Demonstrationer over hele landet i solidaritet med de syriske flygtninge

I 25 byer landet rundt gik flere tusind mennesker på gaden den 19. maj for at vise deres solidaritet med de udvisningstruede syriske flygtninge.
For at markere modstand mod regeringens kyniske og racistiske flygtninge-politik.

• Billedreportage fra København

Der er tilsyneladende ingen grænser for kynismen, når det gælder den socialdemokratiske regeringens forsøg på at sikre sig stemmer fra deres racistisk indstillede vælgerbasis.
Magtpolitisk kalkyle på bekostning af mennesker, der udsættes for forfølgelse, fængsel, tortur eller tvangs-tjeneste i det syriske militær.

Initiativer fra skoleelever, sociale netværk og progressive organisationer landet over protesterer og aktionerer i fællesskab mod denne umenneskelige flygtningepolitik.
En folkelig antiracistisk bevægelse er måske ved at tage form ...

• Her er nogle fotos fra solidaritetsdemoen i København med omkring 4000 deltagere. Organiseret af bla. Mellemfolkeligt Samvirke og Amnesty International. 
  

(Forstør ved at klikke på billedet) 

____
Relateret
autonom infoservice 

• København: Flere tusinde demonstrerer mod udvisning af syriske flygtninge  (21. april 2021)
• Syrien - Burning Country! - Interview med Leila al-Shami
•  SYRIEN hvad nu? (august 2018)

• Carsten Jensens tale på demonstrationen i København

Kære syriske medborgere,
ja, jeg vover at tiltale jer som medborgere.

I er hinandens brødre og søstre, mødre og fædre, sønner og døtre. Men I er også vores. Jeres hår er mørkt, men I er ligesom os. Jeres hudfarve har ikke Nordens bleghed. Men I er ligesom os. Jeres religion er en anden end vores, men I er ligesom os. I er mennesker med drømme og forhåbninger. I uddanner jer, I søger arbejde, I lærer vores sprog. I gør jeres bedste. I er ligesom os.

Men danske politikere siger det modsatte. Det er jer, der overfalder os i S-togene. Det er jeres børn, der ødelægger vores skoler. Det er jer, der bringer vores land på fallittens rand. I kedede jer i Syrien. Så kom I her. Nej, I var ikke på flugt fra krig, diktatur og tortur, brændende skoler, sammenstyrtede hospitaler, bevæbnede mænd, der brød ind i jeres huse. I søgte bare lidt afveksling fra kedsomheden. Derfor kom I til Danmark, hvor I ikke behøver at arbejde så hårdt som hjemme.

I har måttet høre på løgne der, hvor I kom fra. Hver dag kom de ud af munden på Bashir al-Assad og hans mænd. Nu hører I løgnene igen. Budskabet er det samme: Også magthaverne i Danmark fortæller jer, at de er jeres skæbne at være dømt til hjemløshed. Blot går turen nu den modsatte vej, tilbage til det land, I forlod, og I spørger måske jer selv, om de samme løgne hersker over alt, den samme demagogi, den samme konstante mistænkeliggørelse?

Mattias Tesfaye, eneherskeren over jeres liv og skæbne, fortæller jer, at når Gud og demokratiet er på kollisionskurs, er det Gud, der har vigepligt. Mette Frederiksen gentager hans ord i sin lykønskning til jer til Eid, som ikke er en lykønskning, men en udskældning. Når sandheden og socialdemokratiet er på kollisionskurs, er det sandheden, der har vigepligt. Det er jo det, hun mener, Mette Frederiksen, når hun påberåber sig

Udlændingestyrelsens manipulerede rapporter om sikkerheden i Syrien. Sådan er det blevet i Danmark.
Når anstændigheden og udlændingepolitikken er på kollisionskurs, er det anstændigheden, der har vigepligt.

Menneskeburene venter på jer. Vi kalder dem også for udrejsecentre, fordi vi danskere bilder os ind, at vi er et civiliseret folk, og derfor har svært ved at kalde vores ugerninger ved rette navn. Når der i menneskeburene bliver taget åndeligt kvælertag på jer, hedder det på politiker-dansk, at I bliver motiveret.

Når I ikke vil tilbage til Syrien, hvor der kun venter vold, chikane, fængsel, forsvindinger og pludselig død, hedder det, at I har dårlig moral, er parasitter og upatriotiske. I skal lære at elske det fædreland, der har sendt jer på flugt, og hvor alt, hvad I kæmpede for, har lidt nederlag.
Det siger jeres bøddel, Bashir al-Assad. Det siger Danmarks statsminister Mette Frederiksen. Det siger også Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund. Alle optræder de villigt i rollen som bødlens assistenter. 

I skal hjem, siger den danske regering, så vi kan få råd til at anbringe flygtninge i lejre i Rwanda. Husk det, også alle I fremtidens flygtninge fra Libyen, Somalien, Irak, Yemen, Syrien, Afghanistan: Rwanda er fra nu af jeres nærområde, dette skinhellige ord, der ikke er andet end synonymt med ansvarsløshed.

I Rwanda, en diktaturstat, hvor 99 % stemmer på eneherskeren, vil I føle jer hjemme.
Er der ingen fristeder, hvor I som mennesker bare kan få lov at leve jeres liv?
Vi står her, fordi vi ikke tror på vores politikeres demagogi. Vi står her, fordi vi nægter at gøre Danmark til et småligt, indskrænket, afstumpet land, hvor meningsløsheden og umenneskeligheden hersker.

Kære syriske brødre og søster, vi står her, fordi der er plads til jer hos os, og fordi vi ved, at I har en masse at give os. Vi tror heller ikke på den løgn, at integrationen i Danmark er mislykkedes. Vi ser os omkring, og der er I, med og uden tørklæder, med og uden fuldskæg: I fylder vores uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

Vi står her, fordi I er vores brødre og søstre.
Og sine brødre og søstre forsvarer man.