Fredag den 3. april 2020 døde Helin Bölek (billedet tv.) fra den kendte tyrkiske musikgruppe Grup Yorum efter 288 dage i sultestrejke mod statslig repression.
Mange af det populære bands koncerter og albums er blevet forbudt. Flere bandmedlemmer er i tidens løb blevet anholdt, fængslet og tortureret.
Grup Yorum er et af de mest kendte venstreorienterede musikbands i Tyrkiet. Gruppen har i årevis været udsat for konstante chikaner fra regeringens og myndighedernes side, især efter det mislykkede militærkup mod Recep Tayyip Erdoğans regime i juli 2016.
Bandets medlemmer er blevet anholdt og fængslet alene pga. deres politiske overbevisning og musikgruppens koncerter er blevet forbudt. Nogle af Grup Yorums medlemmer startede i juni 2019 en sultestrejke for at protestere mod disse overgreb.
To af de sultestrejkende - Helin Bölek og Ibrahim Gökçek - erklærede i januar måned, at de vil sultestrejke indtil døden:
- Et råb mod undertrykkelsen
Helin Bölek og Ibrahim Gökçek, der begge er musikere fra Grup Yorum, blev anholdt for et års tid siden ifm. en politiransagning i kulturhuset Idil Cultural Centre i Istanbul. De anklages for at være medlemmer af det forbudte marxistisk og leninistiske parti DHKP-C (Devrimci Halk Kurtuluş Partisi-Cephesi / Revolutionary People's Liberation Party/Front).
Helin Bölek blev løsladt i november 2019 og Ibrahim Gökçek den 24. februar. Begge musikere fortsatte deres sultestrejke og erklærede, at de ville blive ved, indtil repressionen mod musikgruppen hører op.
Den 11. marts 2020 tvangsflyttede politiet Helin Bölek og Ibrahim Gökçek til Ümraniye Hospital. Efter seks dage blev de bragt tilbage til Modstandens Hus, hvor de fortsatte deres aktion og nægtede nogen form for medicinsk indgriben. Helin Bölek (billedet tv.) døde d. 3. april 2020, efter 288 dages sultestrejke.
- Censur, ransagelser og fængslinger
Grup Yorum (“interpretation” på tyrkisk) blev grundlagt på baggrund af det repressive politiske klima i Tyrkiet efter militærkuppet i 1980. Grup Yorum har indspillet 23 albums og 1 film siden 1985. Mange af bandets koncerter og albums er blevet forbudt. Flere bandmedlemmer er blevet anholdt, fængslet og tortureret. På trods af denne repression fra den tyrkiske stats side er bandet stadigvæk meget populært – såvel i Tyrkiet som udenfor landets grænser.
Gennem de seneste tre år har politiet mindst otte gange ransaget kulturhuset İdil Cultural Center i İstanbul, hvor Grup Yorum øver og har deres øvrige aktiviteter. Under disse ransagninger blev bandets musikinstrumenter smadret eller konfiskeret, noder og musikhæfter blev ødelagt.
( kilde: ANFnews , oversat af autonom infoservice)
__________________ Solidaritets-sultestrejker
Den 23. februar 2020 starter kunstnere og intellektuelle en kæde af daglige sultestrejke. Den første som startede denne 1 dags solidaritets-sultestrejke var kunstneren Pınar Aydınlar. Dagen efter overtog forfatteren Temel Demirer sultestrejken for en dag – og således fortsættes aktionen ...
Relateret
* Protest musicians on death fast since June in critical condition (12. februar 2020). Musicians should not be in prison because of singing songs, says the HDP. * Conditions of Grup Yorum members on death fast worsen (25. marts 2020) The conditions of Helin Bölek and İbrahim Gökçek, two Grup Yorum members on death fast, have worsened * autonom infoservice: 8 medlemmer af det tyrkiske venstrefløjsband ’Grup Yorum’ anholdt (november 2016)