilfælde er det snarere pinligt. Indtil for få måneder siden har ’Podemos’ officielt støttet kravene fra ”Charta for Sociale Rettigheder i Hauskal Herria”. Det var før, ’Unidas Podemos’ valgte at deltage i regeringen. 

Men i løbet af den socialdemokratisering, som har præget Podemos er flere og flere af de tidligere kampkrav taget af bordet. Med det formål at kunne deltage i den regering med Socialdemokratiet under ledelse af Pedro Sánchez, som blev dannet den 13. januar 2020. 

  • Regeringskoalitionens pensionstillæg  - en ”dårlig vittighed”
Solidaritetsdemo i Madrid med den baskiske generalstrejkes krav
Solidaritetsdemo i Madrid med den baskiske generalstrejkes krav

Et flertal i Podemos droppede således kravet om en mindsteløn på 1200 Euro og stemte for en mindsteløn på 950 Euro pr. måned, som Socialdemokratiet havde fastlagt, skønt den ligger langt under fattigdomsgrænsen. Podemos gik også med til at fastfryse pensionstillægget med 0,9 procent.                                                  Det kaldte de demonstrerende pensionister for en ”uforskammethed” og en ”dårlig vittighed”. 

Fagforeningsleder Unai Sordo
Fagforeningsleder Unai Sordo
  • Fagligt knæfald  

Også lederen af landets største fagforbund Unai Sordo fra det tidligere parti-kommunistisk dominerede CCOO (Confederación Sindical de Comisiones Obreras)  fabler om “ politiske motiver” bag generalstrejken og ytrer bekymringer om, at pensionskasserne med disse krav vil bryde sammen. 

Således bakker CCOOs ledelse op bag Socialdemokratiets kategoriske afvisning af de strejkendes krav. Denne holdning deles af såvel de spanske nationalisters højrespektrum som de spanske neoliberale kristdemokrater. 

  • Vakkelvorne Sánchez-regering 

Socialdemokraterne og deres koalitionspartner ’Unidas Podemos’ er tydeligt nervøse for, at strejkebevægelsen vil brede sig over hele landet og svække den i forvejen vakkelvorne Sánchez-regering.                                                                                      Udadtil forsøger man at disciplinere den utilfredse venstreorienterede basis i Podemos ved hjælp af det ældgamle parlamentariske legitimationsstunt: At advare mod en højreregering i tilfælde af regeringens fald ...                                                    (shaggie / autonom infoservice) 

Relateret                                                                                                                  For spanskkyndige: