Israels annektionsplan er en ”krigs- erklæring mod palæstinenserne"

Israels ministerpræsident Benjamin Netanjahu kan efter den 1. juli 2020 når som helst påbegynde den planlagte annexion af op til 30 procent af det besatte Vestbredden.

Det har Netanjahu fået grønt lys til i den såkaldte ”Middle-East Peace Plan”, som præsident  Donald Trump offentliggjorde i januar.

  • I tilfælde af at Israel realiserer sin annektionsplan, vil det med al sandsynlighed udløse en folkelig opstand - en ny Intifada.
  • Udvidelse af de af Israel militariserede ’no-go’ områder

Israels regering under ministerpræsident Benjamin Netanyahu har planer om at annektere en lang stribe ved Vestbreddens østlige grænse til Jordan og et noget mindre område i den vestlige del. Alt ialt ca. 30 procent af Vestbredden.
Den israelske regering legitimerer disse annektionsplaner med Trumps ”Middle-East Peace Plan” . Konsekvensen bliver en drastisk udvidelse af de jødiske bosættelsers kludetæppe-struktur på palæstinensernes område og yderligere udvidelse af de militariserede ’no-go’ områder, som den palæstinensiske befolkning ikke længere har adgang til.  (Forstør ved at klikke på billedet):  

For palæstinenserne i de ikke-annekterede områder af Vestbredden kan det
blive meget vanskeligt at bevæge sig mellem de forskellige palæstinensiske beboelsesområder.

Palæstinensere passerer et militært check-point, som adskiller Ramallah fra Jerusalem
Palæstinensere passerer et militært check-point, som adskiller Ramallah fra Jerusalem

For dem betyder det, at de kan få problemer med at nå frem til deres egen bolig og egne marker, når de skal passere israelsk territorium.
Ifølge forskellige kommentarer i medierne ville Israel kunne benytte sit overherredømme til at fratage palæstinensiske bønder den jord, der er beliggende mellem de planlagte 135 nye bosættelser. 

De palæstinensiske selvstyre-myndigheder kontrollerer i dag de facto kun omkring 18 procent af det besatte Vestbredden. Den overordnede bemyndigelse i samtlige samfundsmæssigt centrale spørgsmål ligger hos besættelsesmagten:

"På Vestbredden kontrollerer Israel i dag palæstinensernes bevægelsesfrihed, deres vandressourcer og deres offentlige servicetjenester. Israel har den overordnede militære kontrol over Vestbredden (se billederne nedenfor, aut.info) Således tager israelske væbnede enheder hver nat ind i byer og landsbyer for at anholde folk . Vi lever i en en-stats-realitet, hvor Israel kontrollerer  alle, der lever i området mellem Jordanfloden og havet.  
(Citatet er fra Salem Barahmeh fra Palestine Institute for Public Diplomacy  ). (1)

  • Mellem afvisning og forhandlingsvilje 
Palæstinensernes præsident Mahmud Abbas
Palæstinensernes præsident Mahmud Abbas

Som umiddelbart svar på anneksionplanerne har de palæstinensiske selvstyremyndigheder i Ramallah opsagt samtlige overenskomster med Israel, deriblandt også hidtidige samarbejder i sikkerhedsmæssige og civile anliggender:

  • Ingen forhandlingsmøder med USA og ”tusinde gange NEJ til USAs ”fredsplan”.

Dette var de palæstinensiske selvstyremyndig-heders holdning indtil slutningen af maj 2020. 
Kort før den 1. juli, annektionsplanens formelle skæringsdato, henvendte den palæstinensiske ledelse omkring præsident Mahmud Abbas sig til den såkaldte Mellemøst-kvartet, bestående af USA, Rusland, EU og FN.

Ifølge en beretning i det israelske dagblad ”Yediot Aharonot" erklærede Mahmud Abbas sig “ parat til forhandlinger om ”mindre bytte af områder”.  Det blev samtidig pointeret, at forhandlingstilbuddet øjeblikkeligt trækkes tilbage i tilfælde af, at Israel påbegynder anneksionen af palæstinensisk territorium.

Om dette initativ har dækning i den palæstinensiske befolkning er dog yderst
tvivlsomt. En fornyligt gennemført meningsmåling viser, at et klart flertal af palæstinenserne på Vestbreden på ingen måde vil acceptere en lovmæssig formalisering af israelsk bosættelsespolitik. 

  • Ny intidafa?

Hamas-regeringen i Gazastripen fastholder deres kategoriske afvisning af Israels anneksionsplan og betegner den som en ”krigserklæring mod det palæstinensiske folk”. Dette tyder på, at hvis Israel realiserer sine annektionsplaner, så udløser det med al sandsynlighed en folkelig opstand - en ny intifada.
I Gazastriben og på Vestbredden demonstrerede tusinder af palæstinensere på ”Vredens Dag” d. 1. juli 2020 :

I solidaritet med palæstinenserne og i protest mod USAs/Israels ”fredsplan”
gik titusindvis på gaden i en lang række forskellige lande. Her er et par
billeder fra solidaritetsdemoen i København,d . 4. juli 2020, der samlede
op til 1500 demonstranter: 

  • Israels befolkningsflertal støtter annekteringen af de besatte palæstinensiske områder

Der findes et knebent flertal blandt de jødiske israelere, som på en eller anden måde støtter anneksionen af de palæstinensiske områder. Men der er ikke enighed om, hvordan dette præcist skulle udforme sig” (Citat : Ofer Zalzberg, analyst fra "International Crisis Group").
Israels religiøse og nationalistiske højrefløj har længe krævet en annektion af dele af Vestbredden – eller af hele det palæstinensiske territorium, som de kalder ‘Judæa‘ og ‘Samaria‘, og som de opfatter som en udadskillelig del af ”det bibelske Israel”.
Netanjahu har nævnt en mulig annektering af Jordan dalen samt integration af omkring 135 bosættelser i Israels statsområde. Noget der betegnes som et illegalt foretagende iflg. Genevé-konventionens artikel 49. (2)

  • Ifølge ’Palestine Institute for Public Diplomacy’ findes der ca. 355 bosættelser og såkaldte "udposter" i de besatte områder (se note 1)

* Bosættelsen Dolev nær Ramallah / Vestbredden   * Bosættelsen Ofra, nord for Ramallah 

  • Netanjahus kapløb mod tiden

Pt. eksisterer der ikke-bekræftede beretninger om, hvorledes den israelske regering i første fase vil annektere enkelte bosættelser eller bosættelsesblokke. Ifølge forskellige israelske medier hersker der uoverensstemmelser om annektionsplanens tidsforløb. Netanjahus regeringskoalitionspartner Benny Gantz, som er forsvars-minister, sætter for tiden andre prioriteter, nemlig inddæmningen af Corona-virussen.

Trump-administrationen har i den forbindelse erklæret, at forudsætningen for deres støtte i annektionen, er et fælles beslutningsgrundlag blandt Israels toppolitikere.

Men iagttagere skønner, at Netanjahu-regeringen ikke vil vente ret længe med at igangsætte annektionsplanerne, da den amerikanske støtte kunne slutte brat efter det kommende valg i starten af november. Trumps udfordrer, Joe Biden fra Det Demokratiske Parti, kunne vinde valget – og han er strikt imod annektionen.

Israels progressive fløj

  • På Israels progressive fløj støder annektionsplanerne på utvetydig afvisning. 
Tel Aviv d. 23. juni 2020
Tel Aviv d. 23. juni 2020

I løbet af juni måned har tusinder af mennesker demonstreret i Tel Aviv under sloganet ”Nej til besættelsen!”, ”Nej til annektionen – ja til demokratiet”. 
Demonstrationerne var bl.a. indkaldt af den kommunistiske partialliance Hadash.

Også det socialdemokratisk-økologiske parti Meretz deltog i demonstrationerne. Partiets formand, Nitzan Horowitz, kaldte planerne for ”krigsforbrydelser”.
Senest, tirsdag d. 30. juni demonstrerede i Tel Aviv omkring 3000 mennesker fra progressive partier og bevægelser imod de planlagte annektioner.

  • Her er et par billeder fra en demonstration i Tel Aviv den 23. juni imod Netanjahu-regeringens annektionsplan: 
  • Protester fra de internationale institutioner

Tirsdag den 30. juni 2020 underskrev over 1000 parlamentsmedlemmer fra 25 europæiske lande, deriblandt Danmark, en erklæring der betegner annektionen som “et brud på elementære internationale normer”.

Også EUs udenrigspolitiske repræsentant, Josep Borrell, har advaret om ”tungtvejende konsekvenser“. FNs generalsekretær António Guterres udtaler, at en annektion betyder “det mest alvorlige brud på international ret”.

FNs højkommisar for menneskerettigeheder, Michelle Bachelet, sagde i mandags d. 6. juli, at ” Anneksion er illegal. Punkt.” 

Om disse protester og indvendinger medfører reelle sanktioner mod Israel er tvivlsomt ... 

Internationale sanktioner mod Israel bliver blokeret pga. USAs vetoret i FNs sikkerhedsråd. En fælles fremgangsmåde i  EU imod Israel er heller ikke særlig sandsynlig pga. af interne uenigheder EU-landene imellem.

Det er dog ikke udelukket, at enkelte lande vil beslutte sanktioner mod Israel. Dette er i sidste konsekvens afhængig af, om det lykkes for solidaritetsbevægelserne med den palæstinensiske modstand via offentligheden at lægge press på deres respektive regeringer.
(folk fra autonom infoservice)

Noter

  1. Vestbredden og Østjerusalem i dag. Vestbredden udgør 5640 km² plus 220 km² vandområder. Her lever omkring 2.748.000  palæstinensere (2017) og ca. 391.000 israelske bosættere, plus 201.200 bosættere i Østjerusalem (2018/19). De aktuelle tal er omkring 600.000 israelske bosættere, som ifølge ’Palestine Institute for Public Diplomacy’ bor i ca. 355 bosættelser og såkaldte "udposter" i de besatte områder. ( ”Udposter” er  bosættelser bygget af civile israelere uden tilladelse fra den israelske stat og som er ulovlige - også ifølge israelsk lov).
  2. Samtlige af de israelske bosættelser strider imod den 4. Genevé-konventions artikel 49, som forbyder en okkupationsmagt at forflytte sin egen befolkning til okkuperet territorium. Siden 1979 har FNs generalforsamling adskillige gange stemt for resolutioner , som fordømmer de israelske bosættelser og erklærer dem for ulovlige. * Se også ”Resolution adopted by the General Assembly” (2004). FNs sikkerhedsråd stemte ligeledes for en resolution (nr. 2334) d. 23. december 2016, der (igen og igen-) erklærede de israelske bosættelser for ulovlige. Denne resolution blev stemt igennem med stemmerne 14-0, hvor USA under præsident Barack Obama - som har vetoret i FNs sikkerhedsråd - undlod at stemme. 

____
Links