Militærudgifterne på globalt plan når rekordhøjder

Uberørt af den globale økonomiske nedtur under pandemiens lockdown, har militærudgifterne på globalt plan nået svimlende rekordhøjder. 

Ifølge ’Stockholms Internationella Fredsforskningsinstitut’ (Sipri) steg militærudgifterne i 2020 til 12.214 milliarder kroner.

  • NATOs samlede andel udgør
    55 procent af samtlige militær-udgifter på globalt plan.

Militærudgifter på globalt plan:
* 12.214 millarder kroner om året
* 33 milliarder kroner pr. dag
* 2,7 milliarder kroner pr. time ...

         _______________________________________
„Vi kan sige med nogenlunde sikkerhed, at pandemien
ikke har haft nogen mærkbare følgevirkninger for de globale militærudgifter“

’Stockholms Internationella Fredsforskningsinstitut’ (Sipri) oplyser i dets års-beretning ”World Military Expenditure” , at militærudgifterne i 2020 steg til omkring 12.214 milliarder kroner (1981 milliarder US-dollars). 
Mens det globale bruttonationalprodukt ifølge beregninger fra Den Internationale Valutafond i ”corona året 2020” skrumpede med omtrent 4,4 procent, steg militær-udgifterne med 2,6 procent.

Sipri-forsker Diego Lopes da Silva konstaterer i forbindelse med rapporten, at "vi kan sige med nogenlunde sikkerhed, at pandemien ikke har haft nogen mærkbare følgevirkninger for de globale militærudgifter“. Om det vil ændre sig dette år er dog uklart.
Med hele 4,4 procent af USAs bruttonationalprodukt, omtrent 4800 milliarder kroner, ligger USAs militærudgifter tydeligt over alle andre landes og udgør 39 procent af de samlede globale militærudgifter. Dette svarer til den samlede militærudgift for landene på 2. til 13. pladsen på listen over verdens landes militærudgifter.   

Amerikanske soldater deltager i en militærøvelse i Thailand (2018)
Amerikanske soldater deltager i en militærøvelse i Thailand (2018)
  • NATO kræver øgede militærudgifter i alle medlemslande

De samlede militærudgifter for NATOs medlemsstater udgør omkring 6.801 milliarder kroner, hvilket svarer til omkring 55 procent af samtlige militærudgifter på globalt plan.

Endnu mere end USA har Tyskland sidste år øget sine militærudgifter med omkring 5,9 procent og placerede sig dermed på 7. pladsen - bag USA, Kina, Indien, Rusland, Storbritannien og Saudi-Arabien.
Tyskland er det land indenfor EU, der har den mest markante stigning i militærudgifterne i de seneste 10 år: Ifølge fredsforskningsinstitutet Sipri har Tyskland siden 2011 øget militærudgifterne med 28 procent, og de udgør i dag 1,4 procent af landets bruttonationalprodukt. Stadig væk langt fra de to procent, som NATOs militære ledelse forlanger af de enkelte medlemsstater. 
Frankrig har sidste år under præsident Emmanuel Macron øget landets militærudgifter og har med 2,1 procent  overskredet den udgiftsstørrelse, NATO afkræver.
Ialt har 12 af de 30 NATO-lande opfyldt Natos krav i 2020. Danmarks militærudgifter udgjorte i 2019 1,3 procent af landets bruttonationalprodukt. 

For nogle NATO-landes vedkommende skyldes det dog indskrumpningen af den samlede økonomi på grund af pandemien. 

Tysk militær i Mali
Tysk militær i Mali
  • Kinas forøgelse af militærudgifter 

På plads nr. 2, efter USA, står Kina med skønnede 1554 milliarder kroner, svarende til ca. 13 procent af de globale militærudgifter. En forøgelse på ca. 1,9 procent i forhold til 2019. Siden 2011 har Kina forøget landets militærudgifter med hele 76 procent. Kina har i de seneste 26 år konstant forøget sine militærudgifter.

Militærparade i Kina 2017
Militærparade i Kina 2017

Sipri-forsker Nan Tian konstaterer i den sammenhæng, ” At Kina er det land i vores databank, som tegner den længste serie af en uafbrudt forøgelse af militærudgifterne. Baseret på en langsigtet militær moderniserings - og ekpansionsplan med den erklærede hensigt at indhente verdens førende militærmagter”.
På trods af corona havde Kina en positiv, men noget afdæmpet økonomisk vækstrate  i 2020. Landets militærudgifter udgjorde ifølge fredsforsknings-institutet ligesom forrige år 1,7 procent af bruttonationalproduktet.
Indiens militærudgifter som er placeret på plads 3, efter Kina, udgør 2,9 procent af landets samlede økonomi. Mens Rusland på plads 4 med hele 4,3 procent bruger den højeste andel af bruttonationalproduktet på militær sammenlignet med de lande, fredsforsknings-institutet Sipri har på sin rangliste.

  • Kun tre lande har takket være manglende militær en belastning på 0 procent for landets økonomi: Island, Costa Rica og Panama.

Våbenfabrikker rundt om i verden (Forstør ved at klikke på billedet):

  • Import og eksport af våbenteknologi

Våbenimport ...

De fem vigtigste importører af våben er Saudi-Arabien, Indien, Egypten, Australien og Algeriet. Import af våben i Mellemøsten har næsten fordoblet sig i de seneste år.

Ifølge Sipri-institutet bliver de fleste våben på globalt plan (ca. 40 procent), leveret til de asiatiske lande samt landene i Stillehavet og Australien. Således øgede for eksempel Australien sin våbenimport med 37 procent og placerer sig siden 2018 som verdens fjerdestørste importør af våben

... Og våbeneksporterende lande
USAs våbenindustri har videre-udbygget sin position som førende våbeneksportør på globalt plan, skriver Aude Fleurant fra Sipri-institutet: 

”I de seneste fem år har USA leveret våben til mindst 98 lande. Leveringerne omfatter som regel højteknologiske våbensystemer som kampjets, kortdistanceraketter og missiler samt mange varianter af højpræcise bomber.”   

  • Andel af den globale våbeneksport:

USA (36 procent), Rusland (21 procent med faldende tendens), Frankrig (6,8 procent), Tyskland (6,4 procent) og Kina (5,2 procent/2018) har til sammen siden 2014 stået for omkring 75 procent af den globale våbeneksport.
Også Israel hører - på trods af relativ ringe produktionskapacitet - til de mellemstore eksportører af våbenteknologi og logistisk  know how (3,1 procent, tendens stigende).
(autonom infoservice)