Uberørt af den globale økonomiske nedtur under pandemiens lockdown, har militærudgifterne på globalt plan nået
svimlende rekordhøjder.
Ifølge ’Stockholms Internationella Fredsforskningsinstitut’ (Sipri) steg militærudgifterne i
2020 til 12.214 milliarder kroner.
-
NATOs samlede andel udgør
55 procent af samtlige militær-udgifter på globalt plan. - I Danmark er der omkring 200 virksomheder, der helt eller delvist lever af at sælge dele til våbenproduktion.
Militærudgifter på globalt plan:
* 12.214 millarder kroner om året
* 33 milliarder kroner pr. dag
* 2,7 milliarder kroner pr. time ...
’Stockholms Internationella Fredsforskningsinstitut’ (Sipri) oplyser i dets
årsberetning ”World Military Expenditure” , at militærudgifterne i
2020 steg til omkring 12.214 milliarder kroner (1981 milliarder US-dollars). Mens det globale bruttonationalprodukt ifølge beregninger
fra Den Internationale Valutafond i ”corona året 2020” skrumpede med omtrent 4,4 procent, steg militærudgifterne med 2,6 procent.
Sipri-forsker Diego Lopes da Silva konstaterer i forbindelse med rapporten, at "vi kan sige med nogenlunde sikkerhed, at pandemien ikke har
haft nogen mærkbare følgevirkninger for de globale militærudgifter“. Om det vil ændre sig dette år er dog uklart.
Med hele 4,4 procent af USAs bruttonationalprodukt, omtrent 4800 milliarder kroner, ligger USAs militærudgifter tydeligt over alle andre landes og udgør 39 procent
af de samlede globale militærudgifter. Dette svarer til den samlede militærudgift for landene på 2. til 13. pladsen på listen over verdens landes militærudgifter.
- NATO kræver øgede militærudgifter i alle medlemslande
De samlede militærudgifter for NATOs medlemsstater udgør omkring 6.801 milliarder kroner, hvilket svarer til omkring 55 procent af samtlige militærudgifter på globalt plan.
Endnu mere end USA har Tyskland sidste år øget sine militærudgifter med omkring 5,9 procent og placerede sig dermed på 7. pladsen - bag USA, Kina,
Indien, Rusland, Storbritannien og Saudi-Arabien.
Tyskland er det land indenfor EU, der har den mest markante stigning i militærudgifterne i de seneste 10 år: Ifølge
fredsforskningsinstitutet Sipri har Tyskland siden 2011 øget militærudgifterne med 28 procent, og de udgør i dag 1,4 procent af landets bruttonationalprodukt. Stadig væk langt fra de to procent,
som NATOs militære ledelse forlanger af de enkelte medlemsstater.
Frankrig har sidste år under præsident Emmanuel Macron øget landets militærudgifter og har med 2,1 procent overskredet den
udgiftsstørrelse, NATO afkræver.
Ialt har 12 af de 30 NATO-lande opfyldt Natos krav i 2020. Danmarks militærudgifter udgjorte i 2019 1,3 procent af landets
bruttonationalprodukt.
For nogle NATO-landes vedkommende skyldes det dog indskrumpningen af den samlede økonomi på grund af pandemien.
- Kinas forøgelse af militærudgifter
På plads nr. 2, efter USA, står Kina med skønnede 1554 milliarder kroner, svarende til ca. 13 procent af de globale militærudgifter. En forøgelse på ca. 1,9 procent i forhold til 2019. Siden 2011 har Kina forøget landets militærudgifter med hele 76 procent. Kina har i de seneste 26 år konstant forøget sine militærudgifter.
Sipri-forsker Nan Tian konstaterer i den sammenhæng, ” At Kina er det land i vores databank, som tegner
den længste serie af en uafbrudt forøgelse af militærudgifterne. Baseret på en langsigtet militær moderniserings - og ekpansionsplan med den erklærede hensigt at indhente verdens førende
militærmagter”.
På trods af corona havde Kina en positiv, men noget afdæmpet økonomisk vækstrate i 2020. Landets militærudgifter udgjorde
ifølge fredsforsknings-institutet ligesom forrige år 1,7 procent af bruttonationalproduktet.
Indiens militærudgifter som er placeret på
plads 3, efter Kina, udgør 2,9 procent af landets samlede økonomi. Mens Rusland på plads 4 med hele 4,3 procent bruger den højeste andel af bruttonationalproduktet på militær sammenlignet med de
lande, fredsforsknings institutet Sipri har på sin rangliste.
- Danmark
Den socialdemokratiske regering har planer om at opruste militæret med 18 milliarder ekstra
kroner
Våbenindustrien indtog den 23. august 2022 Industriens Hus i København.
På deltagerlisten figurerede op mod 400 repræsentanter fra store danske og internationale våbenproducenter. Regeringens beslutning om at opruste militæret med 18 milliarder ekstra kroner fremover
fik danske og udenlandske våbenproducenter til at stå i kø for at få en plads til den danske våbenlobbys årsmøde.
Repræsentanterne for den internationale våbenproduktion håber især på at kunne udnytte Ruslands krig mod Ukraine og de øgede forsvarsbudgetter til konkrete ordrer og nyt eksport af militært
udstyr. I Danmark findes der omkring 200 virksomheder, der helt eller delvist lever af at sælge dele til våbenproduktion – først og fremmest til EU-lande, USA og Nato.
- Kun tre lande har takket være manglende militær en belastning på 0 procent for landets økonomi: Island, Costa Rica og Panama.
Våbenfabrikker rundt om i verden (Forstør ved at klikke på billedet):
- Import og eksport af våbenteknologi
Våbenimport ...
De fem vigtigste importører af våben er Saudi-Arabien, Indien, Egypten, Australien og Algeriet. Import af våben i Mellemøsten har næsten fordoblet sig i de seneste år.
Ifølge Sipri-institutet bliver de fleste våben på globalt plan (ca. 40 procent), leveret til de asiatiske lande samt landene i Stillehavet og Australien. Således øgede for eksempel Australien sin våbenimport med 37 procent og placerer sig siden 2018 som verdens fjerdestørste importør af våben.
... Og våbeneksporterende lande
USAs våbenindustri har videre-udbygget sin position som førende våbeneksportør på globalt plan, skriver Aude Fleurant fra Sipri-institutet:
”I de seneste fem år har USA leveret våben til mindst 98 lande. Leveringerne omfatter som regel højteknologiske våbensystemer som kampjets, kortdistanceraketter og missiler samt mange varianter af højpræcise bomber.”
- Andel af den globale våbeneksport:
USA (36 procent), Rusland (21 procent), Frankrig (6,8 procent), Tyskland (6,4 procent) og
Kina (5,2 procent/2018).
Disse lande har til sammen siden 2014 stået for omkring 75 procent af den globale våbeneksport.
Også Israel hører - på trods af relativ
ringe produktionskapacitet - til de mellemstore eksportører af våbenteknologi og logistisk know how (3,1 procent, tendens stigende).
(autonom infoservice)
-
Kilde: * ’Stockholms Internationella fredsforskningsinstitut’ (sipri): ”World Military
Expenditure”
