Covid-19. ”Der er tale om en sultepandemi”

Den globale økonomi er nu nået et kriseniveau, som ikke er set siden 1930’erne. 
De fattige landes økonomi er på afgrundens rand. Med dramatiske konsekvenser for store dele af befolkningen.
Det gælder ifølge ”International Labour Organisation” især lande som Bangladesh, Indien, Nigeria, Pakistan og Filippinerne, men også visse lande i Latinamerika.

United Nations World Food Programme (WFP) forudså allerede
i April, at indtil udgangen af 2020 vill 270 millioner mennesker
i verden være sultedøden nær.

Den Internationale Valutafond (IVF) formoder at den globale økonomi i 2020 vil svækkes med 4,4 procent. Det er tydeligvis mere dramatisk end recessionen efter finanskrakket i 2008. Denne sidste store krise bragte meget elendighed med sig for store dele af verdens befolkning.

Hvilke ødelæggelser den aktuelle tilbagegang i verdensøkonomien forårsager i øjeblikket, kan tydeliggøres statistisk.
International Labour Organization (ILO) fastslår i sin seneste Covid-19 under-søgelse, at siden årets start er hver tiende US-dollar i lønudbetalinger blevet tilintetgjort .
Frem til september er der iflg. ILO sket et bortfald af arbejdsindkomster på ialt omkring 3500 milliarder dollar. Denne sum, der svarer til ca. 5,5 procent af den globale økonomiske virksomhed, er blevet udregnet ud fra de tabte arbejdstimer. Statslige kompensationsudbetalinger ift. reduceret arbejdstid eller arbejdsløshed er der ikke taget højde for i denne sammenhæng.
Men tallene viser, hvilke følgevirkninger pandemien og smittebegrænsnings-foranstaltningerne har for arbejdsmarkedet og lønarbejderne. 

  • Den sociale deroute spreder sig med lynets hast

”Lidelserne er dog ulige fordelt. De som lider uforholdmæssigt meget,
er lønarbejderne i de fattigere lande, der ikke har nogen form for social sikring”
 , udtaler  Guy Ryder, generaldirektør i ILO.

Aller hårdest ramt er lande i den anden mindste indkomstklasse, hvor over femten procent af lønsummen er for-svundet. Det gælder bla. Bangladesh,  Indien, Nigeria, Pakistan og Filippinerne, hvor der alt i alt lever mere end to milliarder mennesker.  
Verdensbankens præsident David Malpass sagde i starten af oktober, at alene i år 2020 bliver op til 115 millioner mennesker kastet ud i ekstrem fattigdom pga. pandemien. De må leve for mindre end 1,90 dollar om dagen.

  • Prognose: 400 millioner arbejdere vil risikere at blive kastet 
    ud i ekstrem fattigdom ...

Vurderingerne af den globale økonomi bliver mere og mere dystre for hver måned, der går. Således havde ILO i en beretning om Indien fra april vurderet, at 400 millioner arbejdere ville risikere at blive kastet ud i ekstrem fattigdom.
Sidenhen institutionen tre gange måttet justere tallene opad. Den Internationale Valutafond forudser, at den indiske økonomi vil opleve en tilbagegang på 10,3 procent, mens man i april stadig gik ud fra en vækst på 1,9 procent. 
(Forstør ved at klikke X på billedet): 

  • “Der er tale om en ‘sultepandemi‘”

FNs Verdensfødevareprogram (WFP) vurderede i april, at indtil udgangen af 2020 ville 270 millioner mennesker i verden stå overfor sultedøden. Det er over firs procent mere end før coronakrisen. David Beasley, chef for WFP, holdt i april en tale for FNs sikkerhedsråd, hvori han advarede mod en „sultepandemi“, der ville brede sig som følge af coronapandemien. Særlig bekymrende er udviklingen i lande i Afrika og i Mellemøsten. 

Tilsyneladende stødte denne appel i første omgang på åbne ører: Gældsudsættelse for de fattigste lande fra IVF og G-20 staternes side samt finansiering af 'Verdens-fødevareprogrammet' kunne forhindre det allerværste, udtalte Beasley for nyligt.
Det har indtil udgangen af året reddet op til 138 millioner mennesker fra sultedøden. Men han advarede mod at tro, at katastrofen er ovre. Hvis ikke der sættes mere ind ”truer en ny global sultebølge”.
Dette betyder, at sårbare lande bliver yderligere destabiliseret. De 270 millioner mennesker har mere end nogensinde brug for hjælpen nu. ”Der er ingen tvivl om, at 2021 bliver et år, hvor det gælder om alt eller intet”, advarede eksekutivdirektøren for WFP. 

  • Særlig hård ramt er også nogle lande i Latinamerika
Bolivia
Bolivia

Hvordan økonomien vil udvikle sig det kommende år, er vanskeligt at forudse. Der er mange faktorer ift. pandemiens forløb og de langfristede følgevirkninger for de komplekse leverandørkæder eller arbejds-markedet, som ikke kan fastsættes med sikkerhed.
Hvor mange arbejdspladser der er tabt, kan endnu ikke fastslås. Alene i andet kvartal af 2020 bortfaldt der arbejdstimer svarende til næsten en halv milliard fuldtidsarbejdspladser. 

En indikator for dramaet i fattige lande tydeliggøres i tal fra hårdt ramte regioner i Latinamerika og Caribien, hvis økonomi iflg. IVF dette år skrumper med over ni procent. I Argentina, Brasilien, Chile, Costa Rica, Colombia, Mexiko, Paraguay, Peru og Uruguay har 34 millioner mennesker mistet deres arbejde i første halvdel af 2020, vurderer ILO.
Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom i disse regioner er iflg. WFP de seneste seks mådeder steget fra 4,5 millioner til over 17 millioner.

  • ”Vend ikke ryggen til jordens sultende mennesker!”

Prognoserne er fortsat dystre: Ifølge ILO vil der indtil slutningen af året bortfalde arbejdstimer svarende til endnu 245 millioner fuldtidsarbejdspladser. ILO-chef Ryder kræver, at de fattige lande ydes økonomisk støtte.
Der skal ikke så meget til, hvis man sammenligner summen med de gigantiske statslige subventioner i de finansstærke lande.
Iflg. har de fattige lande blot brug for en procent af denne pakke. Det ville være over 980 milliarder US-dollar. Også United Nations World Food Programme (WFP) kræver, at de rige landes regeringer støtter nødhjælpsprogrammerne: "Vi har brug for 4,9 milliarder dollar , for i et år at kunne ernære alle de 30 millioner mennesker, der uden støtte fra WFP ville dø af sult.”
I en tale til FNs sikkerhedsråd sluttede WPFs talsperson sin tale med ordene: ”Vend ikke ryggen til jordens sultende mennesker!”  (folk fra autonom infoservice)

 

         Kilder