Myanmar: ”Militæret står overfor en massiv protestbevægelse”

Interview med Kyaw Min Yu (52).
Han blev i 1988 dømt til 21 års
fængsel på grund af sin rolle i 
studenterbevægelsen, der dengang organiserede opstanden mod militærdiktaturet under general Ne Win. 
I dag er Kyaw Min Yu aktiv i mod-standen mod militærkuppet, der fandt sted den 1. februar 2021. 

Kyaw Min Yu (52) er i Myanmar mest kendt under  sit kampnavn Ko Jimmy (”broder Jimmy”).
Allerede i 1988 var Ko Jimmy aktiv i studenter-bevægelsen, som organiserede opstanden mod militærdiktaturet under general Ne Win. Han har været fængslet i 21 år og blev løsladt for 9 år siden som led i en amnesti for en række politiske fanger.
I dag er han aktiv i organiseringen ”88 Generation Students”, der igen er gået på gaden i kampen for elementære frihedsrettigheder. 

Ko Jimmy, du har været fængslet næsten halvdelen af dit liv. Hvad føler du, når en ny generation nu gør oprør mod militærregimet i Myanmar?

Ko Jimmy: Jeg elsker den nye generation af oprørere. De er modige og kloge. Den måde de bruger den nye informationsteknologi på, har gjort et stort indtryk på mig.
I 1988 var Myanmar isoleret fra omverdenen. Der eksisterede ingen medier, som ikke var kontrolleret af militæret. Vi havde kun et par fastnettelefoner, smartphones fandtes ikke dengang.
Generalerne afspærrede simpelthen hele landet, så verden ikke fik noget at vide om, hvad der skete hos os.
I dag kan vi streame det hele live på internettet. For generalerne er det blevet meget vanskeligere at manipulere med befolkningen, som de ønsker. Og jeg kan se, at vores folk er mere modige end nogensinde før. 

• Hvorfor tror du det?

Ko Jimmy: Jeg har gjort den erfaring, at det er farligt kun at vide en lille smule. Når man ingenting ved, kommer frygten. Den unge generation har deres netværk og ved alting. Derfor er de ikke bange. Ingen af os er bange.

• I 1988 knuste militæret oprøret på blodigste vis. De var også yderst brutale mod ”Safran-revolutionen”, som blevet ledet af munke i 2007. Er hæren blevet mere tilbageholdende i dag? 

• Nu har militæret løsladt 23.000 såkaldt kriminelle fanger. Hvorfor har de gjort det?

Ko Jimmy: Det er ligesom i 1988: Fangerne bliver brugt til at skabe angst i befolkningen.
Vi har videoer, som viser, at militærlastbiler kører de løsladte fanger ind i byerne med det formål at få dem til at eskalere voldelige sammenstød.
- For eksempel ved at sætte ild til bygninger. Vi må forberede os på sådan noget, så vi kan forsvare os selv.

• Hvordan vil I forberede jer på det?

Ko Jimmy: Befolkningen danner egne sikkerhedsgrupper, i hver gade, i hvert kvarter. Det drejer sig om selvforsvar. Vores strategi har tre komponenter:
- For det første har valgte repræsentanter dannet en alternativ regering, der offentliggør erklæringer og proklamationer og opfordrer det internationale samfund til at kommunikere med dem, i stedet for med militærjuntaen.
- For det andet er der den civile ulydighedsbevægelse, hvor læger, sygeplejersker, offentligt ansatte, togpersonale og andre er gået i strejke og nægter at arbejde for militærregeringen.
- Den tredje komponent er den massive protestbevægelse, der er aktivt tilstede overalt i landet. 

Ko Jimmy: Hun er med til at organisere civil ulydighed og rekrutterer influencers som filmstjerner og andre kunstnere. Hun deltager i protester ved for eksempel nationalbanken og i industriområdet Thilawa nær Yangon, for at mobilisere bankansatte og industriarbejdere til at tilslutte sig strejkerne mod militærregimet.

• Du og Nilar Thein er begge gået under jorden, men deltager alligevel i protesterne på gaden. Er det ikke forbundet med stor risiko? 

Ko Jimmy: Jo, det er det. Men der er ingen, som ved, hvor vi dukker op. Vi er konstant på farten.

(Interviewet er oprindeligt offenliggjort i det tyske magasin Der Spiegel, nr. 8/ 2021 printudgave. Oversat og forkortet af autonom infoservice)

• Infos om kuppet 
  - af autonom infoservice

Natten til den 1. februar 2021  erklærede Myanmars øverste militærledelse en etårig undtagelsestilstand.
Dagen efter meddelte militæret i en presse erklæring, at formålet med den er at ”genoprette den evige fred i hele landet”. Når målet er opnået vil militæret angiveligt afholde ”frie og fair valg” og i overensstemmele med de demokratiske principer overlevere statsmagten til partiet med de fleste stemmer. Indtil da er general Min Aung Hlaing landets leder.

Samme nat militærkuppet fandt sted, blev landets præsident Win Myin og statschef (statsminister) Aung San Suu Kyi samt flere hundrede borgere, der figurerede på militærets ’sorte liste’ anholdt. 
Deriblandt menneskerettigheds-aktivister, aktivister med rødder i 1988’s studenterbevægelse, journalister, etc. De blev overført til militærfængsler.
Militæret meddelte til de offentligt ansatte blandt de anholdte, at de ville blive løsladt, hvis de erklærede sig parate til at ville arbejde loyalt under militærets direktiver. På de sociale medier opfordrer aktivister af forskellig observans folk til at deltage i en såkaldt ”stay-at-home-movement”.

På baggrund af det udgangsforbud, som militæret har erklæret, finder  modstandsinitiativerne mod militær-kuppet til at begynde med først og fremmest sted i folks egne boliger. Protestkoordinationer og erklæringer offentliggøres bl.a. via forskellige hashtags som: #civildisobedience,  #saveMyanmar , etc.

Allerede to dage efter startede de første demonstrantioner på gaden. I bolig-kvartererne samles folk udenfor deres huse om aftenen og larmer ved at slå på grydelåg og i centrum af nogle af landets byer er demonstrationerne startet ude på gaderne. Således demonstrerede flere tusinder imod millitærkuppet.
Også grupper af munke viste sig på gaden, hvor de citerede vers fra buddismens såkaldte ’theravāda-tradition’ på palisproget.  

• "Statens indre anliggender"

I december 2019 erklærede den nu fængslede statschef Aung San Suu Kyi, som på dette tidspunkt var tiltalt ved den internationale domstol i Den Haag, anklaget for folkemord mod de statsløse Rohingya-folkeslag , at dette vedrører alene statens indre anliggender af hensyn til den nationale stabilitet.
Hun henviste til en intern oparbejdning af hændelserne, men pointerede at man bør undlade enhver form for indblandning udefra. (Se også: ”Aung San Suu Kyi Asks U.S. Not to Refer to ‘Rohingya’” , NewYorkTimes, 6. maj 2016 ). Med den samme retorik forsøger Myanmars militærledelse nu at blokere for enhver international kritik af deres magtovertagelse...   

• Myanmar police open fire on protesters in Yangon/ Naypyidaw (26. februar 2021):