En stor kreds af baltiske natur-beskyttelsesorganisationer og videnskabsfolk anklager i et åbent brev den danske regering for at føre en ansvarsløs klimapolitik.
Grunden er Danmarks omfattende import af træer fra de baltiske lande. Træerne bruges til pelletopvarmning af kraftværker og fjernvarmeanlæg samt i private husholdninger. Med store ødelæggende konsekvenser for miljø og natur.
-
Danmark er den største aftager af træ fra Estland, hvilket svarer til
58 procent af Estlands samlede eksport af træ. (Forstør ved at klikke på billedet):
Danmark placerer sig i toppen af de lande i Europa, der bruger mest træ til produktion af energi. (1)
Det skyldes, at 2/3 af landets vedvarende energi er baseret på forbrænding af træbiomasse i form af pelletopvarmning (2), der anvendes til såvel kraftværker og fjernvarmeanlæg samt i private husholdninger. Den sidste 1/3 af den vedvarende energi leveres af sol og
vindkraft.
Danmark er et af de EU-lande, som har de mindste skovarealer og importerer derfor omkring 94 procent af det træ, som bruges til energiforsyning og opvarmning. Hele 20 procent af det importerede træ stammer fra Estland. Dermed er Danmark den største aftager af træ fra Estland, hvilket svarer til, at Danmark importerer 58 procent af Estlands samlede eksport af træ.
- Kommerciel træfældning destruerer
Det åbne protestbrev til den danske socialdemokratiske regering og Folketinget anklager den danske regering for at føre en ansvarsløs klimapolitik. Brevet er underskrevet af 220 videnskabsfolk og 32 naturbeskyttelsesorganisationer fra de baltiske lande, deriblandt ”Estonian Forest Aid”, som er initiativtager til brevet. Heri henvises til at Danmarks kolossale træ-import hærger skovene i Baltikum.
Den forcerede kommercielle træfældning ødelægger den biologiske mangfoldighed og bidrager til en hastig reduktion af skovenes evne til at absorbere kuldioxid.
”Danmark bryster sig af at være førende i klimaomstillingen”, hedder det i det åbne brev.” Men desværre fortier den danske regering de forskningsmæssige fakta om
træbiomassen”.
Der appelleres til de politisk ansvarlige i de større danske byer om at stoppe træimporten til forbrænding i de kommunale fjernvarmeanlæg. Martin Luiga fra ”Estonian Forest Aid”:
”København betegner sig gerne som en ”grøn hovedstad”, men som grøn by bærer man også et ansvar for ikke at forringe klimaet andre steder.”
Greenpeace og Noah har længe kritiseret, at Danmarks klimapolitik er baseret på omfattende forbrænding af
træbaseret biomasse. Såvel fra regeringsside som fra fjernvarmeanlæggenes ledelser er der indtil videre kun kommet afværgende kommentarer i retning af ”der bliver produceret på den mest
bæredygtige måde som muligt”...
- Klimaprotest in Estlands hovedstad Tallinn 2019
- Estlands magtfulde trælobby
Estlands skove er i forvejen hærget af intensiv industriel udnyttelse. Landets magtfulde trælobby udøver
permanent pres for at kunne fælde flere og flere skovområder.
Den regenerative kapacitet ligger på maksimalt 8 millioner kubikmeter pr. år. Aktuelt omfatter den kommercielle træfældning omkring 12,5 millioner kubikmeter skovareal. En af landets største
skovejere “Graanul Invest“ har ifølge ”Estonian Forest Aid” planer om at fælde 15 millioner kubikmeter skov
kilde: ”Estonian Government must take action to show that biodiversity and climate are forest management
priorities” Pdf-fil
- Træ kan være et sundhedsfarligt materiale
Træpellets, især friskfremstillede, er kemisk aktive og kan udtømme atmosfæren for den ilt, der kræves for at
opretholde liv. Træpellets kan også udsende store mængder af det giftige kulilte (Kulmonoxid - CO) - en farveløs, lugtfri og smagløs
brandfarlig gas, der er lidt mindre tæt end luft.
Dødsulykker har fundet sted i private opbevaringsrum og om bord på marinefartøjer. Ved håndtering afgiver træpellets fint støv, der kan forårsage sundhedsfarlige,
støv-eksplosioner .
Et anerkendt problem er emissionen af fine partikler til luften, især i byområder, der har en høj koncentration
af pellet-opvarmningssystemer eller kul- og olieopvarmnings systemer i nærheden.
Der er usikkerhed om, i hvilken grad frembringelse af varme eller elektricitet ved forbrænding af træpellets bidrager til globale klimaændringer, samt hvordan påvirkningen af klimaet kan
sammenlignes med påvirkningen ved at bruge konkurrerende varmekilder.
Usikkerhedsfaktorerne i en sådan vurdering ligger i såvel trækilden, kuldioxidemissioner fra produktion og i transporten samt fra den endelige forbrænding.
(folk fra autonom infoservice)
Noter
1) EU-pelletsanvendelse i tons (2013): UK: 4 540 000 * Italien 3 300 000 * Danmark 2 500 000 * Holland 2 000 000 Sverige: 1 650
000 * Tyskland: 1 600 000 * Belgien: 1 320 000
* "An update on the Danish
bioenergy market" pdf-fil
2) Der er findes tre generelle apparater til pelletopvarmning: fritstående pelletsovne, træpilleovn indsatser og pelletkedler. Brændstoffet opbevares i en
opvarmningsboks kaldet en trakt. Pellets anvendes som et alternativ til oliefyret centralvarme.
Et anerkendt problem er emissionen af fine partikler til luften, især i byområder, der har en høj koncentration af pelletopvarmningssystemer i nærområdet. (Det samme gælder også i forhold
til kul- eller olieopvarmningssystemer). Kilde: wikipedia om ‘Pelletbrændstof’
Relateret
Global Forest Watch: “We Lost a Football Pitch of Primary Rainforest Every 6 Seconds in 2019”
Global Forest Reporting Network: ”Estonia’s trees: Valued resource or squandered second chance?” (2017)
Fremtidens energiforsyning. Produceret af miljøorganisationen NOAH