”Den polske kvindebevægelses største modstander er kirken ”

Den højrenationale regering i Polen udnytter pandemien til endnu engang at indskrænke abortretten.

Den klerikale politik mod kvinders rettigheder har en lang tradition. Hvad der virker helt usandsynligt for de fleste kvinder i Europa, er i Polen realitet ...

• "Den polske abortlovgivning, der er blandt de allermest restriktive i Europa, kan skærpes yderligere"

Af Izabela Wnorowska , sociologistuderende ved Wiens universitet og Magda Borysławska, professor ved  Warszawas Universitet ... 

Den 15. og 16. april 2020 diskuterede det polske parlament endnu en gang en yderligere ind-skrænkning af abortretten. Den gældende abortlov blev vedtaget i 1993. Ifølge denne er abort kun tilladt i tre tilfælde:
Hvis moderens liv er i fare. Hvis kvinden er blevet gravid som følge af en voldtægt. Eller hvis fosteret viser tegn på alvorlig genetisk betinget sygdom eller handicap.

• Modstanden afværgede et totalt forbud mod abort 

I de 27 år der er gået siden loven om abort blev vedtaget, har venstre- og højrefløj udkæmpet mange slag omkring dette tema.  
Efter at det højreekstremistiske parti  "Prawo i Sprawiedliwość” (PiS) kom til magten i 2015 er temaet atter kommet på den politiske dagsorden.
I 2016 forsøgte den polske regering at indføre et total forbud mod abort - uden undtagelsestilfælde. Dette affødte en enorm modstandsbevægelse mod regeringens plan og det lykkedes at afværge lovforslaget om det totale forbud mod abort. 

• "I Guds navn"

Hvordan forklare den stærke tradition for at fordømme abort i det polske samfund?   "Vi taler om, hvorvidt man i Polen har lov til at dræbe et uskyldigt barn” , udtaler Kaja Godek, der er talsperson for det polske initiativ: ”Stop aborterne”.
Højreekstremisterne sætter lighedstegn mellem abort og mord, og vil af den grund forbyde abort. 

De højreekstremistiske krav har en religiøs baggrund. De katolikker, som deltager i kirkernes søndagsmesser får et klart budskab fra præsterne:
Det menneskelige liv må beskyttes fra det øjeblik af der finder en befrugtning / undfangelse sted.
Ifølge præsterne har en embryo de samme rettigheder som en kvinde. Uvilje mod at blive mor, er udtryk for egoisme.

De nationalkonservative  partimedlemmer i “Prawo i Sprawiedliwość”  (PiS) med tætte forbindelser til kirken påberåber sig deres tro og plæderer i samklang med de kirkelige kredse for, at forbyde abort uden undtagelser. Med et manipulatorisk sprogbrug vækker de skyldfølelser hos kvinder, når de taler om et fjernet foster som var det et myrdet ufødt barn. 

• En ny neoliberal udgave af husmoderens traditionelle rolle

Konsekvenserne af demontagen af den offentlige sektor (skole og sundhedsvæsenet), privatiseringen og lukning af store fabrikker ramte kvinder hårdere end mænd og bidrog til  en omfattende feminisering af fattigdommen.
Den reaktionære familiepolitik og den økonomiske diskriminering af kvinder førte til en ny neoliberal udgave af husmoderens traditionelle rolle. Kvindernes utilfredshed steg gradvist, men viljen til at ville kæmpe for deres rettigheder fik voksende tilslutning.

• Seksuel revolution

Da jerntæppet faldt blev vejen banet for vestlige produkter og tjenesteydelser, men også for vestlige idéer og tankesæt. Den seksuelle revolution, som i den anden halvdel af det 20. århundrede havde fundet sted i Vesten, nåede endelig til Polen i 1990’erne. 

Vi var fascineret af den nye markeds- økonomi og glade for den tilbageerobrede frihed. Men vigtige krav fra den vestlige feminismes 2. bølge forblev uopfyldte.
Så som: Ligestilling mellem kønnene, anerkendelse af kvindelig seksualitet og kvinders reproduktionsrettigheder.
Den seksuelle revolution i Polen kom først og fremmest til udtryk i kommercialisering af seksualiteten og den kvindelige krop – og førte desværre ikke til anerkendelse af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene.

• Kirken gik til angreb på kvinders rettigheder

Den polske kvindebevægelses største modstander var og er den katolske kirke, som har vundet stor politisk indflydelse pga. kirkens engagement i og støtte til oppositionen mod det stalinistiske regime. Efter 1989 måtte kirken finde sig en ny mission. Kirken gik til angreb på kvinders rettigheder.
Det begyndte med den restriktive abortlov i 1993. Kirkens repræsentanter blandede sig regelmæssigt i den offentlige debat om kvinders rettigheder med det formål at dæmonisere kvinder og mistænkeliggøre seksualoplysning og præventionsmidler.
Dette bidrog til en styrkelse af den traditionelle opfattelse af kvinder som mødre, der er underkastet skæbnen og bør bære dets kors uden at kny.  

For at fremme opbakningen til det aktuelle lovforslag om totalforbud mod abort har de forskellige ”Pro-Life”-Grupper brugt en perfid metode:
De samlede støtte-underskrifter ind efter søndagsmesserne. Med 100.000  underskrifter bag sig blev lovforslaget i april bragt op i parlamentet og derefter givet videre til behandling i udvalget for sundhed, familie og socialpolitik.
Når det er så vanskeligt at få gennemført de mest basale kvinderettigheder i Polen i dag, skyldes det altså stadig religiøst funderede argumenter. Kirkens tilstedeværelse i den offentlige diskurs har til stadighed forhindret kvinder i at opnå selvbestemmelse over deres egen krop.
Artiklen er oprindeligt offentliggjort i det østrigske feministiske magasin "Anschläge", 
nr. 5 -  2020. Oversat og lidt forkortet af ikh/autonom infoservice