Et interview med den tyske filosof og feminist Eva von Redecker
”Til tider handler det om
livet
som dans, fortælling, dyrkning, eftertanke og handling. Mit fokus er først og fremmest livet med en mere
speciel hensigt:
Befrielsen fra kapitalistisk herredømme. Denne befrielse er ikke blot et hæderligt krav, men en presserende opgave. For kapitalismen destruerer livet ...”
" Revolutionen for livet finder sted i de antiracistiske mobiliseringer mod politivold, i de feministiske kampe
mod kvindemord (femicid) og i klimabevægelsen ..."
Eva von Redecker (født 1982) er filosof og arbejder i øjeblikket som forsker og freelance skribent.
Hun har netop udgivet bogen ”Revolution für das Leben. Philosophie der neuen Protestformen” på det tyske forlag S.
Fischer Verlag.
Bogen er en filosofisk analyse af den nye aktivisme, der bla. manifesterer sig i Fridays for Future, Black Lives Matter, Ni Una Menos, Ende Gelände og i de
indigene folks modstand mod udryddelse af deres livsgrundlag.
Eva von Redecker er inspireret af bla. kritisk teori,
Frankfurter Schule, Bertolt Brecht, Karl Marx og Black Marxism samt ikke mindst genderforskning.
- I indledningen til bogen skriver Eva von Redecker:
” I denne bog drejer det sig om livet.
Til tider handler det om livet som dans, fortælling, dyrkning, eftertanke og handling. Og det drejer sig
om naturlige sammenhænge, som danner vores livs-grundlag: Oceaner, skyer, jord, skove og ilt.
Men mit fokus er først og fremmest livet med en mere speciel hensigt: Befrielsen fra kapitalistisk herre-dømme.
Denne befrielse er ikke blot et hæderligt krav, men en presserende opgave. For kapitalismen destruerer livet. Befrielsen fra kapitalistisk herredømme er også mere end et krav, fordi den allerede
finder sted på forskellige områder.
Vi oplever en revolution for livet. De seneste ti år er der opstået en ny form for protest.
Denne protest er hverken en genoptagelse af de sociale revolutioner for godt hundrede år siden og heller ikke en fortsættelse af de mere end 50 år gamle
borgerrettighedsbevægelser.
- De nye former for modstand er mobiliseringer for akut truet liv og de kæmper for udsigten til et delt og solidarisk organiseret liv i fællesskab med andre.
Revolutionen for livet finder sted i de antiracistiske mobiliseringer mod politivold, i de feministiske kampe mod kvindemord (femicid) og i klimabevægelsen, der i vores bevidsthed har indprentet
skrækbilledet af en død planet.
Alle disse bevægelser opfatter sig selv som anti-kapitalistiske, men de fører ikke deres kamp som arbejdernes oprør mod lønarbejdet, men som de levendes oprør mod ødelæggelsen af livet.
Under den globale pandemis betingelser bliver denne kamp endnu tydeligere og allestedsnærværende. Den bliver også mere fortvivlet.
Hele sektorer af lønarbejde afslører sig nemlig som
umiddelbart livsødelæggende.”
__________
Interview
-
Din nye bog ” Revolution für das Leben” har undertitlen ”Philosophie der neuen Protestformen”. Hvorfor har den nye aktivisme, som f.eks. Fridays for Future, brug for en filosofi?
Ville flyers, underskrift-indsamlinger og brochurer ikke
være mere målrettet?
Eva v.R : Målrettet måske. Men jeg har jo ikke skrevet bogen for at fremme ganske bestemte krav eller for at få folk til at tilslutte sig en speciel protestform. Jeg har skrevet den som et forsøg på en analyse. Og min iagttagelse er, at forandringens og modstandens teori momentant halter bagud ift. praksis.
- Om praksis kan se sig selv i min teori, det vil vise sig . Men det hører med til min forståelse af kritisk teori at deltage i bevægelsers selvreflektion. I bogen forsøger jeg at afdække fællesnævnere blandt de aktuelle bevægelser og dermed bidrage til at udrydde uproduktive konfrontationer mellem dem indbyrdes.
- Hvad er det nye og særlige ved disse nye protestformer?
Eva v.R.: Jeg formulerer i bogen den klare tese, at der netop nu opstår en ny form for mobilisering, hvor det ganske vist også drejer sig om materiel omfordeling og borger-rettigheder, men hvor livet som kategori danner det egentlige grundlag.
- For det første fordi den globale opvarmning betyder, at livet på denne planet står på spil som aldrig set før, heller ikke på baggrund af den atomare trussel.
- For det andet fordi mange aktuelle befrielsesbevægelser påberåber sig livet som kategori.
- Allermest tydeligt viser det sig i Black Lives Matter – men motivet findes også i kampen mod kvindemord i Sydamerika, hvor den feministiske bevægelse Ni Una Menos har sloganet:
”Vi vil have os levende” og i den indigene modstand, for eksempel mod Dakota Pipeline i USA, her er sloganet: ”Vand er liv”.
- Hører for eksempel Corona-nægter demonstrationer også med i denne sammenhæng?
Eva v.R.: Jeg er meget bevidst om, at man med livet som kategori også kan mobilisere reaktionært, sågar fascistisk. Hvor progressive bevægelser forholder sig til en forestilling
om livet som solidarisk, frit og forbundet, agerer andre i forhold til det, jeg kalder det indhegnede eller pansrede liv:
En forståelse af frihed som en besiddelse, det gælder om at forsvare mod eksterne bevæggrunde. Det kan være at bære mundbind eller at blive hjemme for at beskytte de svagere – alt dette opfattes
af reaktionære strømninger kun som indskrænkning af frihed i stedet for som ansvar for fællesskabet.
- Du taler meget bevidst om revolution i modsætning til reform. Hvilket revolutionsbegreb er du fortaler for? Er der ikke altid fare for, at radikale omvæltninger slår om i vold?
Eva v.R.: Jeg tror, hele vores civilisation er i konstant fare for at slå om i vold og gør det også hele tiden, men revolutioner har alligevel en særlig vanskelig balancegang.
Jeg ser revolution som en proces, der netop ikke adskiller sig fra reform i forhold til forandringernes hastighed, men i forhold til horisonten.
- Hvis vi virkelig ønsker at skabe vores liv sammen, levende, lykkeligt og frit, må stort set alt forandres.
- Det er ikke nok, at lægge den kapitalist-iske produktion i proletariske hænder, men vi må lære at producere helt anderledes.
- Hvad må der ske, for at revolutionen for livet, som du kalder det, lykkes? Og hvor realistisk tror du, det er ?
Eva v.R.: Jeg tror, at den er i færd med at lykkes her og der. Hvis jeg har ret i min analyse af kapitalismen som et system, der organiserer samfundet ved hjælp af underkastelse, splittelse og destruktion, så må man jo glæde sig over alle de steder, hvor der hersker et solidarisk og følsomt liv.
- Og hvis ikke mennesker konstant var drevet af deres solidariske tendenser, så var systemet jo brudt sammen for længst.
- Hvad angår muligheden for at lykkes med at afskaffe det kapitalistiske destruktions-system, så giver det mig håb, at jeg ser bevægelser, der mener, at muligheden eksisterer, men sandt at sige er succes alt andet end sikkert. På trods heraf kan vi ikke andet end at fortælle os selv historier om det, der lykkes og søge efter nye sammenhænge.
- Vores samtid er meget dramatisk. I stedet for at beskæftige os med spørgsmålet om et meningsfuldt liv, halter vi snarere efter begivenhederne...
Eva v.R.: På en måde er jeg taknemmelig for at leve i så dramatiske tider og kunne forsøge at arbejde for redning af livet sammen med andre, der gør det endnu mere
kraftfuldt. Og det ville ikke være en fejl, hvis det ikke lykkes. Men fejlen ville være ikke at forsøge det.
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske dagblad taz, den 14. oktober 2021 printudgave. Oversat og let forkortet af ikh./ autonom infoservice)
Eva von Redecker: "Revolution für das Leben. Philosophie der neuen Protest-formen“ (2020) S. Fischer Verlag, Frankfurt am Main, 320 sider, 23 Euro
- Podcast
Eva von Redecker: "Revolution für das Leben“. Die Welt
wahren in wilder Verbundenheit
